Generalizations #68 Oksbjerg, M. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Oksbjerg, M. (2022)

Reference:

Oksbjerg, M. (2022). Læreres forståelser af bidrag til elevers dannelse i undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet : Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 21. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132434

Abstract:

Nyere forskning peger på, at didaktiske litteraturlæremidler spiller en central rolle for læreres undervisningspraksis i skolens danskfag. Der mangler imidlertid forskning i, hvilke forestillinger dansklærere har om elevers dannelse i undervisning, hvor didaktiske læremidler inddrages. I artiklen belyses dette område gennem analyser af interviews med fire lærere, som underviser på mellemtrinnet. For to af lærernes vedkommende peger resultaterne på, at deres egen forståelse af undervisningens dannelsesbidrag på centrale områder afviger fra den forståelse, der implicit ligger i det valgte læremiddel. Et resultat er desuden, at lærerne ikke selv ser denne diskrepans.

Testable hypothesis?:

Nej: "Forskningsspørgsmålet lyder:Hvilke forestillinger har dansklærere om elevers dannelse i litt eraturundervisningen, og hvordan ser lærerne disse forestillinger understøtt et i didaktiske læremidler, som de vælger at undervise med?" s77

Method/materials:

". Lærerne underviste alle fi  re på mel-lemtrinnet,  havde  mellem  4  og  16  års  undervisningserfaring  og  var  ansat  på tre forskellige skoler, som lå i byer af forskellig størrelse. Lærerne havde desuden forskellige faglige profi  ler, idet to havde dansk som undervisnings-fag fra læreruddannelsen, en var meritlærer med cand.mag. i nordisk sprog og litt eratur og en havde ikke dansk som fag fra læreruddannelsen. Alle fi re valgte at undervise med læremidlet Fandango, men dog med fi re forskellige dele af det. Det var ikke overraskende, at de valgte netop dett e læremiddel, da det ifølge Bundsgaard et al. (2017) er det mest udbredte didaktiske lære-middel på danskfagets mellemtrin. Læremidlet er karakteriseret ved en høj didaktiseringsgrad2  og  ved  at  have  fokus  på  elevernes  begrebslæring  som  ramme og gennemgående træk ved den intenderede undervisning. Ved gennemførelse af studiets lærerinterviews mått e jeg erkende, at det var  vanskeligt  at  spørge  for  direkte  til  lærernes  forestillinger  om  elevers  dannelse i litt eraturundervisningen. " s83

Statistical generalizations:

1) "Eftersom nyere forskning fra Bremholm  et  al.  (2017)  viser,  at  læremidler  spiller  en  central  rolle  i  grund-skolens  danskundervisning,  kan  resultaterne  fra  denne  artikel  pege  på  et  behov for efteruddannelse af lærere på dett e felt"  s94

2) "Denne undersøgelse base-res som omtalt på et kvalitativt casestudie, hvor de nævnte lærerinterviews indgår. Inden for rammerne af det valgte forskningsdesigns betingelser vur-derer jeg, at resultaterne kan fungere som afsæt for diskussion og udvikling af både danskfagets læremidler og undervisningspraksisser. Dett e bygger jeg  på  den  informationsorienterede  udvælgelse  af  lærere,  hvor  forskellig-hed med hensyn til undervisningserfaring og danskfaglige forudsætninger har været kriterier. Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet. Jeg forestiller mig således, at de fi re cases kan fun-gere ved eksemplets magt, og at de kan inspirere til forståelse af andre cases med lignende træk." s94 

N: De kan/kan ikke generalisere, men de skal også bare fungere som eksempel, men på grund af udvælgelses processen er de "legitime" hvilket betyder at de måske kan generaliseres...

