Generalizations #68 Oksbjerg, M. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Oksbjerg, M. (2022)

Reference:

Oksbjerg, M. (2022). Læreres forståelser af bidrag til elevers dannelse i undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet : Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 21. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132434

Abstract:

Nyere forskning peger på, at didaktiske litteraturlæremidler spiller en central rolle for læreres undervisningspraksis i skolens danskfag. Der mangler imidlertid forskning i, hvilke forestillinger dansklærere har om elevers dannelse i undervisning, hvor didaktiske læremidler inddrages. I artiklen belyses dette område gennem analyser af interviews med fire lærere, som underviser på mellemtrinnet. For to af lærernes vedkommende peger resultaterne på, at deres egen forståelse af undervisningens dannelsesbidrag på centrale områder afviger fra den forståelse, der implicit ligger i det valgte læremiddel. Et resultat er desuden, at lærerne ikke selv ser denne diskrepans.

Testable hypothesis?:

Nej: "Forskningsspørgsmålet lyder:Hvilke forestillinger har dansklærere om elevers dannelse i litt eraturundervisningen, og hvordan ser lærerne disse forestillinger understøtt et i didaktiske læremidler, som de vælger at undervise med?" s77

Method/materials:

". Lærerne underviste alle fi  re på mel-lemtrinnet,  havde  mellem  4  og  16  års  undervisningserfaring  og  var  ansat  på tre forskellige skoler, som lå i byer af forskellig størrelse. Lærerne havde desuden forskellige faglige profi  ler, idet to havde dansk som undervisnings-fag fra læreruddannelsen, en var meritlærer med cand.mag. i nordisk sprog og litt eratur og en havde ikke dansk som fag fra læreruddannelsen. Alle fi re valgte at undervise med læremidlet Fandango, men dog med fi re forskellige dele af det. Det var ikke overraskende, at de valgte netop dett e læremiddel, da det ifølge Bundsgaard et al. (2017) er det mest udbredte didaktiske lære-middel på danskfagets mellemtrin. Læremidlet er karakteriseret ved en høj didaktiseringsgrad2  og  ved  at  have  fokus  på  elevernes  begrebslæring  som  ramme og gennemgående træk ved den intenderede undervisning. Ved gennemførelse af studiets lærerinterviews mått e jeg erkende, at det var  vanskeligt  at  spørge  for  direkte  til  lærernes  forestillinger  om  elevers  dannelse i litt eraturundervisningen. " s83

Statistical generalizations:

1) "Eftersom nyere forskning fra Bremholm  et  al.  (2017)  viser,  at  læremidler  spiller  en  central  rolle  i  grund-skolens  danskundervisning,  kan  resultaterne  fra  denne  artikel  pege  på  et  behov for efteruddannelse af lærere på dett e felt"  s94

2) "Denne undersøgelse base-res som omtalt på et kvalitativt casestudie, hvor de nævnte lærerinterviews indgår. Inden for rammerne af det valgte forskningsdesigns betingelser vur-derer jeg, at resultaterne kan fungere som afsæt for diskussion og udvikling af både danskfagets læremidler og undervisningspraksisser. Dett e bygger jeg  på  den  informationsorienterede  udvælgelse  af  lærere,  hvor  forskellig-hed med hensyn til undervisningserfaring og danskfaglige forudsætninger har været kriterier. Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet. Jeg forestiller mig således, at de fi re cases kan fun-gere ved eksemplets magt, og at de kan inspirere til forståelse af andre cases med lignende træk." s94 

N: De kan/kan ikke generalisere, men de skal også bare fungere som eksempel, men på grund af udvælgelses processen er de "legitime" hvilket betyder at de måske kan generaliseres...

3) "Imidlertid  kan  den  relativt  detaljerede  udpegning  af  mål,  elevopgaver,  til-rett ede skønlitt erære tekster og forslag til evaluering måske i virkeligheden indebære, at læreren er nødt til yderligere at skærpe sin egen professionelle og kritiske dømmekraft. En kritisk dømmekraft, som kan være fatal at sætt e ud af kraft, når man med et didaktisk læremiddel så at sige inviterer en eller fl ere læremiddelforfatt  eres  ideer  om  og  syn  på  dannelse,  elever,  læring  og  undervisning i litt eratur ind i sin undervisningspraksis og refl eksioner over denne. En lærers læremiddelfaglighed indebærer kompetencer til at kunne håndtere  læremidler  ved  både  planlægning,  udførelse  og  evaluering  af  undervisning (Carlsen & Hansen, 2009, s. 18). Eftersom didaktiske læremid-ler  kan  indeholde  intentioner  for  komplett  e  undervisnings-  og  læringsmil-jøer, kan analyse og vurdering af dem imidlertid være en kompleks aff  ære. " s93

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I

første citat refereres til Bremholm et al.s bog “Lærermidlernes Danskfag”. Bogen er en antologi med artikler over et forskningsprojekt baseret på et spørgeskema omkring lærermidler i danskundervisning, med besvarelser fra mere end 600 dansklærere. Dette sættes i sammenhæng med nærværende studie som i princippet, godt kan vise, at de fire lærere som deltog har behov for efteruddannelse i anvendelsen af lærermidler. Der kan dog ikke vises et behov i nogen generel forstand, sådan som der skrives mere eller mindre direkte i den lidt finurlige sætning. Referencen til det store studie bruges til at gøre ideen om det lille studies generaliserbarhed mere plausibel (type 3). Det skrives direkte i andet citat:

“Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet.”.

Der er altså ikke bare tale om en direkte uberettiget generalisering (type 4), men en fejlslutning. At det er blevet vist at lærermidler bruges meget i danskundervisning, betyder ikke at vi kan behandle fire læreres behov for efteruddannelse, som mere end fire læreres behov for efteruddannelse.

I tredje citat opfordres til bestemte typer af adfærd, som om studiet kan underbygge dette (type 5).

N: Som det så tit sker bliver læreren udpeget som den der skal forandre sig. Her har man åbenbart vist at lærere generelt mangler "kritisk dømmekraft".