At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.
I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.
Frederiksen, P. S. (2020)
Reference:
Frederiksen, P. S. (2020). Køn og teknologiforståelse i folkeskolen: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 76–96. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123520
Abstract:
Der er i disse år et stort fokus på, hvordan man kan styrke elevernes teknologiforståelse i folkeskolen, og der initieres mange projekter, bl.a. det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse i skolen. En bekymring er, at disse projekter ofte ikke inddrager eller tager hensyn til de kønnede problemstillinger, der kan knytte sig til feltet. Det kan bl.a. handle om elevers og læreres kønnede forventninger og fordomme, når det gælder køn og teknologi.
Denne artikel bygger på fund fra en kvalitativ caseanalyse, der er lavet i en 2. klasse. Klassen deltager i det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse. Fundene viser på den ene side, hvordan traditionelle køns-koder og kønsstereotyper
reproduceres i undervisningen. På den anden side viser de også, hvordan en eksperimenterende rammesætning af undervisningen, hvor eleverne har stor indflydelse på indhold og arbejdsformer, synes at åbne mulighed for nye praksisser, identiteter og svækkede kønsstereotyper.
Testable hypothesis?:
Nej: "Mere præcist har interessen været at undersøge: Hvordan påvir-ker læreres og elevers kønskonstruktioner deres tilgang til teknologiforståelsesunder-visningen? Og hvordan reproducerer eller udfordrer den didaktiske rammesætning kønsstereotyper?"s79
også
"Interessen i dett e projekt har været at undersøge aspekter af, hvor og hvornår disse kønsstereotyper opstår. "s92
(Sagt lidt mere casual. Jeg noterer mig at studiets design ikke kan undersøge dette. Med hensyn til konkret stillede forskningsspørgsmål er jeg heller ikke sikker på at det kan undersøges, men der er sikkert nogen der ved bedre.")
Method/materials:
"Fundene, der skal præsenteres i det følgende, bygger på et dybdegående, kvalitativt casestudie, der er foretaget i en 2. klasse i en dansk folkeskole."
og
"Undersøgelsen er foretaget på en relativ stor byskole i Jylland. I caseklas-sen er der 10 piger og 15 drenge. "
og
"Der er gennemført i alt 16 timers observationer i klassen samt interviews med 20 elever, både drenge og piger. Desuden er der gennemført to interviews med den lærer, der underviste klassen i faget teknologiforståelse på undersøgelsestidspunktet. Dataene blev indsamlet i efteråret 2019 og i starten af 2020." s81
Statistical generalizations:
1) "Et casestudie har til formål at skabe en teoretisk generalisering, og det vil være muligt at diskutere, om identifi cerede mønstre under bestemte betin-gelser med sandsynlighed vil optræde i situationer under lignende betingel-ser (Yin, 2010)." s81 (Er der en generalisering som ikke er teoretisk?)
2) "Studiet har vist, at eleverne i caseklassen, både piger og drenge, er glade for teknologiundervisningen, og at pigerne på dett e klassetrin ikke synes at have adopteret en social identitet som ikke-tekniske. Og hverken drenge eller piger trækker tilsyneladende på stærke versioner af maskulinitet og femininitet i klassens elevfællesskab. Det kan spille en rolle her, at der fra lærernes side bevidst arbejdes med klassekulturen, bl.a. med legegrupper, hvor drenge og piger leger på tværs. Studiet har dog også vist, at der er forskel på drenges og pigers tilgang til teknologi, og at pigerne generelt synes at have en mere ’skrøbelig’ identitet i forhold til teknologi end drenge. Den forekommer at være mere situations-bestemt end drengenes, der i højere grad har karakter af at være individuel og vedvarende. En del af forklaringen herpå kan være, at drenge allerede i 2. klasse har mere erfaring med teknologi end pigerne, især computertekno-logi." s92
3) "Og så tyder det altså på, at eleverne, og her vigtigst pigerne, i indskolin-gen endnu ikke er fastlåst i en kønnet identitet som henholdsvis teknisk eller ikke-teknisk. De har, lige som drengene, en åbenhed over for teknologien. " s94
4) "Her kan det i første omgang være vigtigt at have fokus på betydningen af mestringsoplevelser. "
og
5) "Og så forekommer det vigtigt, at den undervisning i teknologi, eleverne fortløbende møder og tilbydes videre i skoleforløbet i øvrigt, har nogle af de didaktiske kvaliteter, der ser ud til at kunne understøtt e ikke mindst pigernes interesse og engagementet i emnet. Det kan således være vigtigt at fastholde og udvikle sådanne kvaliteter i en fremtidig rammesætning af undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen. " s94
Comments:
I have flagged this study for generalizations of type 3 and 4 (see typology).
(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)
- Identitet er et valideret construct som ikke bare fungerer på individ plan, men også kan generaliseres som forskelle på grupper, i dette tilfælde drenge og piger.
- Identitet er et valideret construct som har direkte effekt på individer og gruppers tilgang til teknologi.
- Drenge deler generelt mere teknologi-erfaring som gruppe, allerede før 2. klasse og dette til forskel fra piger, som gruppe, og denne forskel udmunder sig i forskellige tilgange til teknologi grupperne imellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar