Generalizations #75 Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2022)

Reference:

Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2022). Emotionelt arbejde og læring i asynkron peer-feedback. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33). https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.129425

Abstract:

Tidligere forskning i peer-feedback har fokuseret på, hvordan kognitive og indholdsmæssige frem for emotionelle forhold har betydning for studerendes læring. Denne artikel undersøger sammenhænge mellem deres læring og det det emotionelle arbejde, der kan være forbundet med asynkron peer-feedback via Screencast. I et emotionssociologisk perspektiv undersøger vi med afsæt i tre fokusgruppeinterviews, hvordan informanterne oplever at få og give peer-feedback til en ”usynlig” modtager. Resultaterne viser, at asynkron peer-feedback har et stort lærings-potentiale, hvor studerende får indsigt i egne opgaver gennem indblik i medstuderendes arbejde. Følgende tre emotionelle balancer præger deres peer-feedback og emotionelle arbejde: 1. At udvise personligt nærvær samtidig med faglig distance. 2. At integrere egne forventninger med modtagers. 3. At balancere faglig sikkerhed og usikkerhed. Vi sammenfatter disse fund i en dialogisk model, der kan anvendes i kvalificeringen af studerendes arbejde med peer-feedback på synkrone møder før og efter asynkron peer-feedback.

Testable hypothesis?:

Nej: "Denne  artikel  undersøger  sammenhænge mellem deres læring og det det emotionelle arbejde, der kan være forbundet med asynkron  peer-feedback  via  Screencast.  I  et  emotionssociologisk  perspektiv  undersøger  vi  med  afsæt i tre fokusgruppeinterviews, hvordan informanterne oplever at få og give peer-feedback til en ”usynlig”  modtager." - abstract

Method/materials:

"Fra starten af valgfaget har vi arbejdet med at skabe og understøtte et socialt og trygt undervisningsmiljø,  hvor  de  studerende  arbejder  sammen  på  tværs  af  de  kandidatuddannelser,  som  leverer  studerende  til  valgfaget.  Der  er  25  studerende  på  holdet  i  aldersgruppen  20-25  år. " s100

Statistical generalizations:

1) "For  det  første  tyder  de  analytiske  fund  på,  at  PFB  via  SC  rummer  et  stort  læringspotentiale.  Informanterne  beskriver,  hvordan  det  har  givet  dem  en  dybere  forståelse  både  for  deres egen skriftlige opgave og for deres egen proces med at skrive den" s111

2) "Afslutningsvis præsenterer en model, som vi foreslår, at undervisere og vejledere kan anvende som  optakt  til  arbejdet  med  asynkron  PFB  i  på  SC  på  et  indledende  synkront  og  fysisk  møde  før  den  asynkrone PFB." s111

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat er rimelig forsigtigt. Generaliseringen bæres udelukkende af ordet "tyder", som kan bruges i fremtiden i en lignende kontekst, med et relevant problem, til at sige at forskningen tyder på. Forskningen forstået som denne artikel har dog ikke meget slagkraft til at tyde på noget (type 4).

Andet citat er et forslag til at anvende den præsenterede model, implikationen værende at studiet understøtter dens anvendelse i fremtidige scenarier (type 5).

Generalizations # 74 Johansson, N. et al.(2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Johansson, N., Nøhr, S., Klitgaard, T. L., Stentoft , D., & Vardinghus-Nielsen, H. (2022)

Reference:

Johansson, N., Nøhr, S., Klitgaard, T. L., Stentoft , D., & Vardinghus-Nielsen, H. (2022). Clinical problem-based medical education: A social identity perspective on learning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33). https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.132130

Abstract:

Medical education programs are responsible for educating medical students to meet the demands of a complex and fast-changing healthcare system, that requires competent, reflective, robust, and engaged students who can collaborate in interdisciplinary settings. In this article, we examine and discuss how social identities affect medical students’ learning approaches regarding how, what, and why they learn in clinical problem-based medical education. We conducted an ethnographic study at Aalborg University Hospital, involving 7 medical students for 240 hours of participant observation and 8 hours of semi-structured interviews. During the analysis, we found that medical students’ social identities as well as the clinical problem-based practice were strongly associated with how, what, and why they learn. We highlight that there is a very fine balance to be found between the assumed and assigned social identities in clinical problem-based medical education if a learning outcome of high quality is to be ensured.

Testable hypothesis?:

Nej: "Regarding the challenging transition described above, this article will examine and discuss how clinical PBL sets the scene for medical students’ social identity development with a particular focus on how, what, and why they learn." s80

Method/materials:

"The first author carried out 240 hours of direct observation and eighthours of individual semi-structured interviews of seven medical students during their seventh, eighth, and tenth clinical semesters   at Aalborg University Hospital." s82

Statistical generalizations:

1) "In    our study, we found that medical students’ social identities as well as the clinical PBL were strongly associated with how, what, and why they learn. When medical students think, act, and behave as a medical student, they learn  through  reflection,  role-modeling,  direct  supervision,  feedback,  and  peer  learning.  When  they  behave,  think,  and  act  as  a  colleague,  they  focus  on  social  interaction,  norms,  values,  language,  collaboration,  and communication. And finally, when medical students behave, think, and act as a nearly physician, they primarily learn  and  embody  the  craft  of  medicine  by  active  engagement  and  participation  in  clinical  practice  through  indirect  supervised  patient  care,  carrying  out  examinations,  and  by  taking  responsibility. " s92-93 

2) "By only assuming and assigning social identity as a medical student, the students will  miss  important  situated  knowledge  and  learning  from  the  clinical  practice,  but on  the  other  hand,  if  the  medical  students  primarily  assume  and  assign  social  identity  as  a  nearly  physician,  they  will  miss  academic  outcome  and  important  time  to  critically  reflect  upon  own  professional practice. " s93

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

There are many untested assumptions about how humans work in the first quote. Suffice it to say that this idea of changing modes has never been proven and certainly not in the present study. More locally the large swathe of concepts laid forth to describe the type of learning associated with the three social identities, can (like descriptions from this months star signs) be used to describe most people most of the time. Also it blows apart any concept of learning as different from just change. These are conceptual comments however, the problem is the assumption that this theoretical construction will hold as a good description of anything in similar contexts in the future, which makes it fundamentally a statistical generalization (type 4).

The second quote makes recommendations, the implication being that such and such are supported by the study in question, and will have specific effects in the future (type 5).

Generalizations #73 Møller Gregersen, A. F., & Holmegaard, H. T. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Møller Gregersen, A. F., & Holmegaard, H. T. (2022)

Reference:

Møller Gregersen, A. F., & Holmegaard, H. T. (2022). The ideal philosophy student: A qualitative study of the transition into first year higher education. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33). https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.132715

Abstract:

This paper investigates students’ transition into a bachelor’s programme of philosophy. The aim is to explore the meeting of the norms and expectations of student performances within the study programme and students’ identity negotiations when presented with these norms and expectations. Drawing on ideas of identities as performative and recognition practices as central to students’ abilities to navigate the norms, the study analyses what is entailed in the constructions of the ‘ideal’ philosophy students. The analysis builds on data produced through qualitative methods, including interviews, fieldwork and video-diaries. The analysis shows that the ‘ideal’ philosophy student is expected to demonstrate dedication and an ability to immerse themself in the content matter, while refraining from becoming absorbed in career prospects. Ideal philosophy identities performed confidence and were able to argue indisputably when engaging in discussions both in and outside teaching. Consequently, insecurity and incompetence were produced as side-effects, with a clear gendered pattern. Implications for higher education are discussed.

Testable hypothesis?:

Nej: "Which  norms  and  values  are  conveyed  through  the  social  and  cultural  context  of  the  study  programme  of  philosophy, and what is recognised (and what is not) as an ‘ideal’ student? Which student positions are includedand excluded? What are the consequences for students’ identity negotiations, in particular related to gender?" s66

Method/materials:

"In order to gain insights into the practices and culture in the philosophy programme, participant observation was conducted in induction week, during teaching and in selected social and extracurricular activities (Spradley, 1980). The main period of observation ran from the first week of the semester to two months into it and counted around  forty  hours  in  total.  Through  observations  of  everyday  interactions  between  students,  teachers  andothers involved, we acquired insights into the programme’s specific practices and culture." s67