3) "Imidlertid  kan  den  relativt  detaljerede  udpegning  af  mål,  elevopgaver,  til-rett ede skønlitt erære tekster og forslag til evaluering måske i virkeligheden indebære, at læreren er nødt til yderligere at skærpe sin egen professionelle og kritiske dømmekraft. En kritisk dømmekraft, som kan være fatal at sætt e ud af kraft, når man med et didaktisk læremiddel så at sige inviterer en eller fl ere læremiddelforfatt  eres  ideer  om  og  syn  på  dannelse,  elever,  læring  og  undervisning i litt eratur ind i sin undervisningspraksis og refl eksioner over denne. En lærers læremiddelfaglighed indebærer kompetencer til at kunne håndtere  læremidler  ved  både  planlægning,  udførelse  og  evaluering  af  undervisning (Carlsen & Hansen, 2009, s. 18). Eftersom didaktiske læremid-ler  kan  indeholde  intentioner  for  komplett  e  undervisnings-  og  læringsmil-jøer, kan analyse og vurdering af dem imidlertid være en kompleks aff  ære. " s93

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I

første citat refereres til Bremholm et al.s bog “Lærermidlernes Danskfag”. Bogen er en antologi med artikler over et forskningsprojekt baseret på et spørgeskema omkring lærermidler i danskundervisning, med besvarelser fra mere end 600 dansklærere. Dette sættes i sammenhæng med nærværende studie som i princippet, godt kan vise, at de fire lærere som deltog har behov for efteruddannelse i anvendelsen af lærermidler. Der kan dog ikke vises et behov i nogen generel forstand, sådan som der skrives mere eller mindre direkte i den lidt finurlige sætning. Referencen til det store studie bruges til at gøre ideen om det lille studies generaliserbarhed mere plausibel (type 3). Det skrives direkte i andet citat:

“Desuden er den store udbredelse, som det pågældende læremiddel har i den danske skoles litt eraturundervisning, med til at tilføre resultaterne legitimitet.”.

Der er altså ikke bare tale om en direkte uberettiget generalisering (type 4), men en fejlslutning. At det er blevet vist at lærermidler bruges meget i danskundervisning, betyder ikke at vi kan behandle fire læreres behov for efteruddannelse, som mere end fire læreres behov for efteruddannelse.

I tredje citat opfordres til bestemte typer af adfærd, som om studiet kan underbygge dette (type 5).

N: Som det så tit sker bliver læreren udpeget som den der skal forandre sig. Her har man åbenbart vist at lærere generelt mangler "kritisk dømmekraft". 

Generalizations #67 Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022)

Reference:

Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022). Filosofiens kritiske, demokratiske og etiske dannelsespotentiale i skolen: Array. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 30. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132432

Abstract:

Denne artikel tematiserer filosofi med børn i skolen med særligt fokus på, hvilke potentialer filosofiundervisning kan have i forhold til dannelse. I den sammenhæng identificeres tre dannelsesområder, som filosofiundervisningen i særdeleshed kan understøtte, og som er til gavn på tværs af skolens fag: kritisk dannelse, demokratisk dannelse og etisk dannelse. Artiklen fungerer dels som en teoretisk indkredsning af disse dannelsespotentialer og er dels knyttet til praktiske eksemplificeringer fra filosofiundervisning i forbindelse med et aktionsforskningsforløb gennemført i den danske grundskole.

Testable hypothesis?:

Nej: "Denne artikels bidrag skal ses som en teoretisk indkredsning af fi losofi ens dannelsespotentiale  i  skolen,  hvilket  udmønter  sig  i  tre  dannelseskatego-rier:  kritisk,  demokratisk  og  etisk  dannelse" s32

Method/materials:

"toårigt aktionsforskningsforløb, der har været inddelt i to projektt emaer: “Filosofi sk fantasi med børn” og ”Filosofi  med børn i et inklusionsperspek-tiv”  gennemført  i  hhv.  2020  og  2021.  I  aktionsforskningsforløbet  har  vi  til-rett  elagt,  gennemført,  evalueret  og  videreudviklet  fi losofi undervisning  i skolen. Vi har gennemført 36 lektioner fordelt på to grundskoler i 5.-7. klasse-trin og har selv udarbejdet undervisningsmaterialet og undervisningsdesig-net samt stået for undervisningen af eleverne. Klassens lærere har deltaget i undervisningen og har ageret medforskere i genereringen og bearbejdnin-gen af empiri i tilknytning til denne undervisning  . " s33

Statistical generalizations:

1) "For  det  første  kan  fi losofi undervisningen specifi  kt  yde  et  bidrag  til  fol-keskolens  tværgående  opgave  med  at  sikre,  at  skolens  virke  er  ”præget  af  åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (Folkeskoleloven, 2021). Dett e fordi der allokeres tid til eksplicit at dyrke den frie, kritiske tanke (jf. kritisk dannelse), til at øve demokrati i fi losofi ske dialoger med fokus på lytning og argumen-tation (jf. demokratisk dannelse) og til at fokusere på bl.a. etiske refl eksioner over det lykkelige liv, samliv – herunder fx ligeværd – og samfund (jf. etisk dannelse)." s56

