Generalizations 35# Eggersen, D. V. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Eggersen, D. V. (2020)

Reference:

Eggersen, D. V. (2020). Ej, hvorfor skal vi ud?! Didaktisk intentionalitet i udeskole. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 138–154. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123523

Abstract:

Artiklen præsenterer et databaseret studie, der har til formål dels at vise, hvilken didaktisk intentionalitet der ligger til grund for anvendelsen af udeskole i Danmark, og dels at validere en teoretisk kategorisering af udeskoleaktiviteter. Det empiriske grundlag består af 148 beskrivelser af udeundervisningsforløb, som er udviklet, afprøvet og beskrevet af lærere og pædagoger på 66 danske folke- og friskoler. Der er gennemført en lukket kodning med følgende tre kategorier: ’motion og bevægelse i fag’, ’sprog som ledsagelse til handling’ samt ’stedbaseret læring’. Resultatet viser en markant overvægt af kategorien sprog som ledsagelse til handling og en ens forekomst af bevægelse i undervisningen henholdsvis stedbaseret læring. I diskussionen påpeges dels et behov for at nuancere og videreudvikle kategorien sprog som ledsagelse til handling, og dels et behov for at udvikle fagdidaktikker, som bruger stedbaseret læring til at fremme børns opmærksomhed på steder.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvilken  didaktisk  intentionalitet  ligger  til  grund  for  at  bruge  udeskole  som  arbejdsform i danske skoler?"

Method/materials:

"Artiklens  empiriske  grundlag  består  af  148  tekster  og  fi  lm,  hvori  et  antal  lærere og pædagoger fra 66 demonstrationsskoler beskriver udeskoleforløb, som de har udviklet og afprøvet som del af deres deltagelse i Projekt Udvik-ling af Udeskole (2014-17). Ti forløbsbeskrivelser er uanvendelige på grund af deres kvalitet. Fem af disse bestod kun af et opgaveskema til elever uden udredning af undervisningsdesign, aktiviteter og formål. Én forløbsbeskri-velse bestod kun af et forældrebrev, og fi re forløb var så uklart beskrevet, at mål og gennemførelse ikke blev ekspliciteret, som der blev bedt om i fun-datsen.Projekt Udvikling af Udeskole var et treårigt nationalt aktionsforsknings-projekt, som iværksatt e interventioner i form af opstartskonferencer for de deltagende lærere og derefter ca. 100 timers konsulenthjælp pr. demonstra-tionsskole. Denne artikels udeskolekategorisering blev præsenteret sammen med andre udeskolefaglige input på opstartskonferencerne. " s147

Statistical generalizations:

1) "Der er behov for udvikling af udeskoledidaktik, herunder fagdidaktikker, der kan kvalifi cere og udbrede udeskole også i de ældste klasser. " s151

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Det konkluderes i studiet (uddraget) at "Der er behov for udvikling af udeskoledidaktik...". Det kan vi sikkert alle blive enige om. Udvikling er godt etc.. Den statistisk generelle implikation er imidlertid at studiets empiriske fund, på tværs af en signifikant mængde af observationer, har vist sådan et behov. Dette er ikke tilfældet og kunne heller ikke have været det med studiets umiddelbare design. Opfordringen har heller ikke noget at gøre med det egentlige forskningsspørgsmål som undersøgelsen omhandlede. 

Generalizations 34# Jensen, B. F. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Jensen, B. F. (2020)

Reference:

Jensen, B. F. (2020). Kvalitet i engelskundervisningen på mellemtrinet: et kritisk blik på indhold og metoder. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 116–137. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123522

 

Abstract:

Denne artikel bygger på et kritisk, deltagerbaseret aktionsforskningsprojekt, 2018-2019, med det formål at undersøge og udvikle et bud på et teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisningen i engelsk på mellemtrinet. I projektets rekognosceringsfase

identificeredes fl ere eksempler på disconnects. På denne baggrund udarbejdedes et aktionsinitiativ med fokus på at skabe sammenhæng imellem disse.

Udover en analyse og diskussion af projektets resultater peger artiklen på mulige bud på en rekonceptualisering af indhold og metoder i engelskundervisningen på mellemtrinet.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "•  Hvilke faktorer er af betydning for kvaliteten i engelskundervisningen og elevernes sprogtilegnelse på mellemtrinet i den danske grund-skole?•  I hvor høj grad kan erhvervede indsigter om dett e være medvirkende til en rekonceptualisering af gældende praksis i forhold til indhold og metoder i engelskundervisningen på mellemtrinet?" s118

 

Method/materials:

"De  deltagende  lærere  i  projektet  var  fra  to  forskellige  skoler,  den  ene  en  gammel, traditionsrig byskole, og den anden en nybygget skole sammenlagt af tre tidligere landdistriktsskoler, hver med deres karakteristika og udfor-dringer. Den ene lærer var modersmålstalende med 14 års erfaring og under-viste en 3. klasse, der blev til 4. klasse i løbet af projektforløbet. Den anden lærer havde to års erfaring og underviste en 4. klasse, der blev til 5. klasse i løbet af projektet." s123

"Aktionsinitiativet blev gennemført i begge klasser  i  løbet  af  september  og  oktober  2018,  ledsaget  af  deltagende  klas-serumsobservationer, refl eksionsmøder samt semistrukturerede interviews med lærere og fi re elever fra hver klasse. Udover de lokalt genererede ind-sigter skulle projektets resultater medvirke til udviklingen af ny viden på et mere generelt niveau ud fra analyser af den indsamlede empiri (forår 2019). Akkumulering af empiri [TITEL] I rekognosceringsfasen af projektet observeredes 11 lektioner i de to klasser med det formål at skabe viden om den konkrete praksis, dens kontekst, samt at  kaste  et  kritisk  blik  på  praksis. ""s124

 

Statistical generalizations:

1) "I artiklen afdækkes nogle faktorer af betydning for kvaliteten i engelskun-dervisningen  og  elevernes  sprogtilegnelse  på  mellemtrinet  i  den  danske  grundskole, underbygget af andre forskningsresultater på området: vigtig-heden af interaktionsmønstre, der understøtt  er sproglige hypotesedannelser, en  undervisning,  der  understøtt er elevers sproglige progression, og vigtig-heden  af  stilladsering  af  undervisningen  på  fl  ere  niveauer.  De  erhvervede  indsigter peger på fl ere områder, hvor en rekonceptualisering af gældende praksis og metoder ville kunne kvalifi cere didaktiske designs til engelskun-dervisningen på mellemtrinet." s136

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 and 5 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I uddraget kommer det til udtryk at studiet skulle kunne underbygge gentænkning af uspecificerede praksisser, altså at resultaterne er generelt sigende og derfor implicit har statistisk kraft i det at de vil kunne appliceres i andre lignende kontekster med lignende effekter (type 5). Der refereres også uspecifikt til "...andre forskningsresultater på området...". Det bør noteres at hvad kvalitativ forskning angår, så må det jo aldrig antages at resultaterne af forskellige studier er sammenlignelige, præcis fordi de er kvalitative (type 3).

Generalizations 33# Jensen, L. M., Burmølle, M., Johannsen, B. F., Bruun, J., & Ellegaard, M. (2020)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Jensen, L. M., Burmølle, M., Johannsen, B. F., Bruun, J., & Ellegaard, M. (2020)

Reference:

Jensen, L. M., Burmølle, M., Johannsen, B. F., Bruun, J., & Ellegaard, M. (2020). Jagten på den gode opgave: Identifikation af kriterier og implementering af peer feedback i praksis. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(28), 16–30. https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.115204 

Abstract:

Denne artikel beskriver baggrunden for et pilotprojekt med formativ peer feedback på et karaktergivende essay på et stort obligatorisk bachelorkursus. Peer feedback blev implementeret hovedsageligt som svaret på et behov hos de studerende for mere feedback. Vi diskuterer teorien bag peer feedback som metode i undervisningen og udmøntningen af projektet, inklusive processen bag udformningen af kriterier for peer feedbacken. Gennem interviews med nogle af de involverede studerende og gennem de studerendes spørgsmål i processen fik vi indblik i, hvordan de studerende opfattede peer feedback-processen, hvad der virkede for dem, og hvilke udfordringer der opstod. Efterbehandlingen satte især fokus på det nyttige, for både undervisere og studerende, i at præcisere kriterier for en sådan opgave.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "Pilotprojektet, som vi beskriver i denne artikel, havde til formål at afprøve muligheder for at facilitere  og  støtte  studerende  i  at  give  hinanden  brugbar  formativ  feedback  (herefter  be-nævnt peer feedback).  "s17

 

Method/materials:

"I  alt  valgte  24  studerende  at  deltage  i  projektet,  hvoraf  alle  både  gav  og  modtog  feedback.  Dette udgør 12,7 % af deltagerne på kurset. Derudover havde alle studerende adgang til alle kriterier via platformen, uanset om de valgte at deltage eller ej. " s24

"Denne artikel har til hensigt at vise, hvordan peer feedback kan implementeres i forsøget på at imødekomme efterspørgslen på feedback fra de studerende." s27

 

Statistical generalizations:

1) "Det  er  muligt,  at  en  kulturændring  er  nødvendig,  før  man  med  større  succes  kan  etablere  peer feedback på et kursus. For både undervisere og studerende er peer feedback en evalue-ringsform,  som  kun  bliver  anvendt  på  meget  få  kurser. De er derfor ikke  bekendte  med  be-grebet.  Var  peer  feedback  en  mere  etableret  evalueringsform  på  flere  kurser,  ville  man  må-ske se en højere deltagerprocent og feedback af en mere formativ karakter" s28

2) "Det var ikke muligt at lave en systematisk evaluering af effekten af peer feedback-processen på de studerendes læring; det var dog undervisernes subjektive vurdering, at kva-liteten af essays var høj dette år." s28

3) "Pilotprojektet viste, at vil man implementere peer feedback på et kursus, skal man være for-beredt  på  at  håndtere  situationer,  hvor  de  studerende  oplever  at  få  feedback,  de  ikke  kan  bruge,  fra  en  medstuderende.  I  interviewene  kom  det  også  frem,  at  tidspres  kan  føre  til,  at  ordningen  ikke  fungerer  optimalt,  hvilket  stemmer  overens  med  McDowells  (1995)  observa-tion om, at den studerende kan føle ubehag ved peer feedback, når han føler tidspres. I dette tilfælde kunne det være som følge af den logistiske struktur, hvor peer feedback-processen lå tæt på deadline for den endelige aflevering af opgaven, og der derfor ikke var meget tid til at arbejde i dybden med feedbacken. Dette ville kunne bearbejdes sammen med de studeren-de, hvis peer feedback bliver brugt gentagne gange på et kursus eller i løbet af uddannelsen. Ydermere  er  det  vigtigt  at  afsætte  den  nødvendige  tid  til  træning  og  bearbejdelse  af  feed-backen. En anden måde, man i fremtiden kan inddrage de studerende på, vil være i identifi-ceringen af kriterierne. Dette kunne gøres gennem  et  tæt  samarbejde  mellem  underviseren  og de studerende samt ved en grundigere analyse af den feedback, der blev udvekslet mel-lem de studerende. " s28 

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første uddrag er der ingen grund til at lade som om at der er tale om helligbrøde. I hvert fald ikke med hensyn til den statistiske generalisering som laves, hvilken jo er rimelig forsigtig og plausibel og alt det der. Ikke desto mindre er det en generalisering, fordi det foreslås, på baggrund af 24 observationer/personer, at endnu flere, som ikke var med i observationerne, måske ville have tilmeldt sig peer feedback evaluering, hvis de havde kendt til det i forvejen. Noget andet, som er mere problematisk, men ikke vigtigt for nærværende, så dette er bare en note, er ideen om at en "kulturændring" vil have en eller anden effekt. Et udsagn man hurtigt kommer til at stille sig tilfreds med selvom det, som Latour minder os om, ikke har nogle ender, selvom det burde have to (som en regnorm). Det er overhovedet ikke selvsagt hvad det er, eller hvordan det afstedkommes. Det ankommer ex nihilo (som i så mange andre studier), uden forende. Ligeledes mangler også en bagende, i det at der uden en forende, heller ingen garanti er for den antagede effekt, det som sådan en ændring skulle lede til, altså bagenden. En voldsomt, handikappet regnorm!

I andet uddrag pakkes en statistisk generalisering vedrørende effekten af peer feedback på læring ind i en undskyldning, fulgt op af "...undervisernes subjektive vurdering...". Skulle man tage resultater in potentio seriøst i videnskabelige studier, skulle man nævne dem alle og ikke bare den man lige føler for (og helst formuleret som hypoteser der så kan testes).

I tredje udsagn gives nogle opfordringer vedrørende anvendelsen af peer feedback i fremtiden, hvor implikationen nødvendigvis bliver at studiet kan underbygge sådanne opfordringers applikation i fremtiden, altså statistisk generalisering (type 5). Ligeledes underbygges der med reference til et studie, som heller ikke kan generaliseres statistisk (type 3).

Generalizations 32# Andersson, V., & Clausen, H. B. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Andersson, V., & Clausen, H. B. (2020)

Reference:

Andersson, V., & Clausen, H. B. (2020). Samskabelse i Praksis - erfaringer fra et undervisningsforløb. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(28), 6–15. https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.112547

 

Abstract:

Artiklen er en beskrivelse af et undervisningsforløb og de overvejelser og refleksioner, vi har gjort os i vores samarbejde med eksterne partnere. I forløbet skulle de studerende samarbejde med en virksomhed, løse en opgave for virksomheden og ’pitche’ deres forslag som en del af eksamensformen. De skulle bruge deres faglige og analytiske kompetencer som en del af det forberedende arbejde, inden de afleverede den færdige rapport til samarbejdspartnerne. Det vil sige de studerende fik eksplicit bevågenhed på, hvilke kompetencer de havde i spil. Samtidig var samarbejdet med virksomhederne også en integreret del af kursusundervisningen på semestret, forstået på den måde, at de temaer, teorier og begreber, som vi tog op, kunne bruges af de studerende i deres senere arbejde med virksomhederne, både praktisk og teoretisk.

 

Testable hypothesis?:

 Nej: "Artiklen er en beskrivelse af et undervisningsforløb og de overvejelser og refleksioner, vi  har  gjort  os  i  vores  samarbejde  med  eksterne  partnere.  " abstract

"Vores pædagogiske problemstilling var, om man i et samarbejde mellem de studerende, un-dervisere  og  eksterne  partnere  kunne  samskabe  et  aktivt  og  kreativt  læringsforløb,  hvor  de  studerendes  akademiske  kompetencer  blev  synliggjort,  både  for  de  studerende  selv  og  for  samarbejdspartnerne. " s14

 

Method/materials:

"Nærværende artikel er en fremstilling af, hvordan vi formulerede, udførte og reflekterer over et undervisningsforløb. Vi var selv undervisere på forløbet. Vi vægter en empirisk fremstilling på baggrund af vores egne erfaringer med forløbet og ved brug af citater fra interviews med studerende under og efter forløbet. "s7

"Vi  evaluerer  løbende,  interviewer  studerende og indgår i samarbejde med dem, sådan at vi kan udvikle både forskning og un-dervisning. Vores data til denne artikel er et undervisningsforløb fra september 2018 til janu-ar 2019 for 18 studerende på Mobility-semesteret. De studerende blev interviewet af os efter deres præsentation i pilotforløbet 3. oktober 2018, og desuden bruger vi materiale indsamlet via video-interview med de studerende efter deres semestereksamen den 15. januar 2019. Vi har  lavet  interviews  med  tre  grupper  efter  pilotperioden  (3.  oktober)  og  interviews  med  alle  18  studerende  efter  eksamen  (15.  januar).  Disse  sidste  interviews  blev  foretaget  af  en  stu-dentermedhjælper.  At  en  tredje  person,  der  ikke  er  tilknyttet  undervisningsforløbet,  inter-viewer, giver de studerende mulighed for større frihed i deres svar og kommentarer til forlø-bet. Alle interviews er foretaget på engelsk og oversat til dansk af os til brug i denne artikel.""s8

 

Statistical generalizations:

None

 

Comments:

I have flagged this study for type 1 (see typology).

Generalizations 31# Fernández, S. S. (2019)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Fernández, S. S. (2019)

Reference:

Fernández, S. S. (2019). Fremmedsprogsstuderendes overbevisninger om sproglæring: Før og efter profilsemestret på kandidatstudiet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 14(26), 5–22. https://doi.org/10.7146/dut.v14i26.109881

 

Abstract:

Formålet med artiklen er at analysere, hvordan sprogstuderendes overbevisninger om sprogsyn og sproglæring bliver påvirket, når de vælger at følge en ”underviserprofil” på deres kandidatstudie. Ved at vælge underviserprofilen på det næstsidste semester i kandidatuddannelsen kan den universitetsstuderende tone sit studium mod underviser-/lærerprofessionen med særligt fokus på undervisning i det danske gymnasium. Via faget ”Undervisning i teori og praksis”, som inkluderer gymnasiepraktik, får fremmedsprogsstuderende mulighed for at beskæftige sig med fremmedsprogsundervisning og didaktik fra et teoretisk og praktisk perspektiv. Gennem et casestudie af otte studerende fra et dansk universitet og på basis af metoder udviklet i forskningsfeltet om lærerkognition viser jeg, hvordan de studerendes viden og tanker, om hvordan man bedst underviser i og lærer fremmedsprog, udvikler sig i løbet af profilsemestret.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "I denne  artikel  vil  jeg  se  nær-mere på en bestemt målgruppe: danske kandidatstuderende inden for fremmedsprog, som har  valgt  at  tone  deres  studium  mod  en  karrierevej  inden  for  de  gymnasiale  uddannelser (dvs.  kommende  gymnasielærere  inden  for  fremmedsprog).  Jeg  vil  undersøge  deres  kogniti-on  før,  under  og  efter  deres  ”profilsemester”,  dvs. det semester på kandidatstudiet, som er målrettet  deres  fremtidige  undervisningserhverv.  Ved  at  indsamle  og  analysere  forskellige  typer  data  (besvarelser  fra  refleksionsøvelser,  gruppediskussioner,  produktionsøvelser,  re-fleksionsessays  og  interviews)  vil  jeg  undersøge,  hvordan  profilsemestret  påvirker  disse  stu-derendes kognition, og hvordan de selv oplever og reflekterer over semestret." s5

 

Method/materials:

" denne sektion vil jeg præsentere resultaterne fra en empirisk undersøgelse foretaget med et hold studerende fra Aarhus Universitet, som valgte Underviserprofilen og derunder Se-cond Language Acquisition and Pedagogy som deres profilsemester. Holdet består af ottestuderende, hvoraf syv læser engelsk og én læser tysk. Holdet er lille, da det drejer sig om et ”forårshold” for studerende, som har haft et semesters propædeutik i deres studium og der-for er forsinkede/skæve i forhold til andre studerende (om efteråret er der normalt mellem 25 og 40 studerende)." s9

"Data er således indsamlet ved hjælp af fem instrumenter: 1) Spørgeskema om sprogsyn: På første undervisningsdag udfyldte de studerende et spørgeske-ma med både lukkede spørgsmål (fempunkts Likert-skala) og tre åbne spørgsmål3 vedr. de-res syn på sprog og sproglæring. Den lukkede del af spørgeskemaet kan ses i Tabel 1 og bi-drager med en bred oversigt over de studerendes tanker. 2) Transskriptioner fra gruppediskus-sioner: På første undervisningsdag diskuterede de studerende deres besvarelser fra spørge-skemaet. På femte og tolvte undervisningsgang diskuterede de studerende deres besvarelser fra undervisningsgang nr. 1 på basis af deres nye viden. Disse tre sæt diskussioner blev opta-get og transskriberet. 3) Gruppebesvarelser af i alt 10 ugeopgaver (delt af de studerende i Google docs), som de studerende arbejdede med hver uge som forberedelse til undervisnin-gen i faget. 4) Individuelle besvarelser af eksamensportfolien. 5) Transskriptioner af forsinkede individuelle, semistrukturerede interviews (Kvale & Brinkmann, 2009) foretaget ét år efter endt profilsemester." s9-10

 

Statistical generalizations:

1) "De opnåede resultater i denne undersøgelse stemmer overens med tidligere studier om lærerkognition hos lærerstuderende og viser, at en gymna-sieprofil, eller andre former for didaktiske studieelementer, allerede på kandidatstudiet, og før den officielle teoretiske pædagogikumuddannelse for gymnasielærere, er et positivt tiltag, selvom ikke alt den tilegnede viden appliceres i klasseværelset med det samme." s19

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I uddraget antages at studiets ikke-statistisk-generaliserbare-resultater i sammenhæng med andre studiers ikke-generaliserbare-resultater kan underbygge at der er en generel effekt som kan forventes i fremtidige kontekster.

Generalizations 30# Thomasen, I. N., Lorenzen, H., & Johnsen, S. (2019)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Thomasen, I. N., Lorenzen, H., & Johnsen, S. (2019)

Reference:

Thomasen, I. N., Lorenzen, H., & Johnsen, S. (2019). Gruppebaserede læringsrum - rummer de læring? Studerendes oplevelser af tre forskellige læringsrum. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 14(27), 155–176. https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.112641

 

Abstract:

Gruppebaserede læringsrum er karakteriseret ved stor variation i design og aktiviteter, hvilket kan give anledning til uensartet forståelse af rummene.  Vi undersøger, hvordan studerende oplever tre læringsrum samt deres betydning for læringsudbyttet. Samtidig undersøges en konkret model; Group Learning Activity Instructional Design Model (GLAID-modellen) som analyseredskab ved design og evaluering af gruppebaserede læringsrum.