"Five students each agreed to make between three and four video diary recordings during the first eight months of  the  programme  (Danielsson  &  Berge,  2020).  After  the  last  video  was  viewed  by  the  researchers,  all  five  students  were  invited  to  in-depth  semi-structured  interviews  (Bryman,  2012),  and  three  were  interviewed  for  two hours each. The video diaries addressed the students’ experiences of the programme and their processes of becoming students. The video diaries also informed the interviews, in which some of the themes addressedin  the  videos  were  elaborated  further.  The  themes  in  the  interviews  covered  students’  experiences  of  the  programme, including its social and academic aspects. " s68

"During the process, additional questions were posed by the first author to stimulate further reflections. The outcome of the workshop was two maps and audio recordings of the discussions." s68

"A semi-structured group interview (Halkier, 2016) was conducted with the three senior students who were in charge of planning and holding the induction week for the first-year philosophy students." s68

Statistical generalizations:

1) "Other research shows that students from working-class backgrounds tend to be risk-averse and more focused on  job  security,  hence  value  applicability  over  abstraction  and  theory,  compared  to  students  from  more  privileged backgrounds (Thomsen et al., 2013). Hence, philosophy supports a rather privileged position when focusing  on  philosophy  for  ‘its  own  sake’  instead  of  its  applicability  and  job  prospects,  thereby  potentially  excluding some students." s74

2) "Differences, disagreements and diverse voices enhance and drive reforms and change (McArthur, 2010). However, without reforms and change, it is hard to enhance diversity. If philosophy and other programmes want to enhance diversity, the first step is not to implement new recruitment strategies, but to interrogate own norms, values and practices." s47

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 (see typology).

In the first quote a reference is made to a study which is not generalizable (n=60) and which ignores the old marxist problem, noted by many, but most vividly Brecht, of the idea of knowledge of class identity as consequential for the holder of said knowledge. That is not how classes work. The reference is made to support the last sentence (type 3). I'm not saying that said sentence is false, but it is a generalization that cannot be supported with the means here applied. 

The study contains many claims regarding the subject of diversity. In the second quote a reference is made to support one of the claims (also present in the quote) the article in question is characterized mostly by its lack of reference to any emperical evidence supporting said claim (in present quote) (type 3). 

Generalizations #72 Holflod, K., & Berg, M. S. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Holflod, K., & Berg, M. S. (2022)

Reference:

Holflod, K., & Berg, M. S. (2022). Materialitet, kropslighed og kommunikation i legeeksperimenter på tværs af uddannelser. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33). https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.131907

Abstract:

Formålet med denne artikel er at undersøge og diskutere legende tilgange til læring i samarbejde på tværs af pædagog- og læreruddannelsen med afsæt i legeeksperimenter i ”BA-Lab”, der udvikles som et legende sted og rum for kollaborativ, kreativ og dialogisk udvikling af og refleksion over bachelorprojekter. Artiklen viser med metodologisk inspiration fra Design-Based Research, hvordan ”BA-Lab” som iterative legeeksperimenter gennemført i 2021 skaber nye rum for studerendes handling og deltagelse på tværs af professions- og uddannelsesgrænser. Dette udfoldes i tre overordnede temaer om 1) ”Legeframing” og kommunikative strategier, 2) Legeeksperimenter med kropslighed og følelser og 3) Legematerialer i relationelle og refleksive perspektiver. Til sidst diskuteres kollaborativ og tværgående udvikling af BA-Lab i relation til designprincipper som fælles sprog for pædagogisk udvikling og eksperimenteren samt pædagogiske implikationer, muligheder og opmærksomheder for (legende) videregående uddannelse.