2) "I skolesammenhæng er det netop væsentligt, at eleverne udvikler sig i det sociale og kulturelle samspil på en måde, hvor de ikke mister sig selv eller bliver  ofre  for  socialiseringens  manipulative  sider.  I  det  fi losofi ske klasse-rum arbejder eleverne både med at søge efter deres eget ståsted og med at bruge deres stemme i forhold til deres egne værdier og holdninger. Samti-dig er det også afgørende, at de kan sætt e sig i andre menneskers sted – og dermed overskride sig selv. Dett e gælder både den måde, de forholder sig til andre på i klassefællesskabet, men også i forhold til de fi ktive eller aktuelle etiske scenarier, de præsenteres for i undervisningen i relation til det gode liv, samliv og samfund. I arbejdet med den etiske dannelse spiller det netop en afgørende rolle, at de kan indkredse og artikulere egne værdier, men samtidig kan sætt e sig ud over sig selv med tanke på, hvad der er det rett e og gode i forhold til det andet menneske. Det er ligeledes et væsentligt element i den demokratiske dannelse, at ele-verne kan sætt  e sig ud over egne holdninger og lytt  e til det andet menneskes standpunkt med en åbenhed for, at den anden kunne have ret. Samtidig er det  også  essentielt,  at  eleverne  udvikler  mod  til  at  bruge  og  stå  ved  deres  egen stemme i debatt en, til selvstændigt at tage stilling og til at deltage i de demokratiske processer. Endelig er det essentielt for den kritiske dannelse, at eleverne kan decen-trere sig fra egen horisont, sætt e sig ud over egne opfatt elser og se tingene på nye måder. Den kritiske dannelse indebærer samtidig, at eleverne fi  nder  deres eget ståsted på et oplyst grundlag i forhold til fx værdier og holdnin-ger frem for eksempelvis ukritisk at overtage autoriteters påstande, forkla-ringer og holdninger. " s55

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat er en direkte generalisering af en effekt til fremtidig brug:

[filosofi undervisning] -> [...'sikre, at skolens virke er ”præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati"'] (type 4)

Andet citat er en sludder for en sladder med en masse vage ideer ("miste sig selv", "ståsted", "stemme" etc.) samt

opfordring til forbedring, implikationen værende at studiet har vist et eller andet (type 5).

N: Der er selvfølgelig ikke i studiet reelle effektmål, eller noget at sammenligne interventionen med.

Generalizations #66 Beierholm, M. H., Hjorth, M., & Basballe, D. A. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Beierholm, M. H., Hjorth, M., & Basballe, D. A. (2022)

Reference:

Beierholm, M. H., Hjorth, M., & Basballe, D. A. (2022). Teknologiforståelse som dannelsesaspekt i Lærerens Grundfaglighed : Et møde mellem digitale teknologier og dannelsesteori i undervisningen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 7(1), 20. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132431

Abstract:

Med samfundets pågående digitalisering som et tidstypisk nøgleproblem bliver de digitale teknologier et centralt anliggende for skolen og dermed for læreruddannelsens dannelsesopgave. Denne artikel præsenterer, undersøger og diskuterer et forsøg, hvor teknologiforståelse afprøves som nyt dannelsesfelt i den alment dannende undervisning i faget Lærerens Grundfaglighed, og hvor det er de lærerstuderende og deres dannelse i forhold til digitale teknologier, der er i fokus. I artiklen præsenteres eksempler på de studerendes møde med teknologiens umiddelbare egenskaber, gennem et brugerinterface og deres møde med de bagvedliggende strukturer i form af et programmeringsinterface. Artiklen belyser alment dannende elementer af teknologiforståelse i en læreruddannelseskontekst og diskuterer teknologiforståelse som potentiel bro mellem dannelsesteori og praksis.

Testable hypothesis?:

Nej: Dette  perspektiv  på  de  lærerstuderende  og  deres  dan-nelse i forhold til digitale teknologier præsenteres, undersøges og diskuteres i resten af artiklen med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål:   Hvordan   integreres   teknologiforståelsesfagets   kompetenceområder   med   klassisk   Lærergrundfaglighed,  således  at  teknologiforståelse  dels  bliver  en  grundlæggende  lærerfaglighed og dels bidrager til de lærerstuderendes egen dannelse?

