Generalizations #47 Højlund, C. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Højlund, C. (2020)

Reference:

Højlund, C. (2020). Praksisnær undervisning: differentierede lærings- og deltagelsesmuligheder i undervisningen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 97–115. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123521

Abstract:

I denne artikel beskrives praksisnær undervisning gennem Deweys erfaringsbegreb og hans forståelse af undervisning som en undersøgende og eksperimenterende tilgang til fagene, hvor eleverne får erfaringer med den praktiske virkelighed og med fagenes ’brugsværdi’ i forhold til selvstændiggørelse og livsverdenen uden for skolen. Beskrivelsen trækker også på teorier om pædagogisk entreprenørskab og på Biestas tanker om uddannelse. Baggrunden for at beskæftige sig med praksisnær undervisning er bl.a. det uddannelsespolitiske fokus på praksisfaglighed som en måde at fremme ”flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse […] gøre flere elever mere bevidste om, at erhvervsuddannelserne også

er en mulighed for de bogligt dygtige elever med praktiske evner […], og styrke elevernes faglige udvikling og øge deres interesse for eksempelvis naturfagene og teknologi” (Regeringen, 2018).

Artiklen beskriver praksisfaglighed gennem praksisnær undervisning og udfolder en bred forståelse af praksisfaglighed, der kan bidrage til mere nuancerede blikke på undervisning.

Testable hypothesis?:

Nej: Med dett  e afsæt er artiklens forskningsspørgsmål: Hvordan forstås praksisnær undervisning, og hvilke muligheder for diff erentierede lærings- og deltagelsesmulig-heder skabes med praksisnær undervisning?" s99

Method/materials:

"I  projektet  indsamlede  vi  viden  og  erfaringer  om  den  praksisnære  og  anvendelsesorienterede  undervisning  gennem  et  policyreview,  et  litt e-raturreview og et praksisreview, der omfatt ede både interview med lærere, skoleledere og kommunale skolechefer samt analyse af rapporter og doku-menter, der på forskellig vis beskrev, hvordan der arbejdes med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i skolen (Krause-Jensen et al, 2019)." s99

Statistical generalizations:

1) "Det er processer, der knytt er sig til elevernes erfaringer og inte-resser, som åbner for fl  ere deltagelses- og valgmuligheder og forholder sig til verden uden for skolen." 

2) "Det sker ved, at den praksisnære undervisning tillader, at eleverne bliver forstyrret, at de bliver opmærksomme  på  verden  udenfor  og  de  overvejelser,  den  viden  osv.,  der  knytt  er  sig  til  forståelsen  af  denne  verden  (både  om  helt  faktuelle  forhold,  men også om normative, etiske, politiske osv.), samtidig med at eleverne kon-fronteres med, om de ønsker, de har for sig selv og for verden, er ønskvær-dige." s112 

3) "Analysen i artiklen indikerer, at en praksisnær undervisning, der  baserer  sig  på  Deweys  forståelse  af  nødvendigheden  af  den  formelle  uddannelse,  og  som  ser  uddannelse  som  middel  til  at  udvikle  og  forfi ne vores evne til at tænke og handle intelligent til samfundets bedste, vil åbne for fl  ere  livsmuligheder  og  -perspektiver  for  alle  skolens  elever.  Endvidere  peger artiklens analyse i retning af, at de diff  erentierede  deltagelsesmulig-heder, som den praksisnære undervisning lægger op til, kan bidrage til, at fl ere børn og unge oplever skolen som et godt og trygt sted at være og som et  sted,  hvor  der  er  plads  til,  at  de  kan  udvikle  sig  med  deres  individuelle  forskelligheder, behov og ønsker. " s113

4) ”at bidrage aktivt til at støtt e muligheden for at udvikle et ”videnskabeligt sind”  ved  at  anvende  udforskning  i  sin  eksperimentelle  og  instrumentelle  form” (Elkjær, 2019, s. 87). Elkjær peger på, at en pragmatisk tilgang til skole og læring, som den udfoldes hos Dewey er et godt udgangspunkt for under-visning,  ”fordi  det  stort  set  er  umuligt  at  forudsige  fremtidens  behov  for  kvalifi  kationer og kompetencer, og fordi vi lever i ”en tid, hvor vi er begyndt at indse, at der ikke er én rationalitet, men mange” (Biesta, 2005)” (Elkjær, 2019, s. 69-70" s113

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat er, trods sit grammatiske liv på kanten, en meget selvsikker kommentar om nogle meget vage processer, med nogle meget vage effekter, som generelt er på spil hos elever altid (type 4).

Andet citat er generelt på samme måde som det første (type 4). Man kan i øvrigt stille spørgsmålstegn ved denne her floskel om "verden udenfor" og det at være opmærksom. Hvem ved hvad elever generelt er opmærksomme på og hvad der påvirker dem i forskellige undervisningstyper. Dette studie kan så sandelig ikke bruges til at besvare den slags spørgsmål.

Tredje citat er en fortsættelse af stilen i de to første (type 4). Psykologer kan knapt påvise, trods kæmpe store studier, at mindset theory har nogen som helst effekt. Her kan noget så komplekst som et usystematisk undervisningsdesign, kendetegnet alene ved sin anderledes vaghed, "åbne for flere livsmuligheder og -perspektiver for alle skolens elever.". Der er en interessant pointe her om at når man siger at A leder til B, så abstraktionsniveauet og vagheden hvormed henholdsvis A og B kendetegnes ikke ligegyldig. Det er ligesom når man i medierne i dag ofte peger på et hav af markant forskellige problemer i forskellige institutioner og virksomheder og siger at forklaringen må være "kulturen". En forklaring der er ca. ligeså potent som "det sociale", det har Bruno Latour nogle interessante ting at sige om. Det er ikke fordi jeg er imod praksisnær undervisning, der er mange ting i samfundet som er ønskelige, men som er for svære at lave et videnskabeligt studie om. I dette specifikke studie mangler en helt almindelig logisk komponent: Hvad ved vi om elevers forhold til "verden udenfor" og deres fokus og læring og erfaring, når de ikke oplever praksisnær undervisning? Har vi noget som helst viden om det spørgsmål, som kan sammenlignes med den viden man har skabt her?

Fjerde citat er en opfordring til at ændre på vores uddannelsessystem. Det synes jeg personligt også vi bør gøre. I denne specifikke sammenhæng må jeg dog sige at opfordringen gives med en implikation om at studiet kan underbygge den, men det kan det ikke (type 5). Grunden til at Elkjær virker så rationel er fordi det er noget vagt pis hun siger. Som et modspil vil foreslå D. C. Geary's tekst i antologien "Educating the Evolved Mind". Den er også noget pis, men det er ikke så vagt. På en måde er det den præcist modsatte boldgade. Geary forsvarer positionen at evolutionspsykologi er rigtigt og bør danne grundlag for uddannelse. I den sammenhæng refererer han blandt andet til et studie hvor Elkjærs citat fra det her omtalte citatet testes. Studiet viser at børn der for lov til at eksperimentere overhovedet ikke får et mere "videnskabeligt sind". Studiet er forfærdeligt i det man observerer børn der leger og så ser om de falsificerer hypoteser. Jeg ved ikke hvad de havde forventet at finde? Uanset er pointen følgende: Find selv på en bedre måde at påvise at elever under et givent uddannelsesregime får et mere "videnskabeligt sind" end andre. Gør det for Elkjærs skyld, for hvis ingen kan vise at man "...ved at anvende udforskning i sin eksperimentelle og instrumentelle form.", kan "udvikle et ”videnskabeligt sind”", så er det jo bare noget vagt pis hun har sagt.