Testable hypothesis?:

Nej: "Det  er  dermed  pædagogiske eksperimenter med legende undervisningsformer og læreprocesser, hvor hensigten er at undersøge, hvordan legende  tilgange  til læring  opleves  på  tværs  af  uddannelsesgrænser  og  hvordan  det  influerer  samarbejde  mellem  uddannelser,  fagligheder  og  professioner.  Artiklen  rammesætter  indledningsvist  legende  samarbejde  på tværs af professioner og uddannelser som kontekstuel baggrund for den empiriske undersøgelse. Herefter beskrives  artiklens  adressering  af  det  legende  i  uddannelsesmæssige  samarbejds-   og  læreprocesser  som  en  kommunikativ og social rammesætning (”framing”) af virkeligheden suppleret af perspektiver på kropslighed og objekter." etc. s48

Method/materials:

"De seks didaktiske designs (med temaer såsom ”Leg med problemstilling”, ”Leg med metode” og ”Leg med empiri”) varede hver to timer, havde mellem 6-30 deltagende studerende og indeholdt legeeksperimenter, hvor  legende  og  pædagogiske  teorier  blev  afprøvet  for  at  udvikle  nye  legende  læreprocesser  på  tværs  af  uddannelser  og  professioner  (Barab  &  Squire,  2004;  Brown,  1992).  I  fælles  evalueringer  og  refleksioner  over  første iteration med undervisere blev designprincipper for BA-Lab udviklet, som guidede udvikling og didaktisk design af anden iterations legeeksperimenter, og blev revideret i evalueringen af anden iteration. I DBR afspejler designprincipper  kontekstsensitive  betingelser,  der  fremskriver  viden  til  at  guide  og  kvalificere  praksis  og  forskning i uddannelser (Anderson & Shattuck, 2012: 16-17)" s51

"Denne artikel inddrager kvalitativt empirisk materiale fra observationer og feltnoter (n=6) fra eksperimenterne, studerendes skriftlige oplevelsesbeskrivelser (n=20), billeddokumentation af legende processer og materielle konstruktioner (n=46) samt transskriberede lydoptagelser af dialogiske refleksionsrum (n=6) á 1-1,5 timer med hhv. studerende og undervisere. Empirien er bearbejdet med afsæt i tematisk analyse (Brandi & Sprogøe, 2019; Braun & Clarke, 2021) for at undersøge mønstre på tværs af materialet og konstruere temaer, der tager højde for forskerens egen refleksive positionering i disse processer og dennes aktive rolle i at konstruere temaer (Braun & Clarke, 2019). Kodning af materialet og udvikling af temaer betragtes som deskriptiv (semantisk) og interpreterende (latent) ved både at forholde sig til forskerens egen viden som en ressource i at identificere mindre eksplicitte mønstre og samtidig repræsentere begreber og perspektiver, som de kommer til udtryk i det empiriske materiale (Braun & Clarke, 2021)" s52

Statistical generalizations:

1) "Undersøgelsen viser, hvordan legende rammesætninger og objekt-medieret samarbejde befordrer deltagelse på tværs af professioner og uddannelser. Ved at rammesætte undervisnings- og læringsrum som legende – og deraf  som  eksperimenterende,  udforskende  og  kropsligt-affektive  undervisningssituationer  i  uddannelse  – skabes der muligheder for faglig og kollaborativ udvikling af BA-projekter, perspektivdannelse og -udveksling samt   generativt   samarbejde." s60

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Citatet er et af mange lignende som antager vage, generelle effekter af typen:

[legende rammesætning og objekt-medieret samarbejde] ->

[deltagelse på tværs af professioner og uddannelser] (type 4).

N: En implicit problemstilling er jo at afgrænse så vag en effekt fra den virkelige verden.

De fleste mennesker laver objekt-medieret samarbejde til daglig, og mon ikke nogle af

dem synes at det er en leg?

Generalizations #71 Breining, A. M. B., & Bjerre, J. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Breining, A. M. B., & Bjerre, J. (2022)

Reference:

Breining, A. M. B., & Bjerre, J. (2022). Rammeskift og repositionering: Hvordan påvirker COVID-19-lockdown læreres syn på skole-hjem-samarbejdet?. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(2), 25. https://doi.org/10.7146/lup.v7i2.132895

Abstract:

I artiklen sammenligner vi tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet før og under lockdown i forbindelse med indsatsen mod COVID-19. Lærerne er udvalgt på baggrund af et tidligere studie, da de positionerer sig på tre meget forskellige måder i forhold til skole-hjem-samarbejdet. På baggrund af interviews med disse lærere foretaget før og under lockdown, analyserer vi (1) forskelle og ligheder mellem de tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet inden lockdown, og undersøger dernæst (2) med udgangspunkt i Goffmans rammeteori og positioneringsteori, hvordan de respektive lærere håndterer det rammeskift, som omlægningen til hjemmeundervisning efter reglerne for nødundervisning medfører. Konklusionen er, at lærerne fastholder deres forskellige positioneringsstrategier i forhold til forældrene, hvilket giver dem særdeles forskellige udgangspunkter for at repositinere sig efter det rammeskift, som hjemmeundervisningen udgør.

Testable hypothesis?:

Nej: "Ud  fra  denne  hensigt  ønsker  vi  i  dett  e  studie  at  undersøge  relationen  mellem  den  måde, hvorpå individuelle lærere forstår skole-hjem-samarbejdet, og den måde, de samarbejder under nedlukningen." s79

Method/materials:

"De følgende interviews er blev indhentet på baggrund af en interviewunder-søgelse med lærere, som blev igangsat, samtidig med COVID-19-pandemien udvikledes. De første interviews blev udført i perioden 2.-6. marts 2020. Da nedlukningen blev iværksat, blev der i perioden 25.-30. april foretaget ekstra interviews med udvalgte lærere med henblik på at undersøge, hvordan de håndterede samarbejdet med forældrene under nedlukningen." s80 

og

"Som beskrevet tidligere valgte vi tre lærere, der kunne identifi ceres ud fra, at de har meget forskellig tilgang til samarbejdet, og at de positionerer sig selv meget forskelligt." s80

Statistical generalizations:

1) "Når det gælder den samlede forskning, der peger på, at samarbejdet netop baserer sig på en indforståethed om, at forældrene skal indordne sig skolens normer og værdier, så kan vi tilføje, at det ser ud til, at der er temmelig for-skellige versioner af, hvad dett e arbejde så mått e indebære.I denne forbindelse synes ikke mindst social baggrund at spille ind (Bern-stein,  2000  [1996],  2009  [1990]).  Vi  har  undersøgt  tre  lærere  fra  skoler  med  forskellige kulturelle kontekster." s98

2) "Der synes således i dett  e begrænsede materiale at være en form for strukturel overens-stemmelse  mellem  forældrenes  socioøkonomiske  baggrund  og  den  fortæl-lelinje,  som  læreren  lægger.  Denne  overensstemmelse  lægger  op  til  videre  undersøgelser. Kan denne overensstemmelse siges at udgøre noget generelt? Sker  der  en  særlig  selektion  på  skolerne  af  lærere  med  bestemte  holdninger  til  forældrene?  Tilegner  nyansatte lærere sig en skoles særlige kultur for samarbejdet med forældre? Eller udvikler samarbejdet sig ud fra et samspil af denne type faktorer?" s98

3) "Denne parentes er dog nok problematisk, da forskning netop tyder på, at opdragelsesmønstre er afgørende for elevernes forudsætning for at samarbejde indenfor en sko-lekultur." s99

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat refereres til et andet studie, men ikke for at underbygge dette studies resultater, derfor er der blot tale om en direkte generalisering. Andet citat er et eksempel på en ting man kan gøre for ikke at generalisere. Der implikeres så at sige med en kanon. I tredje citat opfordres til, med “da forskning netop tyder på” (uden reference i øvrigt), et fokus på opdragelsesmønstre (type 4 og 5).

 

Generalizations #70 Slot, M. F., Hjarnø, G., Reng, M., & Moe, C. B. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Slot, M. F., Hjarnø, G., Reng, M., & Moe, C. B. (2022)

Reference:

Slot, M. F., Hjarnø, G., Reng, M., & Moe, C. B. (2022). Learning to Notice og brug af videooptaget undervisning i læreruddannelsen: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(2), 21. https://doi.org/10.7146/lup.v7i2.132892

Abstract:

Studiet undersøger lærerstuderendes udvikling af professionel opmærksomhed med afsæt i konceptet Learning to Notice (LTN), deres brug af fagsprog og begreber, begge dele med afsæt i videooptaget undervisning fra skolefaget dansk i folkeskolen. Resultaterne peger på, at struktureret observation grundlæggende styrker studerendes opmærksomhed på lærerens handlemuligheder i klasseværelset og på et potentielt læringsudbytte i forbindelse med integration af videooptaget undervisning i campusundervisning. Samtidig har studerende vanskeligt ved at beskrive, analysere og forudsige hændelser i undervisningen og anvende faglige begreber om de elementer, de lægger mærke til. De studerende får typisk øje på relationer mellem elever og lærere, mens fokus på danskfaglige problemstillinger træder i baggrunden. Med udgangspunkt i projektets resultater ser vi brug af video og systematisk observation (LTN) på læreruddannelsen som et område, hvor videre studier kan bidrage til større forståelse for studerendes indsigt i læreres praksis og herunder de beslutninger og temaer, som undervisning består af i klasseværelset.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvordan oplever og erfarer lærerstuderende udbyttet af at arbejde med videooptaget undervisning og metoden Learning to Notice, med henblik på at udvikle fagdidaktisk opmærksomhed i undervisningsfaget dansk på læreruddannelsen?" s11

Method/materials:

"Dataindsamlingen i forbindelse med afprøvninger omfatt er videooptagelser af holdundervisning i dansk på læreruddannelsen, feltnoter, indsamling af handouts, skriftlige dokumenter og interviews med studerende, som også er den primære datakilde i undersøgelsen" s15

"Der er indsamlet 18 timers videooptagelser fra tre hold på uddannelsen. Vi  har  videofi  lmet  to  fokusgruppers  arbejde  i  klasse-  og  gruppearbejde,  mens  vi  har  dokumenteret  læreruddannernes  arbejde  via  feltnoter,  obser-vation og billedmateriale af tavler, handouts, PowerPoint samt beskrivelser af  didaktisk  design  mv.  Videomaterialet  indeholder  eksempler,  som  vi  har  indarbejdet  i  cases.  Vi  har  fra  videoobservationsmaterialet  valgt  fi re cases (Knoblauch, 2014)" s16"

Statistical generalizations:

Ingen

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 1 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Studiets konklusioner er godt pakket ind i forsigtighed.

Generalizations #69 Nielsen, B. L., Vilain, H., & Gøtzsche, K. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Nielsen, B. L., Vilain, H., & Gøtzsche, K. (2022)

Reference:

Nielsen, B. L., Vilain, H., & Gøtzsche, K. (2022). Lærerstuderendes erfaringer fra forløb med mindfulness koblet professionsdidaktisk til selvberoenhed og relationskompetence: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 23. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132435

Abstract:

I artiklen præsenteres en kvalitativ analyse af data fra forløb for lærerstuderende med fokus på mindfulness, selvberoenhed og relationskompetence. Kvantitative eksperimentelle data fra samme forløb har vist effekt på de lærerstuderendes mentale trivsel. Mulige årsager og kobling til arbejde med relationer som kommende lærer diskuteres baseret på en tematisk analyse af bl.a. gentagne interview. Fem overordnede pointer fremhæves i relation til oplevet udbytte: 1) Der har været en frugtbar spænding mellem kendthed og anderledeshed, 2) de studerende har oplevet en syntese mellem “hoved og krop”, 3) forløbet er oplevet som modsvar mod en udbredt præstationsorientering og acceleration, 4) læringsfællesskabet på holdet fremhæves som afgørende for de studerendes oplevelse af selvberoenhed, og dette ser ud til at blive understøttet af den scene, der sættes af underviserne, og 5) de lærerstuderende oplever selv at have udviklet nogle kompetencer, som de har en intention om at anvende såvel i mødet med (kommende) elever som med kolleger.

Testable hypothesis?:

Nej: "De  lærerstuderendes  intentioner  og  oplevelser  af  mening  kan  have  afgø-rende betydning for deres læringsbaner og strategier i forhold til uddannel-sen. Det er derfor vigtigt at forstå de deltagende studerendes fortolkninger, fordi  de  er  med  til  at  afgøre,  hvilke  dele  af  forløbet  de  involverer  sig  i,  og  hvordan de involverer sig. Det leder til undersøgelsesspørgsmålene: 1.  Hvad er de lærerstuderendes baggrund for og intentioner med at del-tage i forløbet?" s104 

og 

"2.    På  hvilke  måder  oplever  de  studerende  forløbet  –  relateret  til  deres  pædagogisk-didaktiske  relationskompetence  og  selvberoenhed?  Og  hvad fremhæver de som afgørende for udbytt e og som udfordringer?3.  Hvad er deres erfaringer med kobling mellem forløbets forskellige ele-menter, herunder med egen involvering i de forskellige elementer?" s105

