Det akademiske sprog
This text is a side note on a discussion i noticed in one of the articles i am reading from one of the journals implicated in my project. The discussion is interesting because it is about "academisation" or whatever one might call what is essentially the unnecessary use of extraordinary academic vocabulary. The journal in which the discussion takes place is a great example of a journal where researchers often indulge in the aforementioned type of criminality (rest in danish, since it is from my notes - write me if you are interested in translation).
Den ene af de to journaler jeg undersøger som en del af mit projekt er SLP (Studier I læreruddannelse Og -Profession). I en af artiklerne (citeret herunder) kan man finde en diskussion af "akademisering":
“I pressemeddelelsen “Læreruddannelsen skal tætt ere på praksis” lancerede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i august 2020 regeringens målsætning om at sikre et højt ambitionsniveau for lærerud-dannelsen gennem “mere praksis, ikke [...] mere akademisering” (UFM, Læreruddannelsen skal tætt ere på praksis, 2020). Med formuleringen stiller Ane Halsboe-Jørgensen en modsætning op mellem praksis og akademise-ring. Modsætningen, der bliver opstillet, er problematisk, og argumentet, der ligger bag, har stråmandskarakter. Ordet akademisering bærer en indbyg-get negativitet i sig. Akademisering betyder ifølge Den Danske Ordbog“d e t at gøre (unødig) akademisk; det at give et (for) teoretisk og formelt præg”. Ingen kan ønske at gøre noget – heller ikke læreruddannelsen – unødig aka-demisk eller give noget et for teoretisk præg. Ordet henter uden nærmere bestemmelse betydning i ønsket om mere praksis, og det implicerer en afstandtagen til viden, der er abstrakt og uden forbindelse til skolens under-visning. En anden pressemeddelelse, “Minister sætt er gang i arbejdet med at udvikle læreruddannelsen”, bestyrker denne antagelse. Her hedder det nemlig, at “Læreruddannelsen skal endnu tætt ere på virkeligheden i klasse-lokalerne”, og regeringen “ønsker derfor [...] at der kommer mere praksis ind i læreruddannelsen” (UFM, Minister sætt er gang i arbejdet med at udvikle læreruddannelsen, 2020). Overvejelserne munder ud i formuleringen af tre overordnede temaer. Det første tema er “Styrket praktik og praksissamar-bejde”. I det underliggende notat, “Nytænkning af læreruddannelsen – et ambitiøst udviklingsarbejde”, uddybes temaet. Praktik og praksissamar-bejde skal styrkes, og det skal blandt andet ske ved, at de “lærerstuderende skal klædes bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen”, fx ved at de møder “mere virkelighedsnære praktikforløb” (UFM, Nytænkning af læreruddannelsen, 2020). “ M. Andersen, K., Aaskov Iversen, R., Eskildsen Jepsen, R., & Ipsen, M. (2021:153)
Jeg skal ikke kunne påstå at jeg ved meget om hvad lærerstuderende bliver udsat for, men jeg vil dog fremhæve et par eksempler på unødvendig akademisering fra journalen hvor den citerede artikel findes:
Citater fra artikler i SLP:
"Undersøgelserne er blevet forenet under hermeneutisk ontologi og epistemologi, ved at vi har betragtet mentorsamtalerne som fænomener, der kun er tilgængelige for os i lyset af den horisont og forforståelse, vi er bærere af." - Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021:139)
"Metodisk er deltagerbaseret aktionsforskning et forskningsparadigme, der integrerer teori og aktion med det formål ”at adressere organisatoriske, samfundsmæssige og sociale problemstillinger sammen med dem, der oplever disse” (Cunningham, 2014, s. 3). I KDA kombineres aktionsforskningsparadigmet med kritisk teori og anfægter således de traditionelle antagelser om magtforholdet imellem grupper i samfundet, her magtforholdet imellem..." - Jensen, B. F. (2020:122)
Så det er en metodologi som bare handler om hele samfundet...
"Artiklens sigte er dermed udvikling af en andenordensdidaktik, som indebærer et dobbelt blik på læreruddannelse og skole. Dette blik fordrer refleksivitet i forholdet mellem didaktik og undervisning i de to arenaer, og som en støtte hertil indlejres den almen didaktiske model for skolen i en tilsvarende læreruddannelsesdidaktisk model. Denne formidles som en planlægnings- og analysemodel, der kan bidrage til at reflektere andenordensperspektivet." - Iskov, T. (2020:94)
"Den socio-teknologiske fantasi og formåen har et videre dannelses-perspektiv, da sigtet er at bidrage til, at nye generationer af lærere og elever kan forholde sig kritisk-konstruktivt og skabende til forholdet menneske-tek-nologi-samfund." - Hansen, T. I., Thruelsen, D. K., & Skinnebach, L. H. (2019:12)
"Som det er fremgået af analysen, identifi ceres indledningsvist to nodal-punkter, hvorigennem der produceres og reproduceres betydninger om stressproblematikken: historicitet og kultur. Ud fra disse to nodalpunkter udkrystalliseres særlige betydninger om stressproblematikken set i lyset af fagets og personernes ’historical bodies’, ’interaction orders’ og discourses in place’. " - Kappelgaard, L. H. (2019:245)
Der er mange flere eksempler i SLP, men det var nogle eksempler som faldt i øjnene.
Litteraturliste
Hansen, T. I., Thruelsen, D. K., & Skinnebach, L. H. (2019). Socio-teknologisk fantasi og formåen: – et dobbelt didaktisk perspektiv på teknologiforståelse i læreruddannelsen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 4(1), 10–32. Hentet fra https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117976
Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 92–114. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.116353
Jensen, B. F. (2020). Kvalitet i engelskundervisningen på mellemtrinet: et kritisk blik på indhold og metoder. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 116–137. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123522
Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021). Mentorsamtaler og professionel udvikling for nye lærere: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 135–151. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127797
M. Andersen, K., Aaskov Iversen, R., Eskildsen Jepsen, R., & Ipsen, M. (2021). Med Pinocchio i skole: - om udvikling af den professionelle dømmekraft i undersøgelsesfællesskaber. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 152–170. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127798
Kappelgaard, L. H. (2019). Stressdiskurser i det senmoderne lærerliv. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 4(1), 228–248. Hentet fra https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117989
Ingen kommentarer:
Send en kommentar