Generalizations #46 Frederiksen, P. S. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Frederiksen, P. S. (2020)

Reference:

Frederiksen, P. S. (2020). Køn og teknologiforståelse i folkeskolen: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 76–96. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123520

Abstract:

Der er i disse år et stort fokus på, hvordan man kan styrke elevernes teknologiforståelse i folkeskolen, og der initieres mange projekter, bl.a. det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse i skolen. En bekymring er, at disse projekter ofte ikke inddrager eller tager hensyn til de kønnede problemstillinger, der kan knytte sig til feltet. Det kan bl.a. handle om elevers og læreres kønnede forventninger og fordomme, når det gælder køn og teknologi.

Denne artikel bygger på fund fra en kvalitativ caseanalyse, der er lavet i en 2. klasse. Klassen deltager i det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse. Fundene viser på den ene side, hvordan traditionelle køns-koder og kønsstereotyper

reproduceres i undervisningen. På den anden side viser de også, hvordan en eksperimenterende rammesætning af undervisningen, hvor eleverne har stor indflydelse på indhold og arbejdsformer, synes at åbne mulighed for nye praksisser, identiteter og svækkede kønsstereotyper.

Testable hypothesis?:

Nej: "Mere præcist har interessen været at undersøge: Hvordan  påvir-ker læreres og elevers kønskonstruktioner deres tilgang til teknologiforståelsesunder-visningen? Og hvordan reproducerer eller udfordrer den didaktiske rammesætning kønsstereotyper?"s79 

også

"Interessen  i  dett  e  projekt  har  været  at  undersøge  aspekter  af,  hvor  og  hvornår  disse  kønsstereotyper  opstår.  "s92 

(Sagt lidt mere casual. Jeg noterer mig at studiets design ikke kan undersøge dette. Med hensyn til konkret stillede forskningsspørgsmål er jeg heller ikke sikker på at det kan undersøges, men der er sikkert nogen der ved bedre.")

Method/materials:

"Fundene,  der  skal  præsenteres  i  det  følgende,  bygger  på  et  dybdegående,  kvalitativt casestudie, der er foretaget i en 2. klasse i en dansk folkeskole." 

og 

"Undersøgelsen er foretaget på en relativ stor byskole i Jylland. I caseklas-sen er der 10 piger og 15 drenge. " 

og 

"Der  er  gennemført  i alt 16 timers observationer i klassen samt interviews med 20 elever, både drenge og piger. Desuden er der gennemført to interviews med den lærer, der underviste klassen i faget teknologiforståelse på undersøgelsestidspunktet. Dataene blev indsamlet i efteråret 2019 og i starten af 2020." s81

Statistical generalizations:

1) "Et casestudie har til formål at skabe en teoretisk generalisering, og det vil være muligt at diskutere, om identifi cerede mønstre under bestemte betin-gelser med sandsynlighed vil optræde i situationer under lignende betingel-ser (Yin, 2010)." s81 (Er der en generalisering som ikke er teoretisk?)

2) "Studiet har vist, at eleverne i caseklassen, både piger og drenge, er glade for  teknologiundervisningen,  og  at  pigerne  på  dett  e  klassetrin  ikke  synes at have adopteret en social identitet som ikke-tekniske. Og hverken drenge eller  piger  trækker  tilsyneladende  på  stærke  versioner  af  maskulinitet  og  femininitet i klassens elevfællesskab. Det kan spille en rolle her, at der fra lærernes  side  bevidst  arbejdes  med  klassekulturen,  bl.a.  med  legegrupper,  hvor drenge og piger leger på tværs. Studiet har dog også vist, at der er forskel på drenges og pigers tilgang til teknologi, og at pigerne generelt synes at have en mere ’skrøbelig’ identitet i forhold til teknologi end drenge. Den forekommer at være mere situations-bestemt end drengenes, der i højere grad har karakter af at være individuel og vedvarende. En del af forklaringen herpå kan være, at drenge allerede i 2. klasse har mere erfaring med teknologi end pigerne, især computertekno-logi." s92

3) "Og så tyder det altså på, at eleverne, og her vigtigst pigerne, i indskolin-gen endnu ikke er fastlåst i en kønnet identitet som henholdsvis teknisk eller ikke-teknisk.  De  har,  lige  som  drengene,  en  åbenhed  over  for  teknologien.  " s94

4) "Her kan det i første omgang være vigtigt at have fokus på betydningen af  mestringsoplevelser.  " 

og 

5) "Og så forekommer det vigtigt, at den undervisning i teknologi, eleverne fortløbende  møder  og  tilbydes  videre  i  skoleforløbet  i  øvrigt,  har  nogle  af  de  didaktiske  kvaliteter,  der  ser  ud  til  at  kunne  understøtt  e  ikke  mindst  pigernes  interesse  og  engagementet  i  emnet.  Det  kan  således  være  vigtigt  at fastholde og udvikle sådanne kvaliteter i en fremtidig rammesætning af undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen. " s94

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 and 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat er en misforståelse af Yin (referencen) der ikke skriver om teoretiske (hvilket er alle generaliseringer) men analytiske og statistiske generaliseringer. Der er i øvrigt, bestemt ikke, nogen regel om at formålet med et case-studie er at det skal kunne generaliseres, selvom jeg personligt synes at der burde være det. Navnlig at man ikke bør generalisere, eller måske. Jeg har måske ikke besluttet mig. Én ting er helt sikkert. Mængden af case-studie-forskere der formår ikke at generalisere er en forsvindene lille skarre af helte. Jeg inkluderer citatet på grund af misforståelsen, som også inkluderer den implicitte misforståelse, at generaliseringer af case-studier skal være statistiske. Forskeren siger, som citeret: "med sandsynlighed".

Andet citat indebærer en uendelig mængde af statistisk generelle antagelser, blandt andet:

• Identitet er et valideret construct som ikke bare fungerer på individ plan, men også kan generaliseres som forskelle på grupper, i dette tilfælde drenge og piger.
• Identitet er et valideret construct som har direkte effekt på individer og gruppers tilgang til teknologi.
• Drenge deler generelt mere teknologi-erfaring som gruppe, allerede før 2. klasse og dette til forskel fra piger, som gruppe, og denne forskel udmunder sig i forskellige tilgange til teknologi grupperne imellem. 

Alle eksemplerne er statistiske generaliseringer der antages som genfundne i lignende kontekster (type 4). Ingen af dem kan underbygges i studiet. 

Trods konklusionerne i andet citat, vurderes det i tredje citat at drenge og piger, igen på gruppe niveau, ikke er fastlåst i en kønnet identitet som teknisk, eller ikke-teknisk, i indskolingen. Givet at en kønnet identitet er noget valideret halløj som har effekter på et eller andet (type 4).

Fjerde og femte citat er bud på hvad man generelt kan og bør gøre for at imødegå de generelle problemstillinger som ikke er blevet underbygget i studiet. Implikationen af sådanne bud er selvfølgelig at studiet gør dem plausible for fremtidig applikation (type 5).