Method/materials:

"Artiklen  præsenterer  altså  udelukkende  resultater  fra  de  kvalitativt  baserede analyser, men resultater fra de eksperimentelt baserede data ind-drages  kort  i  diskussionen.  De  kvalitative  data  er  primært  interviewdata.  Der er gennemført syv enkeltinterview, dels med fem studerende fra første gennemløb i december 2019 og dels med to studerende fra andet gennem-løb i december 2020. Disse semistrukturerede interview havde fokus på de studerendes baggrund for og intention med at deltage, deres erfaringer fra forløbet og deres oplevede udbytt  e. Endelig er der gennemført et afslutt ende gruppeinterview  i  april  2021  efter  det  sidste  gennemløb.  Interviewguide  blev udviklet baseret på analyse af de første data (sekventielt design), og interviewet er derfor gennemført med studerende fra det sidste (venteliste-)hold. " s105

Statistical generalizations:

1) "Det vil blive rigtigt interessant at følge over tid, hvorvidt og hvordan disse oplevede  udbytt  er  kan  understøtt  e  de  studerende  i  overgangen  til  skolens  praksis.  Med  hensyn  til  fremadrett  ede  perspektiver  for  læreruddannelsen  udtrykker de deltagende studerende, at dett e område burde være noget alle lærerstuderende  kommer  i  dybden  med,  men  det  har  også  haft  betydning  for samspil og motivation på holdet, at det har været et frivilligt kursus man har meldt sig til." s117 

N: Det er altså en antagelse at interventionen har en permanent effekt.

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Generalisering type 3 og 5: De studerendes udsagn bruges til at sige implicit at studiets resultater er generelle. Det er så at sige de studerende som deltager i studiet, der generaliserer på vegne af den gruppe de ser sig som medlemmer af. Hertil antages det implicit, i citatets første sætning at de “oplevede udbytter kan understøtte de studerende i overgangen til skolens praksis.”. Spørgsmålet er om sådan en interaktion overhovedet kan påvises. Sidste sætning er også et eksempel på en opfordring til en bestemt adfærd som institutioner eller praktikere kan udvise (type 3 og 5).

 

Generalizations #68 Oksbjerg, M. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Oksbjerg, M. (2022)

Reference:

Oksbjerg, M. (2022). Læreres forståelser af bidrag til elevers dannelse i undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet : Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 21. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132434

Abstract:

Nyere forskning peger på, at didaktiske litteraturlæremidler spiller en central rolle for læreres undervisningspraksis i skolens danskfag. Der mangler imidlertid forskning i, hvilke forestillinger dansklærere har om elevers dannelse i undervisning, hvor didaktiske læremidler inddrages. I artiklen belyses dette område gennem analyser af interviews med fire lærere, som underviser på mellemtrinnet. For to af lærernes vedkommende peger resultaterne på, at deres egen forståelse af undervisningens dannelsesbidrag på centrale områder afviger fra den forståelse, der implicit ligger i det valgte læremiddel. Et resultat er desuden, at lærerne ikke selv ser denne diskrepans.

Testable hypothesis?:

Nej: "Forskningsspørgsmålet lyder:Hvilke forestillinger har dansklærere om elevers dannelse i litt eraturundervisningen, og hvordan ser lærerne disse forestillinger understøtt et i didaktiske læremidler, som de vælger at undervise med?" s77

Method/materials:

". Lærerne underviste alle fi  re på mel-lemtrinnet,  havde  mellem  4  og  16  års  undervisningserfaring  og  var  ansat  på tre forskellige skoler, som lå i byer af forskellig størrelse. Lærerne havde desuden forskellige faglige profi  ler, idet to havde dansk som undervisnings-fag fra læreruddannelsen, en var meritlærer med cand.mag. i nordisk sprog og litt eratur og en havde ikke dansk som fag fra læreruddannelsen. Alle fi re valgte at undervise med læremidlet Fandango, men dog med fi re forskellige dele af det. Det var ikke overraskende, at de valgte netop dett e læremiddel, da det ifølge Bundsgaard et al. (2017) er det mest udbredte didaktiske lære-middel på danskfagets mellemtrin. Læremidlet er karakteriseret ved en høj didaktiseringsgrad2  og  ved  at  have  fokus  på  elevernes  begrebslæring  som  ramme og gennemgående træk ved den intenderede undervisning. Ved gennemførelse af studiets lærerinterviews mått e jeg erkende, at det var  vanskeligt  at  spørge  for  direkte  til  lærernes  forestillinger  om  elevers  dannelse i litt eraturundervisningen. " s83

Statistical generalizations:

1) "Eftersom nyere forskning fra Bremholm  et  al.  (2017)  viser,  at  læremidler  spiller  en  central  rolle  i  grund-skolens  danskundervisning,  kan  resultaterne  fra  denne  artikel  pege  på  et  behov for efteruddannelse af lærere på dett e felt"  s94

2) "Denne undersøgelse base-res som omtalt på et kvalitativt casestudie, hvor de nævnte lærerinterviews indgår. Inden for rammerne af det valgte forskningsdesigns betingelser vur-derer jeg, at resultaterne kan fungere som afsæt for diskussion og udvikling af både danskfagets læremidler og undervisningspraksisser. Dett e bygger jeg  på  den  informationsorienterede  udvælgelse  af  lærere,  hvor  forskellig-hed med hensyn til undervisningserfaring og danskfaglige forudsætninger har været kriterier. Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet. Jeg forestiller mig således, at de fi re cases kan fun-gere ved eksemplets magt, og at de kan inspirere til forståelse af andre cases med lignende træk." s94 

N: De kan/kan ikke generalisere, men de skal også bare fungere som eksempel, men på grund af udvælgelses processen er de "legitime" hvilket betyder at de måske kan generaliseres...

3) "Imidlertid  kan  den  relativt  detaljerede  udpegning  af  mål,  elevopgaver,  til-rett ede skønlitt erære tekster og forslag til evaluering måske i virkeligheden indebære, at læreren er nødt til yderligere at skærpe sin egen professionelle og kritiske dømmekraft. En kritisk dømmekraft, som kan være fatal at sætt e ud af kraft, når man med et didaktisk læremiddel så at sige inviterer en eller fl ere læremiddelforfatt  eres  ideer  om  og  syn  på  dannelse,  elever,  læring  og  undervisning i litt eratur ind i sin undervisningspraksis og refl eksioner over denne. En lærers læremiddelfaglighed indebærer kompetencer til at kunne håndtere  læremidler  ved  både  planlægning,  udførelse  og  evaluering  af  undervisning (Carlsen & Hansen, 2009, s. 18). Eftersom didaktiske læremid-ler  kan  indeholde  intentioner  for  komplett  e  undervisnings-  og  læringsmil-jøer, kan analyse og vurdering af dem imidlertid være en kompleks aff  ære. " s93

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I

første citat refereres til Bremholm et al.s bog “Lærermidlernes Danskfag”. Bogen er en antologi med artikler over et forskningsprojekt baseret på et spørgeskema omkring lærermidler i danskundervisning, med besvarelser fra mere end 600 dansklærere. Dette sættes i sammenhæng med nærværende studie som i princippet, godt kan vise, at de fire lærere som deltog har behov for efteruddannelse i anvendelsen af lærermidler. Der kan dog ikke vises et behov i nogen generel forstand, sådan som der skrives mere eller mindre direkte i den lidt finurlige sætning. Referencen til det store studie bruges til at gøre ideen om det lille studies generaliserbarhed mere plausibel (type 3). Det skrives direkte i andet citat:

“Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet.”.

Der er altså ikke bare tale om en direkte uberettiget generalisering (type 4), men en fejlslutning. At det er blevet vist at lærermidler bruges meget i danskundervisning, betyder ikke at vi kan behandle fire læreres behov for efteruddannelse, som mere end fire læreres behov for efteruddannelse.

I tredje citat opfordres til bestemte typer af adfærd, som om studiet kan underbygge dette (type 5).

N: Som det så tit sker bliver læreren udpeget som den der skal forandre sig. Her har man åbenbart vist at lærere generelt mangler "kritisk dømmekraft".