Generalizations #52 Drejer, S. N., & Bang-Larsen, A. (2021)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Drejer, S. N., & Bang-Larsen, A. (2021)

Reference:

Drejer, S. N., & Bang-Larsen, A. (2021). Vejledningens transformative potentiale i et overgangsperspektiv. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 16(31). https://doi.org/10.7146/dut.v16i31.124209

Abstract:

Denne artikel præsenterer baggrund, fund og resultater fra to casestudier af vejledning i skriveprocesser i et overgangsperspektiv. Overgange mellem uddannelsesniveauer kan være kritiske for elever og studerende, og i vejledningsforskningen har overgangen mellem gymnasium og universitet været underbelyst. Artiklen giver et indblik i elevers erfaringer med vejledning af skriveprocesser fra gymnasiet og undersøger, hvordan disse erfaringer aktualiseres i overgangen til universitetet. Undersøgelsen skriver sig ind i et forskningsfelt om vejledning, feedback og skrivedidaktik. Deweys erfaringsbegreb og Mezirows kommunikative læringsforståelse bruges til at identificere, hvordan vejledning bidrager til skrive(r)udvikling. På baggrund af dette diskuterer vi, hvad vi kan lære af de vejledningserfaringer, som eleverne kommer med fra gymnasiet, og vi giver et bud på, hvordan man i vejledning på universitetet kan adressere nogle af de udfordringer, der knytter sig til det institutionelle rammeskifte. Artiklen er derfor både særdeles relevant af interesse for forskere med interesse for vejledning i et overgangsperspektiv og for vejledere, der gerne vil kvalificere deres praksis med vejledning af skriveprocesser.

Testable hypothesis?:

Nej: "Ærindet er at undersøge, hvilke vejledningserfaringer unge mennesker bringer med sig ind på bacheloruddannelsen, og hvilke vejledningsbehov der kan identificeres på deres første år på universitetet." s36

Method/materials:

"Artiklen  baserer  sig  på  reanalyser  af  to  afrapporterede  casestudier,  hvor  de  to  cases  er  udvalgt  blandt  andre  mulige cases." s40

Statistical generalizations:

1) "Hvis  Luna  og  Veronika  oplever indkultureringen  som  en  udfordrende  og  ikke-lineær  proces,  så  vil  andre  elever  og  studerende,  der  i  mindre  grad  har  tilegnet  sig  fagets  indhold,  formentlig  også  opleve  indkultureringen  som  udfordrende.  Dermed  argumenterer  vi  for,  at  fundene  fra  analyserne  af  Luna  og  Veronika  er  relevante  i  bredere  sammenhænge. " s53

2) "Generaliserbare elementer i de to cases kan endvidere knyttes til det forhold, at en markant del af de studerende på  de  videregående  uddannelser  kommer  fra  STX,  hvor  de  har  gjort  sig  erfaringer  med  vejledning  i  samme  institutionelle rammesætning. Analyserne af de to cases illustrerer, at vejledning af skriveprocesser er et tidsligt langstrakt fænomen og en proces, som fortsætter gennem hele uddannelsesforløbet. " s53

3) "Vejlederne skal facilitere reflekteret læring gennem (selv)kritisk refleksion rettet mod tidligere praktikker med henblik på perspektivomdannelse. Dette er en indkultureringsproces.  ●Vejlederne  skal  hjælpe  med  at  skabe  kontinuitet  i  erfaringsdannelsen,  men  når  de  ikke  møder  den  studerende  med  disse  redskaber,  kan  det  givetvis  tilskrives,  at  de  ikke  har  en  viden  om,  hvad  den  studerendes forudsætninger er. Eller det kan tilskrives, at vejlederne ser et andet formål med vejledning.●Vejlederne skal positionere vejledte i overgangen som novicer.●Vejlederne skal integrere tekstnær vejledning, der konkret anviser, hvordan den vejledte kan udvikle sig. I casen fra universitetet ser vi denne.●Vejlederne skal være tilgængelige. ●Vejlederne skal arbejde med tryghed i vejledningsrummet.●Vejlederne skal italesætte overgangen og bevægelsen fra novice til ekspert eller deltager med henblik på indkulturering." s53

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat siger forskerne, helt uden at blinke, at fundene (N=2) kan generaliseres statistisk (type 4). Man må jo erkende, på et almensprogligt niveau, at hvis man har hørt nogle i en bestemt kontekst fortælle om deres oplevelse med et eller andet, så vil man ligge mærke til lignende oplevelser man hører fra folk i ligeså afgrænsede kontekster. Det har dog ikke noget med god forskning eller videnskabelig forsigtighed at gøre. Pointen hvad det angår er jo lige præcis at transendere den almindelige, menneskelige oplevelse af verden og se om denne oplevelse indeholder problemer i forhold til den implicitte erkendelse. Med et undersøgelsesdesign forvrænger forskeren sine egne forudsætninger for erkendelse, for at opnå mere generel og præcis viden. Hvis det er legitimt at basere sine antagelser om en stor gruppe på observation af to medlemmer i forskning, hvorfor så ikke bare tage udgangspunkt i sine egne fordomme? De fleste mennesker der får lidt at vide om denne case vil kunne lave en række antagelser om de problemstillinger der kan opstå i overgange mellem uddannelsesniveauer. En stor del af de antagelser vil sikkert være plausible, eller vage nok til at virke plausible, men det er sgu ikke den kvalitet af viden vi er interesseret i når vi laver forskning.

I andet citat tales der om "...generaliserbare elementer..." i de to cases, men alle elementer af alting er generaliserbare, for det er jo mennesker der producerer generaliseringer og særligt uddannelsesforskere. Det betyder ikke at generaliseringerne er berettiget. Det nævnte udgangspunkt bruges til at lave to sætninger, hvoraf den ene implicit siger at det kan forventes at disse "...generaliserbare elementer..." gælder for alle eller mange af de som kommer fra STX, hvilket studiet selvfølgelig ikke kan underbygge i nogen videnskabelig forstand (type 4). Den anden sætning knytter nogle generelle udsagn til vejledning af skriveprocesser. Problemstillingen bliver, som med så mange af de andre studier, at man antager at hvis ens konklusion virker almengyldig, så betyder dette at studiet kan underbygge den, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet. En almengyldig konklusion betyder i dette tilfælde at så lidt viden er blevet produceret at vi hverken kan be- eller afkræfte vores almene, generelle intuitioner.

I tredje citat gives nogle retningslinjer for vejledere, implikationen værende at studiet beretter disse som gældende og effektfulde i lignende kontekster i fremtiden, altså en implicit statistisk generalisering (type 5).