At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.
I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.
Andersson, V., & Clausen, H. B. (2018)
Reference:
Andersson, V., & Clausen, H. B. (2018). Viden i Verden. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 13(25), 3–17.
Abstract:
I marts 2017 tog vi til Cuba med 17 kandidatstuderende fra ’Turisme’ på Aalborg Universitet. Forløbet var en del af ’Creative Learning Camp’, som var en integreret del af 8. semester på kandidatuddannelsen. I forløbet blev de studerende stillet over for en opgave sat af en amerikansk NGO om bæredygtig turisme i Viñales, Cu-ba, som de skulle løse, og som de skulle levere til organisationen efter deres feltarbejde. Vi diskuterer i denne artikel, hvordan det at tage de studerende ud af undervisningslokalet til en for dem ukendt kontekst kan gøre deres læring anderledes og relevant for et senere arbejdsliv, da de skulle løse en opgave ’fra det virkelige liv’ kombineret med det at skulle begå sig i en helt ny kontekst. Vi er inspireret af Kolbs læringscirkel (2014), og vi diskuterer både peer learning og læring i grupper inden for denne teoretiske ramme. Vores antagelse er, at læringsprocesserne styrkes inden for PBL, hvis man inddrager en erfaringsbaseret og eksperimenterende læring i en virkelighedsnær kontekst. Vi betragter i denne sammenhæng de studerende som både medforskere og konsulenter.
I marts 2017 tog vi til Cuba med 17 kandidatstuderende fra ’Turisme’ på Aalborg Universitet. Forløbet var en del af ’Creative Learning Camp’, som var en integreret del af 8. semester på kandidatuddannelsen. I forløbet blev de studerende stillet over for en opgave sat af en amerikansk NGO om bæredygtig turisme i Viñales, Cu-ba, som de skulle løse, og som de skulle levere til organisationen efter deres feltarbejde. Vi diskuterer i denne artikel, hvordan det at tage de studerende ud af undervisningslokalet til en for dem ukendt kontekst kan gøre deres læring anderledes og relevant for et senere arbejdsliv, da de skulle løse en opgave ’fra det virkelige liv’ kombineret med det at skulle begå sig i en helt ny kontekst. Vi er inspireret af Kolbs læringscirkel (2014), og vi diskuterer både peer learning og læring i grupper inden for denne teoretiske ramme. Vores antagelse er, at læringsprocesserne styrkes inden for PBL, hvis man inddrager en erfaringsbaseret og eksperimenterende læring i en virkelighedsnær kontekst. Vi betragter i denne sammenhæng de studerende som både medforskere og konsulenter.
Testable hypothesis?:
Ja: "Vores forskningsspørgsmål er: Bliver erfaringsbaseret læring under-støttet af, at de studerende kommer ud i læringsrum, der er anderledes end universite-tets?" s3
Spørgsmålet er binært og derfor i princippet en hypotese, man vil dog aldrig kunne falsificere den.
Method/materials:
"Vi interviewede de 17 Turisme-studerende inden afrejsen om deres forventninger til deres læring i forhold til at skulle arbejde i Cuba. Vi lavede disse indledende inter-views for at kunne følge og analysere den proces, som de studerende gennemgik i det, som vi kalder erfaringsbaseret og eksperimenterende læring. De spørgsmål, vi stillede, var åbne: a) Hvad er dine forventninger til forløbet på Cuba? b) Nævn 5 nøg-leord, som beskriver din viden om Cuba. c) Beskriv tre måder, hvorpå du vil engage-re dig i forløbet (Creative Learning Camp).I Cuba samlede vi de studerende hver eftermiddag til opsamlingsmøder, hvor de præsenterede de udfordringer, de var stødt på i løbet af dagen." s7
Statistical generalizations:
1) "Vores analyse har vist, at studerende i høj grad lærer ved at være involverede og dermed motiverede til at lære, som Kolb viser i sin læringsspiral (2014). Studerende lærer imidlertid ikke kun individuelt, men i grupper, og det at være i grupper øger både vidensdeling, den kritiske refleksion og samskabelse af viden."
2) "Det specielle ved vores kontekst er, at den ud over at være ’derude’ og-så er i en anden kulturel kontekst. Dette presser de studerende til at forholde sig til den anden, en anden kultur, og det giver dem en ekstra dimension i deres læring, idet man i mødet med den anden lærer om sig selv (Eriksen 1994)."
s15
Comments:
I have flagged this study for generalizations of type 3 and 4 (see typology).
(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)
Der er en række problemer i første sætning i første citat med hensyn til hvad man overhovedet kunne have vist i en analyse af 17 interviews og nogle observationer. Samtidig er udsagnet vagt nok til at være almengyldigt. Det forekommer selvfølgeligt at alle mennesker, ikke bare studerende, "...i høj grad lærer ved at være involverede og dermed motiverede til at lære...". At påvise sådan et udsagn videnskabeligt er noget sværere, hvorfor referencen til Kolb heller ikke hjælper, da Kolb jo ikke "viser" noget, men teoretiserer over hvordan tingene kunne hænge sammen. Påstanden er således almengyldig i sig selv, men studiet underbygger ikke denne almengyldighed.
Med hensyn til generaliseringer er der tale om at der i første citat skrives generelt om studerende. Hvorfor man, med den ordlyd, får en antagelse om at udsagnende gælder for alle studerende i alle situationer, hvilket selvfølgelig ikke kan understøttes videnskabeligt med kun 17 studerende. Problemet kan, som i de fleste studier, forekomme lille, da der jo er tale om at man kan ændre ordlyden. Pointen her er således heller ikke at det er decideret forkert, men at vi bør have en diskussion om det. Næste del af nærværende projekt vil i den sammenhæng kigge på, hvorvidt generaliseringer af samme art videreføres når andre studier refererer til studier som dette.
Andet citat indeholder samme problematik som første.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar