Generalizations #55 Hald, A. M. (2021)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Hald, A. M. (2021)

Reference:

Hald, A. M. (2021). At blive lærer i den skolebaserede læreruddannelse: - om lærerstuderende på den skolebaserede læreruddannelse og deres oversættelser og anvendelser af læreruddannelsens teorier på deres vej mod at blive lærere. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 073–091. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127788

Abstract:

I den traditionelle læreruddannelse skal de lærerstuderende gennemgå et længere forløb på læreruddannelsen, før de får erfaring med skolens praksisser. For de lærerstuderende i den skolebaserede læreruddannelse ser det anderledes ud. De

arbejder fra starten af deres uddannelse som lærere i en 1/3 lønnet stilling i en skole, samtidigt med at de uddanner sig til lærere. Dermed får deres erfaringer fra skolens praksisser i højere grad forrang. I denne artikel tages der afsæt i de lærerstuderende på den skolebaserede læreruddannelse og deres oplevelser og erfaringer med teori-praksisforbindelser og muligheden for oversætt else mellem dem. Der argumenteres for, at hvis erfaringer fra skolens praksis kommer først eller samtidigt, kan det bidrage til, at de studerende fi nder læreruddannelsens teoretiske viden relevant. Praksiserfaringerne kan spille en rolle som diskussionspartner til læreruddannelsens teoretiske viden.

Testable hypothesis?:

Nej: "Artiklen  skrives  derfor  med  baggrund  i  dett e forsk-ningsspørgsmål: Hvordan kan man forstå de lærerstuderendes oplevelser og erfaringer med at over-sætt  e  og  anvende  uddannelsens  forskellige  teoretiske  tilgange  i  skolens  praksisser  i  den skolebaserede læreruddannelse?" s74

N: Jeg bliver nødt til at indskyde her at formuleringen er forfærdelig: "Hvordan kan man forstå...". Man kan forstå alt muligt på alle mulige forskellige måder. Derfor kan man bogstaveligt talt putte hvad som helst ind som den resterende del af sætningen. Alt efter hvad man putter ind løber man en større eller mindre risiko for at forudfatte en eller flere hypoteser. I denne specifikke sætning er implikationen at viden om: "...lærerstuderendes oplevelser og erfaringer med at over-sætt  e  og  anvende  uddannelsens  forskellige  teoretiske  tilgange  i  skolens  praksisser  i  den skolebaserede læreruddannelse...", er afgrænset viden. Man kunne have lavet en hel metodologisk rapport om hvordan man overhovedet kan indsamle viden om det der antages her. 

Method/materials:

"Artiklen bygger på forskning i min ph.d. (Hald, 2018), som er et etnografi sk inspireret studie med deltagende observationer og interview med syv stu-derende fra den SBL i deres sidste år på læreruddannelsen og igen i deres første år som nyuddannede lærere, for at undersøge, hvordan de udviklede deres lærerfaglige læring og hvorledes de anvendte deres læring og teoreti-ske  viden  fra  læreruddannelsen  i  deres  arbejde  som  lærere.  Observationer  og interview blev foretaget på fi  re forskellige folkeskoler, hvor de studerende arbejdede. Observationsbilledet i artiklen er ét ud af over hunderede obser-vationer foretaget over to perioder i løbet af to år. Der er foretaget 13 inter-view i løbet af to år, og artiklen inddrager udtalelser fra fi  re af de studerende i analysen. Der er sket en anonymisering af de fi re studerendes navne, idet de er blevet givet andre navne." s75

Statistical generalizations:

1) "På den ene side har analysen vist, at de studerende uden anstrengelse kan bringe  normativiteten  fra  læreruddannelsens  praksisser  ind  på  skolen.  De  studerende oplever ikke grænser eller kløfter mellem læring i læreruddan-nelsens  praksisser  og  anvendelse  af  læringen  i  skolens  praksisser,  når  det  gælder  normativitet.  Dett e støtt  es  af  Hager  &  Hodkinson,  der  peger  på,  at  forskning viser, at overgangen fra skole til arbejdsplads ofte foregår uproble-matisk (2009, s. 634)" 

og 

2) "Derfor er det en pointe, at normativiteten i læreruddannelsen ikke  skal  reduceres  eller  erstatt  es  af  evidensbaserede  forskningsresultater,  som Rasmussen et al. (2010) foreslår" s89

