At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.
I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.
Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022)
Reference:
Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022). Filosofiens kritiske, demokratiske og etiske dannelsespotentiale i skolen: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 30. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132432
Abstract:
Denne artikel tematiserer filosofi med børn i skolen med særligt fokus på, hvilke potentialer filosofiundervisning kan have i forhold til dannelse. I den sammenhæng identificeres tre dannelsesområder, som filosofiundervisningen i særdeleshed kan understøtte, og som er til gavn på tværs af skolens fag: kritisk dannelse, demokratisk dannelse og etisk dannelse. Artiklen fungerer dels som en teoretisk indkredsning af disse dannelsespotentialer og er dels knyttet til praktiske eksemplificeringer fra filosofiundervisning i forbindelse med et aktionsforskningsforløb gennemført i den danske grundskole.
Testable hypothesis?:
Nej: "Denne artikels bidrag skal ses som en teoretisk indkredsning af fi losofi ens dannelsespotentiale i skolen, hvilket udmønter sig i tre dannelseskatego-rier: kritisk, demokratisk og etisk dannelse" s32
Method/materials:
"toårigt aktionsforskningsforløb, der har været inddelt i to projektt emaer: “Filosofi sk fantasi med børn” og ”Filosofi med børn i et inklusionsperspek-tiv” gennemført i hhv. 2020 og 2021. I aktionsforskningsforløbet har vi til-rett elagt, gennemført, evalueret og videreudviklet fi losofi undervisning i skolen. Vi har gennemført 36 lektioner fordelt på to grundskoler i 5.-7. klasse-trin og har selv udarbejdet undervisningsmaterialet og undervisningsdesig-net samt stået for undervisningen af eleverne. Klassens lærere har deltaget i undervisningen og har ageret medforskere i genereringen og bearbejdnin-gen af empiri i tilknytning til denne undervisning . " s33
Statistical generalizations:
1) "For det første kan fi losofi undervisningen specifi kt yde et bidrag til fol-keskolens tværgående opgave med at sikre, at skolens virke er ”præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (Folkeskoleloven, 2021). Dett e fordi der allokeres tid til eksplicit at dyrke den frie, kritiske tanke (jf. kritisk dannelse), til at øve demokrati i fi losofi ske dialoger med fokus på lytning og argumen-tation (jf. demokratisk dannelse) og til at fokusere på bl.a. etiske refl eksioner over det lykkelige liv, samliv – herunder fx ligeværd – og samfund (jf. etisk dannelse)." s56
2) "I skolesammenhæng er det netop væsentligt, at eleverne udvikler sig i det sociale og kulturelle samspil på en måde, hvor de ikke mister sig selv eller bliver ofre for socialiseringens manipulative sider. I det fi losofi ske klasse-rum arbejder eleverne både med at søge efter deres eget ståsted og med at bruge deres stemme i forhold til deres egne værdier og holdninger. Samti-dig er det også afgørende, at de kan sætt e sig i andre menneskers sted – og dermed overskride sig selv. Dett e gælder både den måde, de forholder sig til andre på i klassefællesskabet, men også i forhold til de fi ktive eller aktuelle etiske scenarier, de præsenteres for i undervisningen i relation til det gode liv, samliv og samfund. I arbejdet med den etiske dannelse spiller det netop en afgørende rolle, at de kan indkredse og artikulere egne værdier, men samtidig kan sætt e sig ud over sig selv med tanke på, hvad der er det rett e og gode i forhold til det andet menneske. Det er ligeledes et væsentligt element i den demokratiske dannelse, at ele-verne kan sætt e sig ud over egne holdninger og lytt e til det andet menneskes standpunkt med en åbenhed for, at den anden kunne have ret. Samtidig er det også essentielt, at eleverne udvikler mod til at bruge og stå ved deres egen stemme i debatt en, til selvstændigt at tage stilling og til at deltage i de demokratiske processer. Endelig er det essentielt for den kritiske dannelse, at eleverne kan decen-trere sig fra egen horisont, sætt e sig ud over egne opfatt elser og se tingene på nye måder. Den kritiske dannelse indebærer samtidig, at eleverne fi nder deres eget ståsted på et oplyst grundlag i forhold til fx værdier og holdnin-ger frem for eksempelvis ukritisk at overtage autoriteters påstande, forkla-ringer og holdninger. " s55
Comments:
I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).
(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)
Første citat er en direkte generalisering af en effekt til fremtidig brug:
[filosofi undervisning] -> [...'sikre, at skolens virke er ”præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati"'] (type 4)
Andet citat er en sludder for en sladder med en masse vage ideer ("miste sig selv", "ståsted", "stemme" etc.) samt
opfordring til forbedring, implikationen værende at studiet har vist et eller andet (type 5).
N: Der er selvfølgelig ikke i studiet reelle effektmål, eller noget at sammenligne interventionen med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar