Generalizations #41 Holsting, A., Svendsen, J. T., Lindø, A. V., & Knudsen, J. (2020)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Holsting, A., Svendsen, J. T., Lindø, A. V., & Knudsen, J. (2020)

Reference:

Holsting, A., Svendsen, J. T., Lindø, A. V., & Knudsen, J. (2020). Usynlige konventioner: Objektsproglige størrelser i studentertekster som eksempel på hidden literacy: Array. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(28), 86–106. https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.112638

Abstract:

Formålet med nærværende artikel er at undersøge, hvordan nyindskrevne dansk- og journalistikstuderende håndterer et centralt aspekt af akademisk skrivning, nemlig inddragelse af sproglige størrelser fra en empiritekst. Gennem et kvantitativt studie af 100 kortere studentertekster kortlægger vi, i hvilket omfang de studerende markerer sådanne størrelser, og hvordan de gør det. Den fagtradition, vi undersøger, sprogvidenskaben, har en klar konvention for, hvordan sådanne størrelser skal håndteres, men denne konvention er næppe kendt af dem, der ikke er en del af det faglige fællesskab. Fremgangsmåden for dette forklares sjældent eksplicit i gængs håndbogslitteratur, men manifesterer sig i stedet som tavs viden og kan dermed ses som et eksempel på hidden literacy. Vi argumenterer i artiklen for, at et skrivepædagogisk fokus på sådanne tekstlige formalia, der ikke umiddelbart synes at tjene et indholdsmæssigt formål, kan bidrage til at øge indsigten i den videnskabelige genres konstituerende elementer.

Testable hypothesis?:

Nej: "For at blive klogere på denne underbelyste del af akademisk skrivning vil vi i denne artikel under-søge, i hvilket omfang og hvordan nyindskrevne studerende på dansk- og journalistikstudierne på SDU  markerer,  at  sproglige  størrelser  i  deres  tekst  stammer  fra  en  empiritekst." s87

Method/materials:

"Vores  undersøgelser  af  nyindskrevne  studerendes  håndtering  af  objektsprog  i  deres  akade-miske opgaver består af analyser af 100 mindre skriftlige opgaver udarbejdet af studerende på  danskstudiet  og  journalistikstudiet  på  SDU  i  september  2015.5  Opgavernes  omfang  er  i  gennemsnit på 445 ord, med 800 ord som det højeste og 192 ord som det laveste. Medianen er 431 ord."91 (Det lader til at opgaverne er skrevet af 100 studerende, men det blir ikke bekræftet i studiet)

Statistical generalizations:

1) "Opmærksomhed over for tilstedeværelsen af sådanne skjulte konventioner  giver  efter  vores  mening  mulighed  for,  at  man  i  undervisningen  i  akademisk  skrivning kan belyse de retoriske funktioner, der er knyttet til de umiddelbart mere formelle træk i den akademiske tekst, og på den måde bidrage til kvalificeret forståelse af nogle af den videnskabelige genres konstituerende elementer." 104

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Det er muligt at citatet fra denne artikel i virkeligheden er en anden type end dem jeg arbejder med, givet at der laves en implicit, statistiske generalisering i form af etiske forslag (type 5), men vægten i disse gives af "vores mening" og ikke som så studiet. Jeg kan derfor godt se et argument for at studiet faktisk ikke generaliseres, så denne vurdering hviler på min følelse som læser, hvilket strengt taget er problematisk. 

Generalizations #40 Hyldegård, J. S., & Jensen, H. N. (2020)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Hyldegård, J. S., & Jensen, H. N. (2020)

Reference:

Hyldegård, J. S., & Jensen, H. N. (2020). Klyngevejledning som driver for specialestuderendes videnskabelsesproces: Array. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(29), 87–104. https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.119330

Abstract:

Øget integration mellem undervisning og forskning efterspørges både nationalt og internationalt. I artiklen ses nærmere på klyngevejledningens muligheder for at understøtte og fremme forskningslignende processer i uddannelsessammenhæng. I et pilotstudie blandt to specialeklynger på Københavns Universitet undersøges klyngevejledningens potentielle bidrag til videnskabelse. Fokus er på de studerendes feedbackaktiviteter samt deres oplevelser og udbytte af klyngevejledning fagligt, socialt og personligt over tid. Data er indsamlet i foråret 2019 gennem spørgeskemaer og observation. Undersøgelsen viste, at nytten af feedback fra vejleder og studerende samt ”at få input fra flere” vurderes højt, mens nytten af at forberede og give feedback varierer i løbet af specialeprocessen. Samlet set mener de studerende, at deltagelse i klyngen bidrager til

specialeprocessens fremdrift. Det konkluderes, at der er potentiale for studerende som (med)videnskabere, men også behov for mere viden, der kan kvalificere brug af klyngevejledning og studerendes bidrag i forbindelse med videnskabelse gennem forskningslignende processer.

Testable hypothesis?:

Nej: "To undersøgelsesspørgsmål har guidet pilotstudiet:1.Hvad  kendetegner  de  specialestuderendes  feedbackaktiviteter,  herunder  deres  nytte  og  oplevelse af at give og få feedback? 2.Hvordan kommer de specialestuderendes oplevelse og udbytte af klyngevejledning til ud-tryk?" s90

Method/materials:

"De 18 specialeskrivere var i alderen 24-30 år og fordelte sig med henholdsvis 10 studerende i klynge 1 (K1) og 8 studerende i klynge 2 (K2). Kønsfordelingen var skæv i forhold til den samlede specialepopulation, da tre ud af fire respondenter var kvinder. Fire ud af fem skrev i en gruppe (2 personer) fordelt med fire 2-personers grupper i K1 og tre 2-personers grupper i K2 foruden to  individuelle  projekter  i  hver  klynge.  15  ud  af  18  havde  tidligere  gjort  erfaring  med  klyngevejledning.  Vejlederen  havde  mere  end  25  års  vejledningserfaring,  herunder  erfaring  med at aktivere og inkludere studerende i klyngevejledning6." s93

Statistical generalizations:

1) "Selvom undersøgelsen ikke fulgte hele specialeforløbet,  tyder forskellen i udbytte mellem de to klyngemøder dog på, at klyngevejledningen skal tænkes mere differentieret ift. specialefor-løbets skiftende dele. Det kan fx indebære at anerkende eksistensen af flere vidensformer,  og hvordan de kan inddrages mere aktivt i klyngen,  for at fremme vidensgenerering og -udveks-ling over tid. Som klyngevejleder kan man fx opmuntre til,  at klyngen især stiller mange reflek-sive spørgsmål i starten, der åbner for,  at flere får formuleret og ekspliciteret tanker om spe-cialet, opdager videnshuller eller får ideer til det videre arbejde. Det afhænger også af, om det er muligt at opbygge og etablere et stærkt klynge- og praksisfællesskab, hvor den enkelte ikke kun  forstår,  men  også  formår  og  tør  at  engagere  sig  som  medvidenskaber.  Denne  rolle  og  funktion  skal  trænes  i  klyngen,  men  ikke  først  på  specialeniveau,  hvis  klyngevejledning  skal  styrke  deltagernes  faglige,  sociale  og  personlige  kompetencer  samt  forsknings- og  undervis-ningsintegration. " s101

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I citatet foreslås en masse handlingsmuligheder, med implikationen at studiet har kraft til at gøre disse plausible i lignende kontekster i fremtiden. Derfor er der tale om en implicit statistisk generalisering (type 5). 

Generalizations #39 Christensen, J. (2020)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Christensen, J. (2020)

Reference:

"Christensen, J. (2020). Åben skole i form af nationale fagkonkurrencer. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 157–177. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.119661"

Abstract:

I nationale fagkonkurrencer har skoleelever mulighed for at dyste i fag, og ofte kobles der undervisningsforløb hertil. Erhvervslivets fagpersoner inviteres ind i undervisningsforløbene, hvilket kan kombineres med, at elever besøger arbejdspladser der beskæftiger sig med fagkonkurrencens emne. Undervisningsformen eksisterede før introduktionen af åben skole, men flere fagkonkurrencer formidles som én måde, hvorpå åben skole kan praktiseres. Denne artikel  præsenterer et kvalitativt studie af en fagkonkurrence i faget madkundskab. Der fremskrives perspektiver på, hvordan åben skole forstås i denne sammenhæng, samt hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer undervisningsformen implicerer. Der argumenteres for, at erhvervslivets arbejdsformer afspejles i kombination med en rammesætning, hvor elever kan dygtiggøre sig i særlig høj grad. Men bestemte typer af elever og lærere beneficerer af fagkonkurrencer, og pædagogikken risikerer at reproducere uhensigtsmæssige strukturer i skolen. Yderligere risikeres, at præstation i konkurrencen overskygger elevers faglige motivation og læring, samt at læreres didaktiske refleksioner ensidigt fokuseres på præstation.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvordan forstås og praktiseres åben skole i den nationale fagkonkur-rence Madkamp? ▪Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer implicerer undervis-ningsformen?" s163

Method/materials:

"Disse fi  re  didaktiske  elementer  er  blevet  operationaliseret  i  et  spørge-skema, som er besvaret af 769 elever, der har deltaget i Madkamp-undervis-ning og har deltaget i en semifi  nale." s162

"Der er foretaget 21 fokusgruppein-terviews med elever og seks interviews med lærere, og 21 undervisningsses-sioner er blevet observeret før og efter deltagelse i Madkamp. "s162

Statistical generalizations:

1) "En god præstation i konkurrencen risikerer at blive et mål i sig selv for både elever og lærere, hvilket kan begrænse elevers muligheder for  at  opnå  viden  og  færdighed  på  områder  med  potentiale  for  læring  og  udvikling. Dett e er paradoksalt, fordi det er en modsat virkning i forhold til intentionerne for projekt Madkamp og idealerne for den åbne skole." s175

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I citatet antages det at det at hvis den gode præstation i konkurrencen bliver et mål i sig selv, så kan dette "begrænse elevers muligheder for at opnå viden og færdighed på områder med potentiale for læring og udvikling". Det er selvfølgelig ikke en årsagssammenhæng der kan underbygges i studiet, eller i noget studie. Det har generelt været svært empirisk at forsvare den meget populære ide om at folk lærer bedre uden incitamenter. Uanset tages ideen for givet her som gældende i lignende kontekster på tværs af tid som en statistisk generalisering.

Generalizations #38 Nielsen, L. O., Emtoft, L., Gents, S. D., & Eeg, H. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Nielsen, L. O., Emtoft, L., Gents, S. D., & Eeg, H. (2020)

Reference:

"Nielsen, L. O., Emtoft, L., Gents, S. D., & Eeg, H. (2020). Lærerperspektiver på inklusion i matematik og dansk. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 115–134. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.121025"

Abstract:

Artiklen undersøger lærernes opfatt else af forholdet mellem inklusion og fagdidaktiske forståelser i matematik og dansk. Sammenhængen mellem inklusion og fagdidaktik er kompleks og underbelyst i forskningen, og artiklen stiller netop skarpt på, at inklusion indeholder både en fagdidaktisk og en social dimension. Analysen af datamaterialet peger på tre grundperspektiver, som beskriver lærernes måde at forstå inklusion og faglighed på: det enstrengede lærerperspektiv, det nuancerede lærerperspektiv og det mangefacett erede lærerperspektiv. Artiklen sandsynliggør, at de lærere, der lykkes bedst med at inkludere elever med særlige behov, er de lærere, som både kan faget i dybden og i bredden, og som er i stand til at justere

undervisningen løbende.

Testable hypothesis?:

Nej: "Artiklen  undersøger  lærernes  forståelse  af  deres  praksis  med  fagdidak-tik  og  inklusion,  og  hvilken  betydning  det  får  for  elevernes  mulighed  for  deltagelse  og  inklusion.  På  baggrund  af  den  empiriske  dataindsamling  og  analyse  præsenterer  artiklen  tre  lærerperspektiver,  der  beskriver  lærernes  måde  at  italesætt  e  og  forstå  inklusion  og  fagdidaktik  på:  det  enstrengede  lærerperspektiv,  det  nuancerede  lærerperspektiv  og  det  mangefacett erede lærerperspektiv. Analysen og fundene diskuteres efterfølgende. " s116

Method/materials:

"Vi har foretaget ca. 90 timers observation af henholdsvis dansk- og mate-matikundervisningen  i  ti  forskellige  klasser  på  ott  e  forskellige  skoler.  Alle  skolerne  i  udkantskommuner  i  Region  Sjælland. Lederne  udvalgte  lærere  til deltagelse i projektet ud fra kriterier om, at de var linjefagsuddannede i dansk eller matematik, underviste på mellemtrinnet og havde tid og lyst til at deltage. Disse observationer har dannet grundlag for ti lærerinterviews." s119

Statistical generalizations:

1) "Artiklen  viser, at der er en sammenhæng mellem lærernes fagdidaktiske repertoire, deres  inklusionsperspektiv  og  elevernes  mulighed  for  accept,  tilstedevæ-relse, deltagelse og præstation. Igennem artiklen har vi vist, hvordan lærere har  forskellige  perspektiver  på  inklusion  og  fagdidaktik,  hvilket  potentielt  medfører meget forskellige deltagelsesmuligheder for eleverne. Det gælder ikke kun for elever med særlige behov, men alle elever." s130-31

2) "Det  kan  synes  lidt  banalt,  at  det  er  de  lærere  med  størst  fagdidaktisk  faglighed, der bedst håndterer inklusion, men artiklen nuancerer dett e ved at  vise,  hvilke  refl eksioner der ligger til grund. De er gode til at justere og omforme, således at eleverne får mulighed for at deltage og udvikle sig fag-ligt og dermed blive en del af læringsfællesskabet i klassen. Derudover ser det også ud til, at evnen til fagdidaktisk justering er helt afgørende for, hvor-dan lærerne kan se børn med særlige behov. Kommer læreren til kort fag-didaktisk,  er  det  tilsyneladende  svært  at  bevare  det  relationelle  perspektiv  på  inklusion,  også  selv  om  lærerne  som  udgangspunkt  omtaler  undervis-ningen  og  eleverne  ud  fra  et  relationelt  perspektiv  og  rigtig  gerne  ville  se  eleverne i den sociale kontekst." s131

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat antages det at studiet er slagkraftigt nok til at underbygge nogle årsagssammenhænge der formuleres som om de vil gælde fremadrettet. Man kan sige at disse årsagssammenhænge er så vagt formuleret at de forekommer almengyldige, men det betyder ikke at studiet kan underbygge dem (type 4). 

I andet citat gives nogle bud på de eftertragtede kvaliteter som de "lærere med størst fagdidaktisk faglighed" har, som andre, dårligere lærere bør få. Implikationen er at studiet tilstrækkeligt underbygger en række etiske bud, som således er valide og værdifulde at efterleve i andre lignende kontekster i fremtiden (type 5).

Generalizations #37 Jørgensen, A. H. (2020)

 At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Jørgensen, A. H. (2020)

Reference:

"Jørgensen, A. H. (2020). De må mere på banen! Lærerens afhængighed af forældrene i den fleksible skole. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 73–91. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.121023 

"

Abstract:

Denne artikel undersøger, hvordan politiske strømninger, bl.a. via den nye skolereform, har påvirket skolens felt og medført en øget fl eksibilitet og dermed større afhængighed mellem lærere og forældre. For at illustrere dette analyserer artiklen relationer og interaktioner mellem forældre med migrantbaggrund og lærere. Et af artiklens mål er at belyse, hvordan skolens stigende forventninger til forældres engagement og deltagelse i deres børns skolegang påvirker forældrene på forskellig vis, samt hvordan det påvirker læreres opfattelser af, hvad det vil sige at være en god skoleforælder. På baggrund af et feltarbejde på en folkeskole i København analyserer artiklen, hvordan forskellige begrænsninger i en migrantfamilies liv forhindrer dem i at fremstå som ”synlige”, ”engagerede” og ”aktive” skoleforældre, hvilket var de anerkendte måder at performe forældreskab på, set fra lærernes perspektiv. Dette bevirkede, at lærerne kunne opleve visse forældre som apatiske og fraværende på trods af lærernes begrænsede indsigt i og forståelse for forældrenes livsverden og den viden, de ressourcer og evner, som forældrene hver især besad. Artiklen belyser endvidere lærernes tvetydige position i denne problemstilling, og hvordan den

fleksible skole gjorde dem afhængige af, at forældrene ”var på”.

Testable hypothesis?:

Nej: "Et  af artiklens mål er at belyse, hvordan skolens stigende forventninger til forældres engagement og deltagelse i deres børns skolegang påvirker forældrene på forskellig vis, samt hvordan det påvirker læreres opfatt  elser af, hvad det vil sige at være en god skoleforælder." abstract

Den vil alt muligt den artikel

Method/materials:

"Under  feltarbejdet  lavede  jeg  deltagerobservation  i  to  børnehaveklas-ser  samt  en  7.  klasse.  Her  deltog  jeg  i  hverdagslivet  på  skolen  og  observe-rede bl.a. halvtreds skole-hjem-samtaler fordelt over de tre klasser, som jeg lavede deltagerobservation i. Disse samtaler inkluderede både forældre med migrantbaggrund  samt  forældre,  der  var  født  i  Danmark  og  havde  dansk  baggrund.  Herudover  deltog  jeg  også  i  forældremøder  og  andre  forældre-arrangementer  på  tværs  af  klasserne.  Feltarbejdet  på  skolen  gav  mig  ind-sigt  i  skole-hjem-samarbejdets  praksisser  og  dynamikker  fra  forskellige  vinkler. Ved at observere hverdagslivet på skolen fi k jeg indblik i lærernes forventninger  til  skoleforældre,  hvad  lærerne  bed  mærke  i,  og  hvad  der  aktualiserede forskellige praksisser. Feltarbejdet gav også indsigt i, hvordan familier blev talt til, eller ikke talt til, samt hhv. forældres og læreres for-skellige oplevelser af de samme møder. Udover feltarbejdet gennemførte jeg 50 semistrukturerede interviews med hhv. forældre og skoleprofessionelle. Alle personlige navne, skolen og klasserne er ændret for at sikre anonymitet, og alle forældre, elever og lærere har givet tilsagn til at deltage i mit studie. Således er alle etiske standarder for antropologisk feltarbejde blevet fulgt (se AAA, 2012).  " s79

Statistical generalizations:

1) "Således er det en vigtig pointe, at dynamikkerne i sko-le-hjem-samarbejdets terræn skaber ulige vilkår for andre end migrantforæl-dre. Der synes dog at gælde nogle særlige risikofaktorer for migrantforældre, som det kan være vigtigt at udskille og have øje for. Det kan være risikofakto-rer, der er forårsaget af sproglige udfordringer eller manglende kendskab til skole-hjem-samarbejdets implicitt e forventninger eller læreres forventnings-fatt  igdom til migrantforældres evner som stimulerende forældre. Alt sammen faktorer, som lærere bør gøre sig bevidste om og refl ektere over." s90

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I citatet antages det at studiets empiriske slagkraft underbygger et udsagn om at de nævnte problemstillinger generelt ville kunne mitigeres, eller mindskes, hvis blot lærere gjorde sig bevidst om dem og reflekterede over dem (type 5). Det er selvfølgelig en antaget effekt som, selv hvis man havde lavet et studiet der kunne indikere den, ville være ekstremt svær at vise på en fornuftig måde.

Generalizations #36 Helms, S. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Helms, S. (2020)

Reference:

Helms, S. (2020). Inddragelse, modstand og forhandling i skole-hjem-samtalen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 31–51. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.119921 

Abstract:

Denne artikel handler om forældre og elevers muligheder for at inddrage egne perspektiver, forhandle og udfordre lærernes beskrivelser og vurderinger under skole-hjem-samtalerne. I artiklen vises det, hvordan højtpræsterende elever og deres forældres modstand i langt højere grad genkendes og imødekommes, end dette er tilfældet for lavtpræsterende elever og deres forældre, hvis modstand eller forsøg på forhandlinger ofte negligeres. Dette sætter markant forskellige betingelser op for de hhv. højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre i forhold til reelt at blive inddraget i skole-hjem-samarbejdet.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvilke muligheder har forældre til hhv. fagligt højt- og lavtpræsterende elever og eleverne selv for at forhandle og udfordre lærernes vurderin-ger, og hvilke betydninger har disse muligheder for forskellige elevers og forældres reelle inddragelse ved skole-hjem-samtalerne?" s35

Method/materials:

"Artiklens analyser tager afsæt i observationer af 20 skole-hjem-samtaler, som udgjorde en del af min dataproduktion i forbindelse med min ph.d.-af-handling (Helms, 2017). Observationerne blev foretaget i hhv. en 8. og en 9. klasse på to ’almindelige’ skoler på Sjælland, der begge rekrutt erede bredt i forhold til elevernes faglige niveauer. I ønsket om at undersøge, om samta-lerne udfoldede sig forskelligt, alt efter hvordan lærerne opfatt ede elevernes faglige  niveau,  udvalgtes  samtalerne  på  baggrund  af  lærernes  kategorise-ringer heraf, såvel som på baggrund af, hvilke forældre og elever, der sam-tykkede til min tilstedeværelse. Efter aftale med elever, forældre og lærere båndoptog  jeg  samtalerne  med  en  lille  diktafon  placeret  midt  på  samtale-bordet. De følgende analyser tager afsæt i fi re skole-hjem-samtaler med eleverne Tilde  og  Mikkel,  der  begge  vurderes  som  fagligt  lavtpræsterende,  samt  Malthe og Lisa,1 der begge er vurderet som fagligt højtpræsterende. I udvæl-gelsen af de fi re samtaler har jeg lagt vægt på, at disse er eksemplariske for de mekanismer, der gør sig gældende for hhv. de højt- og lavtpræsterende elevers  samtaler,  og  for  netop  at  illustrere  forskellene  på  disse  er  analysen opdelt  i  to  dele,  hvor  første  del  omhandler  samtalerne  med  de  lavtpræste-rende elever og anden del de højtpræsterende elever. " s37-38

Statistical generalizations:

1) "Gennem artiklen har jeg vist, at mulighederne for inddragelse, herunder for det at forhandle og udøve modstand i samtalerne, er markant forskellige for  de  hhv.  højt-  og  lavtpræsterende  elever  og  deres  forældre." s48

2) "Når  lærerne  ikke  har  noget  at  udsætte på elevens adfærd, åbnes der i langt højere grad op for elevers og forældres perspektiver, mens forståelsen af manglende vilje hos de lavtpræ-sterende elever til at ændre deres adfærd medfører, at det bliver illegitimt at forsøge at (bort)forklare eller forhandle lærernes vurderinger." s48

3) "Den  måde,  lærerne  forholder  sig  til forskellige elever og deres forældre på, må afgjort forstås som indlejret i samfundsmæssige, skolepolitiske og pædagogiske diskurser, som også kan sætt  e  sig  ’bag  om  ryggen’  på  de  professionelle  (for  uddybning  se  Helms,  2017, s. 261-267; 8" s50

4) "Et udviklingsarbejde kunne for eksempel bestå i at under-søge,  om  skole-hjem-samtalen  som  koncept  kan  udformes  eller  fornyes  på  måder, der øger ligheden i forældres og elevers muligheder for inddragelse, således at det også anses som ’passende engagement’ at udfordre eller for-handle lærernes beskrivelser og vurderinger.At skabe rum for modstand og udfordringer åbner, som vist i analysen, også  op  for,  at  skolen,  læreren  og  undervisningen  kan  blive  genstand  for  evaluering, men hvis vi som skole forventer, at alle forældre og elever skal tage ansvar, lytt e og vise tillid, må skolen gøre det samme overfor alle  for-ældre og elever – ellers kan vi ikke tale om et reelt samarbejde mellem skole og hjem." s50

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat konkluderes der på en ikke eksplicit formuleret hypotese, som i virkeligheden er statistisk. Hypotesen ville være, om en lidt vag: "er der forskel på mulighederne for at forhandle i skole-hjem-samtaler mellem henholdsvist højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre". Den hypotese kan ikke besvares i studiet, fordi der ikke er en repræsentativ mængde af observationer. Der er tale om en direkte statistisk generalisering (type 4).

Andet citat er også et eksempel på en direkte generalisering (type 4). Dog ikke særlig markant. Måske ordet "kan" kunne tippe balancen.

Tredje citat er en direkte generalisering (type 4) med en etisk implikation (type 5). Det er selvfølgelig umuligt at forestille sig at diskurser på lokalt niveau (f.eks. til skole-hjem-samtale) er uafhængige af diskurser i de overordnede kontekster, som udgør konteksten for hvad end der er "lokalt". Eventuelle problemer med skole-hjem-samtaler kan derfor, selvfølgelig kun ændres ved udøvelsen af de magtmæssige forudsætninger for at skabe ændringer på samfundsplan, skolepolitisk plan og pædagogisk plan. For det hele er jo bare et stort i hierarki, og 20 observationer fra ét enkelt sted i hierarkiet har selvfølgelig implikationer for praksis alle steder i hierarkiet. Mængden ikke-underbyggede antagelser i citatet er med andre ord, og i en mindre sarkastisk tone, overvældende.

I fjerde citat antages det at studiets empiriske styrke er nok til at underbygge foreslag til forandring.

Generalizations 35# Eggersen, D. V. (2020)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Eggersen, D. V. (2020)

Reference:

Eggersen, D. V. (2020). Ej, hvorfor skal vi ud?! Didaktisk intentionalitet i udeskole. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(2), 138–154. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123523

Abstract:

Artiklen præsenterer et databaseret studie, der har til formål dels at vise, hvilken didaktisk intentionalitet der ligger til grund for anvendelsen af udeskole i Danmark, og dels at validere en teoretisk kategorisering af udeskoleaktiviteter. Det empiriske grundlag består af 148 beskrivelser af udeundervisningsforløb, som er udviklet, afprøvet og beskrevet af lærere og pædagoger på 66 danske folke- og friskoler. Der er gennemført en lukket kodning med følgende tre kategorier: ’motion og bevægelse i fag’, ’sprog som ledsagelse til handling’ samt ’stedbaseret læring’. Resultatet viser en markant overvægt af kategorien sprog som ledsagelse til handling og en ens forekomst af bevægelse i undervisningen henholdsvis stedbaseret læring. I diskussionen påpeges dels et behov for at nuancere og videreudvikle kategorien sprog som ledsagelse til handling, og dels et behov for at udvikle fagdidaktikker, som bruger stedbaseret læring til at fremme børns opmærksomhed på steder.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvilken  didaktisk  intentionalitet  ligger  til  grund  for  at  bruge  udeskole  som  arbejdsform i danske skoler?"

Method/materials:

"Artiklens  empiriske  grundlag  består  af  148  tekster  og  fi  lm,  hvori  et  antal  lærere og pædagoger fra 66 demonstrationsskoler beskriver udeskoleforløb, som de har udviklet og afprøvet som del af deres deltagelse i Projekt Udvik-ling af Udeskole (2014-17). Ti forløbsbeskrivelser er uanvendelige på grund af deres kvalitet. Fem af disse bestod kun af et opgaveskema til elever uden udredning af undervisningsdesign, aktiviteter og formål. Én forløbsbeskri-velse bestod kun af et forældrebrev, og fi re forløb var så uklart beskrevet, at mål og gennemførelse ikke blev ekspliciteret, som der blev bedt om i fun-datsen.Projekt Udvikling af Udeskole var et treårigt nationalt aktionsforsknings-projekt, som iværksatt e interventioner i form af opstartskonferencer for de deltagende lærere og derefter ca. 100 timers konsulenthjælp pr. demonstra-tionsskole. Denne artikels udeskolekategorisering blev præsenteret sammen med andre udeskolefaglige input på opstartskonferencerne. " s147

Statistical generalizations:

1) "Der er behov for udvikling af udeskoledidaktik, herunder fagdidaktikker, der kan kvalifi cere og udbrede udeskole også i de ældste klasser. " s151

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Det konkluderes i studiet (uddraget) at "Der er behov for udvikling af udeskoledidaktik...". Det kan vi sikkert alle blive enige om. Udvikling er godt etc.. Den statistisk generelle implikation er imidlertid at studiets empiriske fund, på tværs af en signifikant mængde af observationer, har vist sådan et behov. Dette er ikke tilfældet og kunne heller ikke have været det med studiets umiddelbare design. Opfordringen har heller ikke noget at gøre med det egentlige forskningsspørgsmål som undersøgelsen omhandlede.