3) "På den anden side har analysen peget på et stort potentiale i at iværksætt e en  forbindelse  mellem  skolens  praksisser  og  læreruddannelsens  teoretiske  viden fra starten af uddannelsen. Den SBL giver fra starten af uddannelsen de  studerende  et  særligt  indblik  i  den  profession,  de  uddannes  til  at  vare-tage, hvilket giver de studerende en mulighed for at forstå læreruddannel-sens  teoretiske  viden  og  fi  nde  den  relevant,  hvad  de  ordinære  studerende  ikke har samme mulighed for at opnå. Analysen af de studerendes forstå-elser  og  oplevelser  kan  pege  på  potentiale  for  den  læringsudvikling  til  at  blive lærer, der kan opstå, hvis der blev indført mere, tidligere og samtidig skoledeltagelse. Forskning i den SBL har vist, at organiseringen af den SBL støtt  er  de  studerendes  læreprocesser  (Hald,  2018).  Når  de  studerende  i  den  SBL  oplever  skolens  praksisser  først  eller  samtidigt  med  deres  deltagelse  i  læreruddannelsens praksisser, så kan teoretisk viden opleves som menings-givende og anvendes i deres praksisdeltagelser i skolen. " s89

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat refereres der til Hager og Hodkinson (Hager, P., & Hodkinson, P. (2009). Moving beyond the metaphor of transfer of learning. British Educational Research Journal, 35(4), 619 – 638.), som bruges til at “understøtte” det generaliserende udsagn om studiets resultater at: “De studerende oplever ikke grænser eller kløfter mellem læring i læreruddan-nelsens praksisser og anvendelse af læringen i skolens praksisser, når det gælder normativitet.”. Der er dog ikke tale om en reel støtte. Hager og Hodkinson studiet er et teoretisk studie som drager på anden forskning. Derfor bruges ordlyden i første citat: “Dette støttes af Hager & Hodkinson, der peger på, at forskning viser, at overgangen fra skole til arbejdsplads ofte foregår uproble-matisk (2009, s. 634)". Der er flere problemer med det udsagn. For det første bør der henvises til denne anden forskning der viser og ikke bare til et studie som refererer til den. For det andet skrives der på den refererede side (634 i Hager Hodkinson) ikke at “overgangen fra skole til arbejdsplads ofte foregår uproblematisk”. Hager og Hodkins refererer til en rapport om et studie (Rapport: Bowman, H., Hodkinson, P. & Colley, H. (2005) Employability and career progression for fulltime UK Masters students. Final Report for the Higher Education Careers Service Unit, Manchester. Available online at: http://www.hecsu.ac.uk/). Studiet rapporten er baseret på (Bowman, Helen. "‘It's a year and then that's me’: masters students' decision‐making." Journal of Further and Higher Education 29.3 (2005): 233-249.) indikerer at det ikke "ofte foregår uproblematisk" at overgå fra uddannelse til arbejde (hvilket Hager og Hodkinson heller ikke selv skriver) og at det er de studerende som har taget et kursus på deres uddannelse, som var arbejdsrelateret, der klarede sig bedre på arbejde senere. Så der er lidt forskel på de to scenarier. I nærværende studier arbejdede de lærerstuderende på en skole. Det mere presserende problem er at det underlæggende studie heller ikke er generaliserbart og baserer sig på 24 interviews med studerende i seks “masters courses” (fra studiets abstract - se reference ovenfor). Med hensyn til generalisering, er disse omstændigheder selvfølgelig ikke så vigtige, for selv hvis andre studier viser det samme, kan dette studie ikke selv understøtte generaliseringer. Evt. sammenligningsproblemer bliver ikke kommenteret. Der er tale om et forsøg på en generalisering med reference til et andet studie (type 3).

Andet citat viderefører generaliseringen fra første (type 4). I øvrigt fuldstændigt absurd at påstå at man her har vist at man ikke behøver reducere normativitet, forstået som normativ argumentation, på læreruddannelsen. Man kan godt lave distinktionen mellem normativitet og "evidensbaserede forskningsresultater" (tror ikke jeg vil acceptere brugen af ordet "forskningsresultater" for noget som ikke er "evidensbaseret"), som et spørgsmål om typer af læsning i pensum, men er den brugbar? Hvem har produceret et forskningsresultat uden en automatisk, normativ implikation? Tilsyneladende ingen i dansk uddannelsesforskning i hvertfald. Normativitet er en del af forudsætningen for erkendelse hvis man spørger Popper. Hele ideen om falsifikation er at noget gik galt, noget kunne ikke lade sig gøre. Hertil er der ingen interessant hypotese som ikke har en beskaffenhed. Jeg kan forstå diskussionen som et spørgsmål om at studerende ved læreruddannelsen bør læse flere rapporter og færre læringsteoretiske tekster. Det er ikke en modstand imod normativitet, det er en modstand imod det endeløse kvaksalveri som er teoretiseringen af læring på en sådan måde at det ikke kan undersøges. Nævn én tekst der beskæftiger sig med læring, hvori forfatteren ikke ser det nødvendigt at give endnu en definition af læring. Det er et tegn på at det ikke går godt. I det tredje citat generaliseres der direkte over et for lille antal observationer (type 4).