Generalizations #62 Ankersborg, V. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Ankersborg, V. (2022)

Reference:

Ankersborg, V. (2022). Specialevejledning fra studenterselvstændighed til vejlederdiktat: En vejledningsmatrix. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 37–52. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125239

Abstract:

Specialevejlederes grundlæggende syn på, hvordan viden skabes, har betydning for, hvordan de vejleder. Fra et hermeneutisk perspektiv undersøges specialevejlederes forståelse af specialevejledning og denne forståelses betydning for specialevejlederes mulighedsrum for konkret handlen i specialevejledningen. På baggrund af Dysthes (2002, 2006) vejledningsmodeller, Nexø Jensens (2010) vejlederroller, Ankersborg & Pogners (2022) vejledningsmatrix for specialestuderende samt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med specialevejledere udvikles i artiklen specialevejledernes vejledningsmatrix. Heri modificeres vejledningsmodellerne med Pogners (2007) diskurs- og praksisfællesskaber, mens vejlederrollerne empirisk udbygges med vejlederrollen tekstvejleder. Vejledningsmatrixen viser, hvordan specialevejlederes forståelseshorisont skaber horisontsammensmeltning med bestemte vejledningsmodeller frem for andre, hvilket udvider eller indsnævrer mulighedsrummet for at agere i forskellige vejlederroller. Endvidere vises, at jo mere selvstændighed de studerende tildeles, jo større er vejleders mulighedsrum og omvendt, jo mere vejleder dikterer, jo mere snævert er vejleders mulighedsrum. Vejledningsmatrixen giver forklaringskraft til at forstå sammenhængen imellem underliggende forståelser af vejledning, opfattelsen af de studerende og vejleders mulighedsrum i vejledningen.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvorfor har specialevejlederes forståelse af specialevejledning betydning for deres mulighedsrum som vejledere?" s38

N: Forskningsspørgsmålet antager en sammenhæng som ikke er vist. Man kan dog tale om en vis legitimitet på grund af vagheden af de anvendte ord. Et parallelt spørgsmål som fremhæver absurditeten: "Hvorfor har menneskers forståelse af det at være menneske betydning for deres mulighedsrum som mennesker?". Det er klart at den opstillede kategori er så stor at den må have en eller anden betydning for en ligeså stor kategori. Vi kommer ikke tingene nærmere med så vage spørgsmål.

Method/materials:

"I nærværende undersøgelse sætter  jeg  fordommene  på  spil  ved  at  fortolke  vejledningsmodeller  og  vejlederroller  i  vejledningsmatrixen sammen med 15 vejlederinterview gennem den hermeneutiske cirkel, hvilket igen resulterer i en nyfortolkning af vejledningsmatrixen. Den hermeneutiske cirkel er essentiel for at skabe forståelse og er en cirkelbevægelse mellem subjektet, der fortolker, og subjektet/teksten, der fortolkes. Undersøgelsesretningen er derfor abduktiv." s38

Statistical generalizations:

1) "Specialevejlederes forståelse af specialevejledning er defineret af deres forståelseshorisont, der bl.a. er formet af deres respektive diskurs-og praksisfællesskaber. Dette styrer, hvilken vejledningsmodel vejleder kan opfatte som meningsfuld og dermed hvilketmulighedsrum for valg af vejlederroller, specialevejleder har. " s50

2) "Undersøgelsen    af specialestuderende  i  Ankersborg  og  Pogner  (2022)  viser,  at  specialevejledernes  ageren  har  betydning  for  de studerendes  udbytte  af  specialevejledningen  samt  mulighed  for  at  indfri  målbeskrivelsen. " s50

3) "Det  er  derfor  ikke ligegyldigt, hvordan specialevejledere vejleder og dermed ej heller, om vejledere har en bevidsthed om egen vejledning. En sådan bevidsthed fordrer begreber, der kan beskrive og forklare forskelle i vejledningspraksisser..." s50

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 og 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat kan knapt kaldes en direkte generalisering i det at der faktisk ikke beskrives noget udover hvad de fleste nok ville antage almendiskursivt. Kategorierne er så vage at intet reelt siges. Ikke desto mindre er der en påstand oom et generelt forhold: ([forståelse af specialevejledning] <- [forståelseshorisont] <- [bl.a. diskurs-og praksisfællesskaber]) -> [vejledningsmodel] (type 4). Det er så vagt at det ikke engang behøver at handle om specialevejledere, man kan sige det præcist samme for mennesker generelt. Den eneste forskel vil være at de fleste nok ikke kender til en reel vejledningsmodel, men sådan en kan jo være implicit.

I andet citat anvendes et andet studie til at øge slagkraften af nærværende studie (type 3).

Tredje citat er en opfordring til at reagere på studiets tyngde (type 5).