Method/materials:

"I forsøget, som denne artikel tager udgangspunkt i, blev et hold på lærerud-dannelsens  1.  årgang  undervist  i  teknologiforståelse  som  en  del  af  under-visningen i Lærerens Grundfaglighed (LG). Det udvalgte modul varLærer i Skolen, som eren introduktion til skolen i samfundet, lærerprofessionalitet og undervisningspraksis. Undervisningen i forsøget skulle både leve op til kravene i de almindelige kompetenceområder for modulet og til elementer af teknologiforståelsesfagligheden, som blev udvalgt undervejs. " s13 

N: Jeg kan sjusse mig frem til at der måtte have været 22 elever, fordi der kommer 22 rapporter ud af en del af forsøget. Kan dog ikke se at antallet nævnes noget sted.

Statistical generalizations:

1) "Fordi vores forsøg kun har fundet sted på to enkelte hold, og fordi det er blevet gennemført som en Research through Design-interven-tion, kan vi ikke konkludere generelt om undervisning i teknologiforståelse som  en  del  af  Lærerens  Grundfaglighed,  men  vi  vil  hævde,  at  opdelingen  mellem at sende de studerende på afveje i et brugerinterface som en vej til frustration  over  ikke  at  kunne  gennemskue  den  underliggende  teknologi  for  efterfølgende  at  give  de  studerende  adgang  til  at  få  erfaringer  med  det  underliggende  programmeringsniveau  på  disse  digitale  artefakter  kan  ses  som et strong concept for undervisning i teknologiforståelse som en del af Lærerens Grundfaglighed. Samtidig ser vi også koblingen mellem klassiske didaktiske og pædagogiske teorier og teknologiforståelse som en aktualise-rende kontekst som et strong concept."

og

2) "Vores undersøgelse peger på, at teknologiforståelse i denne sammen-hæng potentielt kan give et dannelsesbidrag ift. de digitale teknologier, som er en stor del af undervisningen og det samfund, skolen fungerer indenfor. Særligt peger undersøgelsen på, at der kan være et potentiale for, at stude-rende kan anvende LG’s dannelseslitt eratur til at forstå digitale teknologiers betydning i skolen, og omvendt, at digitale teknologier kan være eksempler..." s26

3) "Endelig  ser  det  ud  til,  at  det  potentielt  kan være frugtbart med undervisning som en vekselvirkning mellem brug/oplevelser, der fører studerende på afveje, og produktion/erfaring, der fører studerende bagom teknologien, som en vej til digital myndiggørelse og dan-nelse."s27

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 and 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

I første citat påpeger forskerne selv at de ikke rigtig kan generalisere og laver derefter et par generaliseringer for egen regning:

[sende studerende på afveje] + [give studerende adgang til at få erfaringer] -> [strong concept i teknologiforståelse] (type 4).

Andet citat er også en direkte, statistisk generalisering: [teknologiforståelse] -> [digital dannelse] (type 4). Dog vagt nok til at være almengyldigt. Det betyder dog ikke at studiet kan underbygge det.

Tredje citat er nogle forslag til hvordan man kan gøre, under antagelsen at studiets resultater holder for lignende kontekster i fremtiden (type 5).

Generalizations #65 Dam, L., Bundgaard, K., & Haugaard, R. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Dam, L., Bundgaard, K., & Haugaard, R. (2022)

Reference:

Dam, L., Bundgaard, K., & Haugaard, R. (2022). Stopklods eller trappe? En undersøgelse af overgangen fra ungdomsuddannelse til et sprogstudium . Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 90–106. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129433

Abstract:

Baseret på en generel opfattelse af, at overgangen mellem uddannelsestrin er central for fastholdelse af studerende, er formålet med denne artikel at undersøge de normer og adfærdsmønstre, som sprogstuderende har taget afsked med, såvel som deres oplevelse af overgangen til nye normer og adfærdsmønstre på første semester af deres universitetssprogstudium. Datagrundlaget omfatter undervisningsobservationer og uformelle samtaler på ungdomsuddannelser samt fokusgruppeinterviews med sprogstuderende på universitetet i starten af henholdsvis første og andet semester. Analyserne tydeliggør elementer i overgangen, som de studerende finder udfordrende.

Dette gælder f.eks. grammatikundervisningen på universitetet, manglende sparring med medstuderende i studiegrupper, uklar relevans af bestemte fag og undervisernes praksis på den digitale læringsplatform. Resultaterne sammenholdes desuden med tidligere studier af overgange mellem uddannelsestrin.

Testable hypothesis?:

Nej: "Formålet med denne artikel er dels at undersøge de studerendes oplevelseaf at begynde på universiteteti lyset af den undervisningsmæssige bagage, de kommer med fra deres ungdomsuddannelse, deres motivation for at læse et fremmedsprog og deres forventninger til uddannelsen, dels at sammenholde undersøgelsens resultater med andre studier af overgangsproblematikker med henblik på at bidrage til den nordiske viden inden for dette område." s91

Method/materials:

"Undersøgelsenbaserer sig dels på observationer af tysk-og spanskundervisning på ungdomsuddannelser,dels på  to  runder  fokusgruppeinterviews  med  nye  studerende  på  tysk-og  spanskuddannelserne  på et  dansk universitet,  se  figur  1.  Undervisningsobservationerne  kvalificerede  dels  de  spørgsmål,  vi  stillede  i den  første runde fokusgruppeinterviews,   og   indgik   dels   i   den   efterfølgende   analyse.   Data   fra   første   runde fokusgruppeinterviews  kvalificerede  dels  de  spørgsmål,  vi  stillede  i  anden  runde  fokusgruppeinterviews,  og indgik  dels  i  den  samlede  analyse,  hvor  også  data  fra  anden  runde  indgik. I  detfølgende  beskriver  vi  vores metode     i     forbindelse     med     undervisningsobservationerne,     vores     metode     i     forbindelse     med fokusgruppeinterviewene og vores dataanalysemetode." s94

Statistical generalizations:

1) "Dette  gælder f.eks. grammatikundervisningen  på  universitetet,  manglende sparring med medstuderende i studiegrupper, uklar relevans af bestemte fag og undervisernes praksis på den digitale  læringsplatform. Viden  om  sådanne  oplevede  udfordringer  samt  om  de  normer  og  adfærdsmønstre, som de studerende har taget afsked med, kan bidrage til at lette overgangen til  det ukendte,  såfremt denne videninddrages i tilrettelæggelsen af den første tid på uddannelsen, om end der trods identificerede tendenser ikke overraskende også viste sig at være individuelle forskelle mellem de studerende." s103

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Citatet er en opfordring til at drage konsekvenser af studiets fund, implikationen værende en tro på at disse fund har generel slagkraft og er relevante i lignende situationer i fremtiden (type 5).

Generalizations #64 Larsen, V., Duch, H. S., & Lund, B. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Larsen, V., Duch, H. S., & Lund, B. (2022)

Reference:

Larsen, V., Duch, H. S., & Lund, B. (2022). Underviseres didaktiske transformation af forsknings- og udviklingsarbejde til undervisning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 73–89. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125587

Abstract:

Relationer mellem forskning og uddannelse på videregående uddannelser har været genstand for stigende forskningsmæssig opmærksomhed op gennem 00-erne. Den karakteriseres ofte som ”nexus-forskningen” og refererer til teorier og begreber med henblik på at kunne kategorisere forskellige forbindelsestyper (nexus) mellem forskning og uddannelse. Imidlertid synes underviseres didaktiske transformationsprocesser mellem de to felter at være relativt

underbelyste. Empiriske studier fra et University College viser, at underviseres professionelle selvforståelse, deres dispositioner og positioneringer har stor indflydelse på den enkeltes måde at forbinde forskning med undervisning. Artiklens ambition er derfor at udvide det analytiske spekter i nexus-forskningen med et særligt blik på disse aspekters betydning for underviseres didaktiske transformationsprocesser. Med afsæt i aktuel teori fra nexus-forskningen samt

uddannelsessociologiske og didaktiske teorier argumenteres for en udvidet analytisk ramme, der kan synliggøre og integrere flere dimensioner, der har betydning for didaktisk fortolkning og transformation fra forskning til undervisning.

