Generalizations #36 Helms, S. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Helms, S. (2020)

Reference:

Helms, S. (2020). Inddragelse, modstand og forhandling i skole-hjem-samtalen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 31–51. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.119921 

Abstract:

Denne artikel handler om forældre og elevers muligheder for at inddrage egne perspektiver, forhandle og udfordre lærernes beskrivelser og vurderinger under skole-hjem-samtalerne. I artiklen vises det, hvordan højtpræsterende elever og deres forældres modstand i langt højere grad genkendes og imødekommes, end dette er tilfældet for lavtpræsterende elever og deres forældre, hvis modstand eller forsøg på forhandlinger ofte negligeres. Dette sætter markant forskellige betingelser op for de hhv. højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre i forhold til reelt at blive inddraget i skole-hjem-samarbejdet.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvilke muligheder har forældre til hhv. fagligt højt- og lavtpræsterende elever og eleverne selv for at forhandle og udfordre lærernes vurderin-ger, og hvilke betydninger har disse muligheder for forskellige elevers og forældres reelle inddragelse ved skole-hjem-samtalerne?" s35

Method/materials:

"Artiklens analyser tager afsæt i observationer af 20 skole-hjem-samtaler, som udgjorde en del af min dataproduktion i forbindelse med min ph.d.-af-handling (Helms, 2017). Observationerne blev foretaget i hhv. en 8. og en 9. klasse på to ’almindelige’ skoler på Sjælland, der begge rekrutt erede bredt i forhold til elevernes faglige niveauer. I ønsket om at undersøge, om samta-lerne udfoldede sig forskelligt, alt efter hvordan lærerne opfatt ede elevernes faglige  niveau,  udvalgtes  samtalerne  på  baggrund  af  lærernes  kategorise-ringer heraf, såvel som på baggrund af, hvilke forældre og elever, der sam-tykkede til min tilstedeværelse. Efter aftale med elever, forældre og lærere båndoptog  jeg  samtalerne  med  en  lille  diktafon  placeret  midt  på  samtale-bordet. De følgende analyser tager afsæt i fi re skole-hjem-samtaler med eleverne Tilde  og  Mikkel,  der  begge  vurderes  som  fagligt  lavtpræsterende,  samt  Malthe og Lisa,1 der begge er vurderet som fagligt højtpræsterende. I udvæl-gelsen af de fi re samtaler har jeg lagt vægt på, at disse er eksemplariske for de mekanismer, der gør sig gældende for hhv. de højt- og lavtpræsterende elevers  samtaler,  og  for  netop  at  illustrere  forskellene  på  disse  er  analysen opdelt  i  to  dele,  hvor  første  del  omhandler  samtalerne  med  de  lavtpræste-rende elever og anden del de højtpræsterende elever. " s37-38

Statistical generalizations:

1) "Gennem artiklen har jeg vist, at mulighederne for inddragelse, herunder for det at forhandle og udøve modstand i samtalerne, er markant forskellige for  de  hhv.  højt-  og  lavtpræsterende  elever  og  deres  forældre." s48

2) "Når  lærerne  ikke  har  noget  at  udsætte på elevens adfærd, åbnes der i langt højere grad op for elevers og forældres perspektiver, mens forståelsen af manglende vilje hos de lavtpræ-sterende elever til at ændre deres adfærd medfører, at det bliver illegitimt at forsøge at (bort)forklare eller forhandle lærernes vurderinger." s48

3) "Den  måde,  lærerne  forholder  sig  til forskellige elever og deres forældre på, må afgjort forstås som indlejret i samfundsmæssige, skolepolitiske og pædagogiske diskurser, som også kan sætt  e  sig  ’bag  om  ryggen’  på  de  professionelle  (for  uddybning  se  Helms,  2017, s. 261-267; 8" s50

4) "Et udviklingsarbejde kunne for eksempel bestå i at under-søge,  om  skole-hjem-samtalen  som  koncept  kan  udformes  eller  fornyes  på  måder, der øger ligheden i forældres og elevers muligheder for inddragelse, således at det også anses som ’passende engagement’ at udfordre eller for-handle lærernes beskrivelser og vurderinger.At skabe rum for modstand og udfordringer åbner, som vist i analysen, også  op  for,  at  skolen,  læreren  og  undervisningen  kan  blive  genstand  for  evaluering, men hvis vi som skole forventer, at alle forældre og elever skal tage ansvar, lytt e og vise tillid, må skolen gøre det samme overfor alle  for-ældre og elever – ellers kan vi ikke tale om et reelt samarbejde mellem skole og hjem." s50

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat konkluderes der på en ikke eksplicit formuleret hypotese, som i virkeligheden er statistisk. Hypotesen ville være, om en lidt vag: "er der forskel på mulighederne for at forhandle i skole-hjem-samtaler mellem henholdsvist højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre". Den hypotese kan ikke besvares i studiet, fordi der ikke er en repræsentativ mængde af observationer. Der er tale om en direkte statistisk generalisering (type 4).

Andet citat er også et eksempel på en direkte generalisering (type 4). Dog ikke særlig markant. Måske ordet "kan" kunne tippe balancen.

Tredje citat er en direkte generalisering (type 4) med en etisk implikation (type 5). Det er selvfølgelig umuligt at forestille sig at diskurser på lokalt niveau (f.eks. til skole-hjem-samtale) er uafhængige af diskurser i de overordnede kontekster, som udgør konteksten for hvad end der er "lokalt". Eventuelle problemer med skole-hjem-samtaler kan derfor, selvfølgelig kun ændres ved udøvelsen af de magtmæssige forudsætninger for at skabe ændringer på samfundsplan, skolepolitisk plan og pædagogisk plan. For det hele er jo bare et stort i hierarki, og 20 observationer fra ét enkelt sted i hierarkiet har selvfølgelig implikationer for praksis alle steder i hierarkiet. Mængden ikke-underbyggede antagelser i citatet er med andre ord, og i en mindre sarkastisk tone, overvældende.

I fjerde citat antages det at studiets empiriske styrke er nok til at underbygge foreslag til forandring.