Generalizations #61 Thornberg, M. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Thornberg, M. (2022)

Reference:

Thornberg, M. (2022). Refleksionsdagbogen som en intervention mod præstationsangst: et blik på en uddannelsesskole. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 22–36. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129207

Abstract:

Refleksionsdagbogen er en intervention, der skal forebygge præstationsangst ved skriftlige prøver. I første fase designes indholdselementer til en portfolio ud fra en faglig hypotese. I anden fase afprøves indholdselementerne i praksis. Refleksioner over brug af indholdet samles i en refleksionsdagbog, og refleksionsdagbogen revideres efterfølgende med de faglige hypoteser, forfatteren udforsker. I revisionsprocessen inddrages faglitteratur, og resultaterne på revisionen kan renskrives til brug i en akademisk sammenhæng. Interventionen blev brugt til at uddanne engelsklærere på læreruddannelsen, og resultatet viste en forbedring på 40 % i antallet af studerende, som gennemførte deres 1.-årsprøve. Artiklen bygger på en eksplorativ analyse af deltagernes udvikling af deres professionsdidaktiske literacy og fremmedsproglige fluency i løbet af en praktikperiode på to måneder. Undersøgelsen fokuserer på beskrivelser af succes og frustration med undervisningen og identificerer tre typiske udviklingsmønstre bag følelserne: didaktikeren, pædagogen og forskeren.

Testable hypothesis?:

Ja: "Refleksionsdagbogen  er  en  intervention,  der  skal  forebygge  præstationsangst vedskriftlige prøver." -Abstract

N: Hvis man omformulerede er der i princippet en testbar hypotese her: "Anvendelse af refleksionsdagbog forebygger præstationsangst ved skriftlige prøver".

Method/materials:

"20  studerende  ud  af  en  gruppe  på  68 ønskedeat  benytte  sig  af  interventionen,  hvor  de  skulle  skrive  i refleksionsdagbogen  med  jævne  mellemrum.  De  resterende  48  ville  have  et  almindeligt  praktikforløb  uden dagbog. Otteaf dagbogsforfatterne brugte også dagbogen til at arrangere et praktikbesøg. Her fokuserede vi på almendidaktiske udfordringer i realiseringen af undervisningen.Ud af de 20 deltagere har jeg udvalgt 6 refleksionsdagbøger, som jeg vil forholde mig til i den kvalitative analyse. De udvalgte dagbøger er med jævne mellemrum blevet opdateret med beskrivelser af praksis, hvor det tydeligt fremgår, at formålet med beskrivelsen er at få et fagligt element til at fungere" s25

Statistical generalizations:

1) "I analysen har jeg fremhævet, hvordan refleksionsdagbogen dokumenterer en sociokulturel udvikling, hvor de lærerstuderende approprierer  sig  almendidaktiske  greb  gennem  deres  pædagogiske  praksis,  som  tester  og udfordrer deres fagdidaktiske hypoteser ved at mediere læring gennem stedord (Mead,1934;Vygotsky,1978)."

2) "Det skaber erfaringer, når justeringerne diskuteres med andre, og nye principper lægges til grund for faglig fordybelse. Når man skriver sine refleksioner om praksis, kan en revision af et længereforløb føre til en større bevidsthed om de greb, der bruges i forskellige situationer. Her giver interventionen et diskursivt fællesskab, som medieres gennem vejledning og feedback i et procesdokument."

s31

3) "At  bruge  refleksionsdagbogen  som  en  intervention  kræver  en  autentisk  relation  mellem  underviser  og studerende. De skal have tillid til, at de kan komme til dig med deresspørgsmål, og de skal være forberedt på, at du ikke kender alle svarene–endnu. Derfor skal du også være indstillet på at udvikle din egen faglighed med opgaven." s32

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Først og fremmest bliver jeg nødt til at nævne at der ikke i studiet arbejdes med et design som ville kunne besvare forskningsspørgsmålet. 

Første citat er en verbalt, unødvendigt omstændig beskrivelse af et rimelig banalt faktum. Sidste del af sætningen er dog så obskur at man kan indtænke en række generelle mærkværdigheder (...udfordrer deres fagdidaktiske hypoteser ved at mediere læring gennem stedord...). Specifikt spørgsmålet om hvorvidt vi kan tale om mediering af læring, når vi ikke kan påvise læring? (type 4). Til slut bruges et par referencer som om det giver udsagnet tyngde (type 3).

I andet citat gives en række, fuldstændigt alment gyldige udsagn omkring sammenhængen mellem erfaring, refleksion, praksis, bevidsthed etc.. Studiet kan imidlertid ikke underbygge nogle af dem, for det er for lille og der er intet at sammenligne med. Den eventuelle mulighed for sammenligning forhindres af den selektionsbias som ligger i forskellen på studerende som skrev og de som ikke skrev (type 4).

Tredje citat er en nogle antagelser om hvad det kræver at genskab interventionens effekter, hvilke ikke er påvist, men let antagelige i almendiskursiv sammenhæng (type 5).