Testable hypothesis?:

Nej: "Artiklens forskningsspørgsmål er således: Hvordan kan det analytiske spekter i nexus-forskningen udvides med henblik på at rumme didaktisk transformation i etunderviserperspektiv?" s74

Method/materials:

"Vores argumentation for en nuancering af nexus-typerne vedrørende didaktisk transformation er underbygget af empiriske studier fra et forskningsprojekt, vi afsluttede i 2020 og har publiceret i en artikel fra 2021 (Larsen et al.2020; Duch et al. 2021). De empiriske undersøgelser blev foretaget på et University College og blev indledt med dokumentstudier og interviews med fire adjunktkoordinatorer vedrørende rammer for lektorkvalificering. Dernæst fulgte hovedstudiet bestående af 12 interviews med undervisere. Hovedparten af disse informanter var adjunkter sent i deres kvalificeringsforløb, enkelte var lektorer, og alle var udvalgt med henblik på spredning på uddannelsesområder   på   UC’et.   Endelig   foretog   vi   felt-observationer   hos   fire   af   disse   informanters undervisningspraksis." s80

Statistical generalizations:

1) "Udvalgte  empiriske  studier  fra  et  afsluttet  forskningsprojekt (Larsen et al. 2020) har, sammen med den teoretiske tilgang, således bidraget til at udpege vigtige aspekter, særligt vedrørende de intangible (immaterielle) dimensioner, idet det har vist sig, at forskellige positioneringer   som   undervisersubjekt   har   stor   indflydelse   på,   hvilken   forståelse   der   indskrives   i   transformationer, og hvordan de udføres." s86

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Jeg har noteret denne artikel i datasættet for utåleligt sprog. Første citat ender, som ofte med de værste

eksempler, et sted mellem en statistisk generalisering og et udsagn så vagt at det forekommer fuldstændigt

almengyldigt. Et eksempel for at fremhæve det absurde vaghedsniveau:

"... det har vist sig, at forskellige positioneringer som [gennemsnitlig norsk skovkat] har stor indflydelse på,

hvilken forståelse der indskrives i transformationer, og hvordan de udføres."

Trods absurditeten er påstanden om en generel effekt tydelig:

[forskellige positioneringer som [rolle]] -> [forståelse indskrevet i transformationer + udførelse]

Det er endda en stor effekt: "... stor indflydelse...". (type 3 og 4).

Generalizations #63 Boeg Thomsen, D. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Boeg Thomsen, D. (2022)

Reference:

Boeg Thomsen, D. (2022). Kroppen i læring, læring i kroppen: Kropsforankret sprogundervisning på Zoom og i auditoriet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 53–72. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129438

Abstract:

Didaktiske eksperimenter på natur- og sundhedsvidenskab har vist at læringsaktiviteter der giver universitetsstuderende relevante sansemotoriske erfaringer, styrker forståelse og hukommelse, men betydningen af sansning og bevægelse i humanioraundervisning er underbelyst. Gennem to pilotstudier med fokus på design, deltagelse og evaluering undersøger denne artikel kropsforankret læring på Humaniora i to læringskontekster: digital undervisning på Zoom og

auditorieundervisning på campus. Undersøgelsen viser at det også i humanioraundervisning er muligt at udvikle kropsforankrede læringsaktiviteter med stærk konceptuel integration, at de studerende deltog aktivt, og at de evaluerede aktiviteterne meget positivt. Sammenligningen af det fysiske og digitale læringsrum viser at kropsforankrede læringsaktiviteter fungerede godt i begge, med tilpasning til læringskonteksternes forskellige praktiske begrænsninger og muligheder. Auditoriet er en potentielt mere sårbar kontekst fordi deltagelse er synlig for alle, men samtidig åbner samværet i et fælles fysisk og socialt rum mulighed for aktiviteter hvor samspillet mellem de studerendes kroppe er grundlaget for læringsaktiviteternes konceptuelle integration. 

Testable hypothesis?:

Ja: "Mit  overordnede  spørgsmål  er  derfor:  Er  det  muligt  at  udvikle  meningsfulde  læringsaktiviteter  der  støtter humaniorastuderendes  læring  ved  at  give  dem  mulighed  for  at  forankre  deres  forståelse  i  relevante sansemotoriske erfaringer? s55-56 

N: Ja, sætningen har indhold som en hypotese selvom den er formuleret som et lukket spørgsmål. Det kan blive problematisk med ordet "meningsfulde" samt antagelsen om at det kan lade sig gøre at forankre forståelse i relevante sansemotoriske erfaringer.

Method/materials:

"Delstudie 1: Kropsforankring i et digitalt læringsrum I delstudie 1 undersøgte jeg kropsforankrede læringsaktiviteter i onlineundervisning, på zoom. Jeg underviste i sprogdelen af det tværdisciplinære kursus Det vestlige Mesoamerika (Indianske Sprog og Kulturer, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU: 4. semester), der dækker arkæologi, historie og sprog. Da der kun var to studerende på årgangen, var holdstørrelsen usædvanligt lille(to studerende). Derudover gæsteunderviste jeg i Typologisk-Grammatisk Analyse (Lingvistik, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU: 2. semester), hvor jeg kunne afprøve kropsforankring med et større hold (30 studerende), men ikke følge op med evaluering." s56

"Deltagelse  vurderede  jeg  simpelthen  ved  at  observere  de  studerendes bevægelser, for modsat rent mental deltagelse er kropslig deltagelse synlig for alle." s58

"De  studerendes  oplevelse  undersøgte  jeg  gennem anonym  skriftlig  evaluering:  først  et  generelt  spørgeskema  uden  specifikke  spørgsmål  til  kropsforankrede aktiviteter, dernæst et målrettet spørgeskema. " s58

"I  delstudie  2  undersøgte  jeg  kropsforankrede  læringsaktiviteter  i  auditorieundervisning  på  campus.  Kurset, Introduktion  til Grammatisk Analyse,  samler  førsteårsstuderende  på Institut  for  Tværkulturelle  og Regionale Studier  (KU),  og  med  170  studerende  fra  13  forskellige  uddannelser  gav  kurset  mulighed  for  at  undersøge kropsforankring i en større og mere heterogen gruppe af studerende." s60

"Igen vurderede  jeg  deltagelse  gennem  simpel  observation. " s62

"Derudover   undersøgte   jeg   igen   de   studerendes   oplevelse   gennem   anonym   skriftlig   evaluering.   Ved midtvejsevalueringen udfyldte holdet et generelt spørgeskema der –ligesom i delstudie 1 –ikke spurgte direkte til de kropsforankrede aktiviteter, fordi jeg var nysgerrig efter om de studerende igen spontant ville fremhæve dem. " s63

Statistical generalizations:

"Undersøgelsen  viste  at  det  i  både  fysiske  og  digitale  læringsrum  er  muligt  at  udvikle  aktiviteter  der  giver humaniorastuderende mulighed for at forankre deres forståelse i relevante sansemotoriske erfaringer, og at de studerende deltog aktivt i aktiviteterne og evaluerede dem meget positivt." s69

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 4 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Citatet er lidt snørklet fordi den implicitte hypotese egentlig er af ikke-eksistentiel karakter (analytisk), hvorfor man i princippet godt kan generalisere. Problemet er at det ikke i studiet kan påvises at humaniorastuderende eller nogle andre kan "forankre deres forståelse i relevante sansemotoriske erfaringer", og af den årsag kan man ikke generalisere pointen. Hertil er der i studiet ingen forudsætning for at sammenligne med responser fra studerende som ikke har oplevet interventionen, eller oplevede noget andet. Derfor kan man ikke underbygge de implicitte effekter (type 4).

Generalizations #62 Ankersborg, V. (2022)

At the current stage this project is about finding statistical generalizations in qualitative, danish educational research. That is to check my assumption that there is a tendency to make statistical generalizations on the basis of observations which cannot support such generalizations.

I will be posting excerpts from all those studies which to me seem problematic. This post is part of that and this is a link to the first post in the line.