Studenterevalueringer samt fokusgruppeinterviews, vedrørende læringsrummene Workshop, Digital Arbejdsportfolio og Opsamling, analyseres og diskuteres under inddragelse af teori om gruppebaseret læring og design af gruppebaserede lærings-aktiviteter.

Overordnet set oplever de studerende de gruppebaserede læringsrum som væsentlige for deres læringsudbytte. Samtidigt ses, at ikke alle studerende anvender rummene som intenderet. GLAID-modellen guider til fokus på aktuelle design-komponenter.

De planlagte læringsrum understøtter potentielt forskellige dele af læreprocessen, men vi når ikke altid i mål med vores intentioner. Facilitering samt tydeliggørelse af intentionen med læringsrummene skal styrkes. GLAID-modellen bidrager til skærpet opmærksomhed og struktureret refleksion og vurderes relevant på flere uddannelsesniveauer.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvordan  oplever  studerende  ved  Bioanalytikeruddannelsen de  gruppebaserede  lærings-rum og deres betydning for læringsudbyttet?"

"I hvilken grad kan GLAID-modellen bidrage som design- og analyseredskab til at identifice-re didaktiske uhensigtsmæssigheder ved gruppebaserede læringsrum?"

s156"

 

Method/materials:

"E17 64% (33 af 52 studerende) F18 43% (22 af 51 studerende) E18 90% (35 af 39 studerende)"

"Der er afholdt to fokusgruppeinterviews. Henholdsvis 9 og 10 studerende blev via e-mail inviteret til at deltage, og blev samtidig gjort opmærksom på, at det var frivilligt, om de ville deltage. Fem studerende pr. gruppe deltog (tabel 2)" s162

 

Statistical generalizations:

1) "Det  er  derfor  en  nærliggende  antagelse,  at  in-teraktionen fremmes, hvis opgavernes karakter i WS har større fokus på “ægte gruppeaktivite-ter” (De Hei et al., 2016) med problemorientering frem for stoforientering, og hvis strukturenfor  WS  i  højere  grad  fordrer,  at  der  bidrages  med  interafhængig  viden  til  en  fælles  opgave-løsning  (Deiglmayr,  2010). " s173

 

2) "Ved design og implemente-ring  af  gruppebaserede  læringsrum  bør  der  være  særligt  fokus  på  tydeliggørelse  af  mål  og  intentioner  for  både  studerende  og  undervisergruppen.  Endelig  er  det  centralt,  at  menings-fulde  gruppebaserede  læringsrum  faciliteres,  så  de  studerende  oplever  positive,  interaf-hængige  interaktioner,  der  fører  dem,  motiverede  gennem  læringsprocessen. " s174

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første uddrag antager, omend i nogenlunde forsigtige termer ("nærliggende antagelse"), foreslår fremmelsen af en interaktion såfremt opgaverne i WS (work shop-læringsrum) har større fokus på "ægte gruppeaktiviteter". Der er således tale om en statistisk generalisering idet at antagelsen indebærer at dette er tilfældet i fremtidige kontekster hvor opgaverne rent faktisk har omtalte fokus (type 4).

Andet uddrag er en liste af bud vedrørende implementeringen af det lærte. Implikationen værende at studiet underbygger en viden om at disse bud vil øge respektive effekter i fremtidige applikationer. Altså, en implicit statistisk generalisering (type 5).

Generalizations 29# Simonsen, K. B., & Wichmann-Hansen, G. (2019)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Simonsen, K. B., & Wichmann-Hansen, G. (2019)

Reference:

Simonsen, K. B., & Wichmann-Hansen, G. (2019). Udvikling af studerendes selvstændighed: Stilladsering i bachelorvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 14(27), 136–154. https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.111028

 

Abstract:

I denne artikel undersøger vi hvordan studerendes selvstændighed kan opøves i

forbindelse med opgaveskrivning. Vi tager afsæt i en teoretisk skelnen mellem

selvstændighed i processen og i produktet og argumenterer for, at sidstnævnte kan og bør trænes undervejs i et opgaveforløb, så de studerende gradvist opnår øget

sikkerhed i videnskabelige formidling. Datagrundlaget er en empirisk case, der indeholder dels en redegørelse for et konkret bacheloropgaveforløb på en samfundsvidenskabelig uddannelse, dels en analyse af forløbets resultater i form af skriftlige evalueringsdata, karakterdata og vejlederens egne observationer. Analysen viser, at vejledere kan fremme progression i studerendes selvstændighed gennem stilladsering, dvs. ved tidligt, gradvist og systematisk at indarbejde forskellige støttende aktiviteter som skriveøvelser, peer-feedback og kollektiv vejledning. Samlet skærper aktiviteterne de studerendes blik på videnskabelige genrekrav og afmonterer dermed meget af den usikkerhed, som de kan have omkring produktkravene til en selvstændig opgave. Resultatet er større mod på opgaveprocessen og højere kvalitet i de endelige produkter.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvordan  kan  studerendes  selvstændighed  opøves  i  undervisnings-  og  vejledningsforløb,  der retter sig mod skrivning af større skriftlige opgaver? " s137

 

Method/materials:

"Skriftlige, anonyme evalueringsdata indsamlet online, efter de studerende havde afsluttet forløbet (antal besvarelser: 18, svarprocent: 86). Disse evalueringsdata består for det før-ste af de studerendes svar på 12 lukkede spørgsmål om vurderinger af undervisnings- og vejledningsforløbet  (angivet  på  en  skala  fra  1-5,  hvor  1  angiver  ”helt  uenig”  og  5  ”helt  enig”).  Vi  sammenligner  disse  resultater  med  evalueringsdata  fra  årgangen  af  bachelor-studerende  (antal  besvarelser:  130,  svarprocent:  63)  og  angiver  om  eventuelle  forskelle  i  evalueringsresultaterne er statistisk signifikante (via. tosidet t-test med 95 % konfidensin-terval)." 

"For det andet de studerendes skriftlige svar på to åbne evalueringsspørgsmål, henholds-vis om hvilke dele af forløbet der ”i særlig grad har været en hjælp til at lære stoffet”, hen-holdsvis om de har forslag til forbedringer/har savnet noget. "

s140

"Karaktergennemsnit for de afleverede opgaver fra studerende på det omtalte forløb (19 i alt)  sammenlignet  med  karaktergennemsnittet  for  resten  af  årgangens  bacheloropgaver  (179 i alt). Også her undersøger vi, om en eventuel forskel er statistisk signifikant." s141

 

Statistical generalizations:

1) "For  det  første  vil  vi  understrege  vigtigheden  af,  at  undervisere  og  vejledere  anerkender,  at  selvstændighed  ikke  er noget, de studerende selv må finde ud af at udvikle. Selvstændig formidling i videnskabeli-ge tekster er en kompetence, som kan og skal læres, lige såvel som de studerende skal lære om teori og metode. Derfor bør selvstændighed sættes i scene og præsenteres af undervise-re/vejledere som noget, studerende kan demonstrere i deres produkt, og der bør være mu-lighed  for,  at  de  studerende  kan  øve  denne  kompetence  og  få  feedback  i  strukturerede  rammer." s151 

N: Four more examples.

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 5 (see typology).

 

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Først og fremmest er selvstændighed ikke et construct der på nogen måde er blevet valideret og det ville selvfølgelig give mening at samle viden om hvorvidt det overhovedet giver mening at snakke om selvstændighed i videnskabelig forstand, før man laver et studie som er fuldstændigt afhængig af at det findes og kan udvikles.

Uddraget er et eksempel på en type 5 generalisering fordi det igennem opremsningen af etiske bud, implicit antages at den empiriske begrundelse for sådanne bud er givet i studiet og derigennem generaliserbar. Der er tale om en statistisk generalisering fordi bud altid gives med det formål at have en uniform effekt når de appliceres i fremtidige kontekster. 

Generalizations 28# Niclasen, janni, & Strøbæk, P. (2019)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Niclasen, janni, & Strøbæk, P. (2019)

Reference:

Niclasen, janni, & Strøbæk, P. (2019). Group versus individual supervision of university students: a qualitative study. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 14(27), 118–135. https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.109618

 

Abstract:

Background: Studies investigating strengths and limitations of group and individual supervision of university students are sparse. The aims of the present study were to investigate advantages and disadvantages of group and individual supervision, and to identify specific situations under which these two forms of supervision are particularly suitable.

Method: A qualitative study comparing a combined group/individual supervision

model with a complete group supervision model among third-year Bachelor psychology students.

Results: Group and individual supervision contribute differently to the supervision process. Group supervision is preferred in the beginning of the supervision process when close ties between the group members are yet to be established and there is a process-oriented focus in the actual supervision. Individual supervision is more

profitable at the end of the supervision course when content-focused supervision is needed.

Discussion: Each supervisory model contributes differently to supervision. Based on the data from present study, a combined group/ individual supervision model is recommended.

 

Testable hypothesis?:

Nej: "The  primary  aim  of  the  present  study  was  to  investigate  the  advantages  and  limitations  of  individual  and  group  supervision,  respectively.  The  second  aim  was  to  identify  under  which  circumstances   individual   and   groups   supervision   are   appropriate. " s121

 

Method/materials:

"This qualitative study consists of two types of qualitative data that were collected for the pre-sent study; individual qualitative interviews and task-based focus-group interviews. The indi-vidual  interviews  were  approximately  one  hour  in  duration,  whereas  the  task-based  focus-groups  were  scheduled  to  last  for  a  maximum  of  two  hours.  The  individual  interviews  were  included  to  investigate  students’  individual  viewpoints  and  perspectives.  Four  individual  in-terviews  were  conducted,  two  from  each  of  the  Bachelor  classes.  Each  of  the  two  focus-groups  consisted  of  three  interview  persons  (Table  1).  The  task-based  focus-groups  were  included  as  part  of  the  study  design  to  activate  more  voices  and  to  shed  light  on  potential  agreements  and  disagreements  that  may  emerge  through  the  dialogues  between  the  stu-dents when they collectively were to discuss and solve the tasks within the groups (Litosseliti, 2003; Morgan, 1996). In order to secure the students’ anonymity and receive honest answers from  them,  we  interviewed  the  students  from  each  other’s  classes.  As  the  interviews  and  analyses  were  carried  out  in  Danish  the  quotes  applied  in  this  article  were  translated  by  a  bilingual native English speaking scholar." s123

 

Statistical generalizations:

1) "On  the  basis  of  the  qualitative  analysis  it  is  concluded  that  there  are  advantages  and  disadvantages  to  both  types  of  supervision,  and  furthermore    that    the    two    types    are    appropriate    under    particular    situations    and        circumstances. The  advantages  of  individual  supervision  include  more  expert  supervision  from  the  supervisor,  time  allocated  only  to  one’s  own  dissertation,  and  then  individual    supervision  is  considered  to  be  emotionally  safe.  In  group  supervision  the  advantages    include  social  support  from  the  peers,  supervision  and  feedback from more than just the supervisor, inspiration from the peers, and feelings of having a reference group to which one can  compare  oneself.  On  the  negative  side,  individual  supervision  lacks  social  support,  peer  inspiration and having a reference group. For group supervision the negative aspects include that it is time-consuming and that the students call for individual time with the supervisor." s130

2) "As  in  the  study  conducted  by  Dysthe  et  al.  (2006),  individual  supervision    creates the opportunity to ask very specific questions and ask for specific advice. This finding is supported and elaborated upon in the present study." s131

 

3) "On the basis of the above analyses, we tentatively recommend that supervisors offer a mixed group/  individual  course  of  supervision.  Group  supervision  seem  to  be  suitable  in  the    beginning of the supervisory course, when the group dynamic is being established and when the supervision is more focused on the structure and process of the dissertation. Additional-ly,  the  students  do  not  feel  the  same  time  pressure  at  the  beginning  of  the  supervisory  course" s131

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

 

In the first quote a variety of positive and negative attributes are ascribed to the two forms of supervision. The authors safeguard the overproximity of their statements by making them as vaguely relevant to common sense as the evidence that they have produced is to the reality they want to describe. Nonetheless the attributes ascribed to the two forms of supervision, are an example of statistical generalization. Despite the vague delivery it is to be assumed that the attributes mentioned are more likely to be relevant in the future, whenever someone considers or applies one of the two forms of supervision (type 4). 

In the second quote a reference to another study, which is not directly comparable, is used to solidify the findings of the present study. The implication being that the two studies combined, have greater explanatory power with regards to some attribute of individual supervision (type 3).

In the third quote suggestions are made for future behavior (implementation), implying that the findings of the present study hold true when relevant/similar aspects are repeated by other people in other contexts (type 5).