Generalizations #58 Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021)

Reference:

Lunde Frederiksen, L., & Halse, E. (2021). Mentorsamtaler og professionel udvikling for nye lærere: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 135–151. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127797

Abstract:

Artiklen præsenterer en empirisk undersøgelse af mentoring af nye lærere. I artiklen spørges til, hvad der henholdsvis befordrer og hæmmer at praktisere mentoring for nye lærere med fokus på professionel udvikling. Mentoring på fi re skoler i samme kommune blev fulgt et år. Skolerne var udpeget af kommunen ud fra parametre om forskellighed i forhold til størrelse og erfaringer med mentoring på skolen og ud fra villighed i at deltage i projektet. Undersøgelsen viser, at ledelsens opmærksomhed på professionel udvikling, muligheden for observation, gruppementoring, hvordan man forstår mentors rolle, og udvælgelse af mentor herunder mentorkompetencer ser ud til at have betydning. Dett e udfoldes i artiklen.

Testable hypothesis?:

Nej: "I nærværende studie spørges der derfor til, hvad der henholdsvis befor-drer og hæmmer at praktisere mentoring for nye lærere med fokus på pro-fessionel udvikling." s137

Method/materials:

" studiet om, i hvor høj grad mentorsamtaler havde mulighed for at have fokus  på  professionel  udvikling,  blev  der  valgt  fi re skoler af kommunen, med  størst  mulig  variation  mht.  f.eks.  størrelse,  land/by  og  erfaring  med  mentorordninger på skolen. Det empiriske materiale bestod af:• Logbogsnotater fra nye lærere (16) og mentorer (8) • Forskernoter  (10)• 15 deltagende observationer (Spradley, 1980) • Opstartsmøder med skoleleder og mentorer (4)• Semistrukturerede interviews (Kvale & Brinkmann, 2009) af nyud-dannede lærere (7), mentorer (4) og skoleledere (4) • Funktionsbeskrivelser for mentorordning på de involverede skoler (2).Nogle af de observerede mentorforløb blev opfulgt med uformelle samtaler med mentorerne, i ønsket om at få kvalifi ceret mentorsamtalerne og at blive inspireret.  Derudover  har  der  forud  for  forløbet  været  foretaget  et  todages  mentorkursus  for  alle  kommunens  mentorer  med  fokus  på  facilitering  af  refl eksion i mentorsamtalerne, inklusive tre observationer." s139

Statistical generalizations:

1) "Analysen  peger  i  retning  af,  at  skolekulturen  har  stor  betydning  for  muligheden  for  at  udføre  mentoring  med  fokus  på  refl  eksion  og  dermed  muligheden  for  fortsat  professionel  udvikling." 

og 

2) "International  forskning  peger  på,  at  en  samarbejdende  skolekultur  er  vigtig, også når man taler om mentoring med fokus på professionel udvik-ling.  I  den  sammenhæng  peges  der  på  en  understøtt  ende,  interesseret  og  anerkendende ledelse som en afgørende faktor for at udvikle en sådan sko-lekultur (Frederiksen & Halse, 2020). Vores empiri i nærværende projekt viste et godt eksempel på, at netop eksplicitering af skolens fælles udviklede pædagogik og udviklingsretning, kombineret med en støtt ende, interesseret ledelse,  kan  være  med  til  at  støtt  e  processen  med  professionel  udvikling  i  mentoring." s149

3) "En  kultur,  der  generelt  er  bevidst om professionel udvikling, vil også i højere grad have mulighed for  at  implementere  mentoring,  der  ikke  kun  har  fokus  på  social  og  per-sonlig  støtt e, men også på støtt  e,  der  kan  hjælpe  til  refl  eksion  og  dermed  fortsat professionel udvikling.  Hvis en mentor ikke understøtt es af ledelse og skolekultur til at fokusere på professionel udvikling, kan det være svært at implementere. " s149

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 og 5(see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat er nogenlunde forsigtigt formuleret ("...peger i retning af..."). Der er tale om en direkte, statistisk generalisering af fundne til fremtidige kontekster (type 4). Om end det der egentlig siges er noget vagt. "...skolekulturen..." er strengt taget kun noget man kan bruge som forklaring eller effektgivende, såfremt kategorien er så stor at et eller andet i den må have en effekt på noget. Det er dog ikke en særligt brugbar form for viden (bare spørg Bruno Latour).

Andet citat er som første rimelig forsigtigt og vagt. Det implikeres at studiet her kan tages som et eksempel der passer med anden nævnt forskning (type 3). Givet manglen på et design der rent faktisk kan forklare de effekter som nævnes, kommer spørgsmålet til at handle om ansvars placering. Det er forfriskende at det for en gangs skyld ikke er underviserne som får skudt i skoene, men ledelsen, selvom det da også hænder relativt ofte. 

Tredje citat er en fortsættelse af stilen, hvor der gives nogle løftede tommelfingre med hensyn til fremtidig implementation af konsekvenserne af studiets fund (type 5).