Ankersborg, V. (2022)

Reference:

Ankersborg, V. (2022). Specialevejledning fra studenterselvstændighed til vejlederdiktat: En vejledningsmatrix. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 37–52. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125239

Abstract:

Specialevejlederes grundlæggende syn på, hvordan viden skabes, har betydning for, hvordan de vejleder. Fra et hermeneutisk perspektiv undersøges specialevejlederes forståelse af specialevejledning og denne forståelses betydning for specialevejlederes mulighedsrum for konkret handlen i specialevejledningen. På baggrund af Dysthes (2002, 2006) vejledningsmodeller, Nexø Jensens (2010) vejlederroller, Ankersborg & Pogners (2022) vejledningsmatrix for specialestuderende samt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med specialevejledere udvikles i artiklen specialevejledernes vejledningsmatrix. Heri modificeres vejledningsmodellerne med Pogners (2007) diskurs- og praksisfællesskaber, mens vejlederrollerne empirisk udbygges med vejlederrollen tekstvejleder. Vejledningsmatrixen viser, hvordan specialevejlederes forståelseshorisont skaber horisontsammensmeltning med bestemte vejledningsmodeller frem for andre, hvilket udvider eller indsnævrer mulighedsrummet for at agere i forskellige vejlederroller. Endvidere vises, at jo mere selvstændighed de studerende tildeles, jo større er vejleders mulighedsrum og omvendt, jo mere vejleder dikterer, jo mere snævert er vejleders mulighedsrum. Vejledningsmatrixen giver forklaringskraft til at forstå sammenhængen imellem underliggende forståelser af vejledning, opfattelsen af de studerende og vejleders mulighedsrum i vejledningen.

Testable hypothesis?:

Nej: "Hvorfor har specialevejlederes forståelse af specialevejledning betydning for deres mulighedsrum som vejledere?" s38

N: Forskningsspørgsmålet antager en sammenhæng som ikke er vist. Man kan dog tale om en vis legitimitet på grund af vagheden af de anvendte ord. Et parallelt spørgsmål som fremhæver absurditeten: "Hvorfor har menneskers forståelse af det at være menneske betydning for deres mulighedsrum som mennesker?". Det er klart at den opstillede kategori er så stor at den må have en eller anden betydning for en ligeså stor kategori. Vi kommer ikke tingene nærmere med så vage spørgsmål.

Method/materials:

"I nærværende undersøgelse sætter  jeg  fordommene  på  spil  ved  at  fortolke  vejledningsmodeller  og  vejlederroller  i  vejledningsmatrixen sammen med 15 vejlederinterview gennem den hermeneutiske cirkel, hvilket igen resulterer i en nyfortolkning af vejledningsmatrixen. Den hermeneutiske cirkel er essentiel for at skabe forståelse og er en cirkelbevægelse mellem subjektet, der fortolker, og subjektet/teksten, der fortolkes. Undersøgelsesretningen er derfor abduktiv." s38

Statistical generalizations:

1) "Specialevejlederes forståelse af specialevejledning er defineret af deres forståelseshorisont, der bl.a. er formet af deres respektive diskurs-og praksisfællesskaber. Dette styrer, hvilken vejledningsmodel vejleder kan opfatte som meningsfuld og dermed hvilketmulighedsrum for valg af vejlederroller, specialevejleder har. " s50

2) "Undersøgelsen    af specialestuderende  i  Ankersborg  og  Pogner  (2022)  viser,  at  specialevejledernes  ageren  har  betydning  for  de studerendes  udbytte  af  specialevejledningen  samt  mulighed  for  at  indfri  målbeskrivelsen. " s50

3) "Det  er  derfor  ikke ligegyldigt, hvordan specialevejledere vejleder og dermed ej heller, om vejledere har en bevidsthed om egen vejledning. En sådan bevidsthed fordrer begreber, der kan beskrive og forklare forskelle i vejledningspraksisser..." s50

Comments:

I have flagged this study for generalizations of type 3, 4 og 5 (see typology).

(Rest in danish in order to avoid the extra work of having to translate quotes - i might on request)

Første citat kan knapt kaldes en direkte generalisering i det at der faktisk ikke beskrives noget udover hvad de fleste nok ville antage almendiskursivt. Kategorierne er så vage at intet reelt siges. Ikke desto mindre er der en påstand oom et generelt forhold: ([forståelse af specialevejledning] <- [forståelseshorisont] <- [bl.a. diskurs-og praksisfællesskaber]) -> [vejledningsmodel] (type 4). Det er så vagt at det ikke engang behøver at handle om specialevejledere, man kan sige det præcist samme for mennesker generelt. Den eneste forskel vil være at de fleste nok ikke kender til en reel vejledningsmodel, men sådan en kan jo være implicit.

I andet citat anvendes et andet studie til at øge slagkraften af nærværende studie (type 3).

Tredje citat er en opfordring til at reagere på studiets tyngde (type 5).