Generalizations 18# Gammelgaard, O. (2018)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Gammelgaard, O. (2018)

Reference:

Gammelgaard, O. (2018). Caseanalyse i læreruddannelsen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 3(1), 53–72. 

https://doi.org/10.7146/lup.v3i1.103020

 

Abstract:

Artiklen tilbyder et teoretisk og empirisk blik på underviserens arbejde med caseanalyser inden for læreruddannelsen. Ambitionen er primært at udvikle en analytisk model på et professionsdidaktisk grundlag og sekundært at afklare, hvordan analysen empirisk kan håndteres inden for rammerne af en professionel praksis, hvor der er travlt med at undervise. Undersøgelsens væsentligste teoretiske resultater er, at den analytiske model kan forstås som en række delanalyser: en kontekst-, en handlings-, en baggrunds-, en udviklings- og en resultatanalyse. Empirisk er der tale om mindst to sammenhængende caseanalyser forskudt i tid, hvor den første kvalificerer det indgreb, der afprøves i den anden. Artiklen henvender sig primært til undervisere og forskere ved professionshøjskolerne, men er relevant for alle, der arbejder med undervisning.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "Det spørgsmål, der søges besvaret i artiklen, er derfor: hvad karakteriserer teoretisk og empirisk en  professionsdidaktisk  caseanalyse?" s53

 

Method/materials:

"Jeg anvender m.a.o. ikke casen for at af- eller bekræfte en teori, men for at tænke mig frem til teoretiske poin-ter og procedurer, der kan undersøges i en efterfølgende caseanalyse (Yin, 2014). Datagrundlaget består af en enkelt selvoplevet hændelse i en professi-onel praksis, dvs., vi har at gøre med en single caseanalyse, hvor mængden af  data  er  meget  begrænset  og  konstrueret  som  en  spontan  case, dvs. ikke som en integreret del af et systematisk undersøgelsesdesign (Albrechtsen & Kvols, 2016, s. 29 ff" s54

 

Statistical generalizations:

1) "Den første, kontekstana-lysen, giver adgang til en relativt nuanceret forståelse af den væsentligste udfordring for enhver undervisning i læreruddannelsen, dvs. de stude-rende, og gør det på den måde muligt at målrette undervisning efter de faktiske forhold. Den anden fase, handlingsanalysen, hjælper os med at fastholde kompleksiteten i undervisningen og identificere styrker og svag-heder i lærerhandlinger. Den tredje fase, baggrundsanalysen, afdækker de kausalrelationer, der gør, at vi ikke kun kan identificere styrker og svaghe-der i undervisningen, men også ved, hvor de kommer fra. Den fjerde fase, udviklingsanalysen, rummer et handlingsudkast, der foruden inspirationen fra didaktisk handlings- og grundlagsteori også trækker på indsigt fra de tre foregående delanalyser og derfor har mulighed for at formulere idéer, der er både ambitiøse og realistiske. Den femte og sidste fase, resultatanalysen, sikrer, at resultatet af et nyudviklet undervisningsforløb ikke blot konstate-res, men også forstås og på den måde fremmer den fortsatte professionelle udvikling. " s70

2) "Omfanget af analysen holder sig inden for få dages fuldtidsarbejde, men uden at slække på alment accepte-rede videnskabelige metodiske krav. Når det kommer til gyldigheden af resultaterne af læringsorienterede professionsdidaktiske caseanalyser, taler vi primært om lokal gyldighed, men udelukker ikke muligheden for en generel gyldighed." s71

 

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Citatet er en liste over typer af analyser sorteret som på hinanden følgende faser, med hver deres påstande om beskaffenhed. Forholdet mellem analysetype og beskaffenhed kan i hvert tilfælde betragtes som en ikke underbygget hypotese. Med andre ord er der tale om en beskaffenhed antaget på tværs af tid og applikation, en statistisk generalisering (type 4). Givet at der ikke er tale om et krav i forhold til at opnå en bestemt effekt eller et resultat er der heller ikke tale om en type 5.

Jeg har inddraget andet citat fordi det er en implicit opfordring til at antage, at det at man ikke udelukker "muligheden for en generel gyldighed." betyder at man kan se frem til sådan en gyldighed i arbejdet med case-analyser. Det er en problematisk antagelse, da den form for generel gyldighed der kan opnås via caseanalyser er meget begrænset, som beskrevet her.